FASTE LÆSERE

søndag den 31. juli 2011

GODT SELSKAB.

Så fik et par af roserne godt selskab - af lavendel.

"New Dawn" med 
"Lavendula Angustifolia" "Lavenite Petite".

og

"Rose Anna" med den hvide
"Lavendula Angustifolia" "Nana Alba".

"New Dawn" har også fået sig et klatrestativ - 
jojo - det bliver godt.


 

LIDT HAR OGSÅ RET -

så mit 26 Pair Plunge #2 blev disse små babysokker.

De er strikket i en rest af noget garn jeg farvede i KoolAid for længe siden.

fredag den 29. juli 2011

EN DEJLIG FØDSELSDAG #2.

Om aftenen havde vi bestilt bord på Cafeen - Kristine kom med gave - der ud over penge fra farmor, var den eneste gave jeg fik - fra Kristine, Oscar, Rosa og Claus.


Jaaaaaaa, - 
Kristine havde været en tur forbi Mogens.
 Jeg elsker hans smukke keramik.
Jens Peter har dog ikke glemt mig - gaven fra ham venter forude, men du kan se den her.

Mens jeg pakkede gaven ud, fremtryllede Peter de dejligste bøffer - han er en sand mester - og min tallerken blev serveret af the Chef himself - syngende fødselsdagssangen. Tak Peter.

 
Efter den dejlige middag gik vi en tur langs stranden,


hen imod fyret - til anden trappe.


Jeg har én gang gået ned ad trappen - det gør jeg aldrig mere - 
men opad går det -
især når der er indlagt kyssepause på halvvejen.


Havet var smukt herfra


og byen også


Da Kristine var kørt hjemad fandt JP ost frem og jeg hyggede mig med de to herrer her, inden jeg gik i seng - mæt, glad og


én dag ældre.

EN DEJLIG FØDSELSDAG #1.


Jens Peter og Oscar havde gjort klar til morgenbord og jeg fik lov til at "optræde" med morgenhår.



Snart blev vi underholdt af en lystig bimlen fra mobilen - sms, hilsner på facebook og opringninger væltede ind.

JP skyndte sig at slå græs, inden turen gik ud i det lavendelblå.

Der var kun lette sommerskyer på himlen - en enkelt lille mørk sky, skyndte sig videre 


og vi satte kursen mod Hjallerup og "LavendelBo" - Danmarks eneste lavendelfarm.


Hvilket syn og hvilken duft


HIMMELSK.





Efter det hyggelige besøg gik turen til Sindal hvor vi gik "shop-amok" i "Ost og Vin Lækkerier" - oh, en skøn butik.
Der blev også tid til en kop friskmalet kaffe med en flødebolle fra "Aalborg-chokolade" , inden vi atter vendte næsen mod Lønstrup.

onsdag den 27. juli 2011

MIRAKLERNES TID - ELLER

en UFO er landet.
I hvert fald er jeg blevet færdig med en trøje jeg begyndte på i 2008.
Den var faktisk både hurtig og sjov at strikke, men da den er strikket i en anden garn end opskriften, drillede ærmekuglens størrelse, da jeg kom så langt - og det kræver lys at strikke sort, så trøjen blev pakket væk.
I juni fandt jeg den frem igen, og ændrede trøjen så den blev med lige ærmer, så nu er den endelig færdig.

3 år tog det, men her er den



Mønster:  "Mønster-mix"  Ingelise Alt om Håndarbejde 06/2004
 
Garn:        La Sall - råsilkegarn 

Forbrug:  650 g

Pinde:       Knit Picks nr. 4½

Str.:          Large

Til:            mig selv


Den er blevet lidt grå i vask - garnet var billigt, så i næste uge når jeg alligevel skal farve et par bukser, tror jeg den ryger med der.

tirsdag den 26. juli 2011

3 SØSTRE.

Selv om det blev lidt sent lørdag, måtte Jens Peter tidligt op.
Turen gik til Aarhus for at hente sin mor og hendes to søstre. Magda bor også i Aarhus, men moster Inga har taget den lange vej fra Vancouver til Aarhus, på et lille sommerbesøg.

Tilbage i Lønstrup havde jeg gjort en lille frokost klar:
marinerede sild, leverpostej og frikadeller - danske retter som moster Inga sætter pris på.


Kristine kiggede igen forbi og hun og JP tog de tre søstre med på en tur rundt i og omkring Lønstrup, mens jeg gjorde klar til en kop kaffe - inden de igen satte kursen mod Aarhus.
 

Mandagen er blevet brugt nogenlunde som den lille fyr her. 
Nu venter jeg på at solen bryder igennem skyerne, for de har lovet sommervejr på torsdag.

mandag den 25. juli 2011

UGE 29 I LØNSTRUP.

I Skagen har de "Hellerup-uge" i uge 29, men i Lønstrup er uge 29 "Dissing-uge".

Dissing, Dissing, Lass og Dissing giver koncert i Cafeen i Lønstrup 4 aftner i uge 29.
Jeg må med skam melde at i år havde jeg næsten glemt det, men det lykkedes os - den sidste aften - lørdag, at få et ekstra 2mandsbord klemt ind - aller nederst i salen. 
Vi starter med spisning og derefter er der koncert.

Jeg har været hele skalaen i "hade eller elske" Poul Dissing - 
som yngre syntes jeg han var skrækkelig - så var der en periode hvor jeg gerne ville høre ham, blot jeg kunne blive fri for at se på ham og nu - ja, nu elsker jeg ham med hud og hår.
Jeg kan slet ikke få nok af hans sange og ikke mindst hans fantastiske fortælleevne.
Hans samspil med drengene - der efterhånden er blevet til mænd - er eminent - og de - drengene - bliver bare bedre og bedre.
Jeg glæder mig allerede til uge 29 næste år.

 

 og så lige et med hat.

 
Det var en dejlig aften - der efter koncerten blev forlænget med terassehygge,  i hyggeligt selskab med sommerhusfolk fra Harrerenden, i den dejlige, lune sommernat.

fredag den 22. juli 2011

26 PAIR PLUNGE # 1

Så blev # 1 i "26 Pair Plunge" færdige - et par sokker str. 34/35.


Da jeg jo er startet i udfordringen lidt sent, har jeg straks kastet mig over et nyt par.


  også en børnesok med ide fra Jane. Som så ofte, når jeg strikker noget, laver jeg lidt om på opskriften - her strikker jeg en anden kant end rib.
Jeg vil skynde mig at strikke dem færdige, for jeg har allerede fundet sok nr. 3 og 4.

torsdag den 21. juli 2011

GÆSTER FRA HADERSLEV.

Onsdag fik vi besøg fra Haderslev - 
Nicoline, Oliver, Thea

 og mor Mette
holder ferie i det nordjyske og kiggede forbi.


Heldigvis var der sommer i Lønstrup, så der var tændt op i grillen og dækket op til fest.


Lille Titti var træt efter en tur til Rubjerg Fyr


men delte dog kærligt kys ud.

Oscar derimod, var glad da gæsterne gik og han blev lukket ind fra kattegården 


men uf! - der lugtede af hund.



mandag den 18. juli 2011

26 PAIR PLUNGE - STRØMPESTRIKKERI.

Her under sommerregnens oprydningsiver, har jeg fået lidt styr på noget af mit garn - bl.a. strømpegarnet, og milde himmel - over 2 kg strømpegarn ligger på lager.


 For at få gjort kål på noget af det - og inspireret af Jane har jeg meldt mig i gruppen "26 Pair Plunge" på Ravelry. 


The Challenge*

Knit or crochet 52/26 pairs of socks in one year
(midnight July 1 2011 - midnight June 30 2012).

Socks may be any pattern, any yarn, any size (baby, child, adult) All socks must have toes, heels and cuffs.
And yes WIP’s count!

Anatomy of a sock: Socks have 3 parts, toes, heels and cuffs.

This is a personal challenge and not a competition.
Please have fun!

Jeg skrev denne meddelelse da jeg meldte mig til:
I’m in for the 26 pair plunge.
I have just found out that I have about 2 kg sockyarn in my stash.

og blev straks budt velkommen af en af gruppens moderatorer "Bittami":
Great!
You’re very welcome!
Bet you will have 2 kg og socks soon:-)
Så nu er det bare at komme i gang - 26 par sokker inden 1. juli 2012.
Første par er allerede på pinden: 

  

Ja, pinden - for jeg er begyndt at strikke strømper på rundpind. Så kan jeg tage strømpestrikketøjet med i bilen - det var jeg ikke så glad for da jeg strikkede på 5 pinde. Nu er der da kun 2 "farlige" spidser at passe på.

søndag den 17. juli 2011

SOLEN SKINNER.

Efter en regnfuld dag skinner solen igen og det var dejligt at sidde ude og spise.


Oscar nyder det også.


 

TOLDBOD PLADS I AALBORG.

Lørdag var vi en smuttur i Aalborg - Rosa og Claus var i byen efter at have været 14 dage i Kroatien, så det var skønt at se dem igen. 
Efteråret byder på stor rejseaktivitet for Rosa, så måske bliver der ikke megen tid til at komme til Lønstrup.
Vi hyggede os en times tid - med kaffe og kage på "Elbjørn" og på vores tur langs havnen kom vi forbi Toldbod plads.
I dag var springvandet tændt  - det er fint med vand, men jeg kan nu også godt lide det uden.



Jeg er nu sikker på at de to små her foretrækker det med vand i.

 

fredag den 15. juli 2011

BABYSTRIK

Jeg har fundet min sorte råsilkejakke frem fra gemmerne - nu skal den gøres færdig, men den er ikke tv-strik så derfor er der blevet strikket lidt babytøj.


Mønster:  Babyundertrøje - (gammelt mønster)

Garn:          Hjerte Blend

Forbrug:   knap 50 g 
 
Pinde:       Knit Picks nr. 2½

Str.:         0-3 mdr       


Til:               Gavekassen


Kristines veninde venter en lille pige - og da hun (veninden) har "et eller andet" med ugler - fandt jeg denne lille kjole på Ravelry.



Mønster:    Owl-jumper - Malia Mather  -  Ravelry
 
Garn:        "Baby-Soft"  - Mayflower fv. 04 

Forbrug:   110 g - strikket med 2 tråde.
 
Pinde:       Knit Picks nr. 4 

Str.:         0-3 mdr.


Til:           Kristines veninde

Ændringer:     Jeg har kun lavet 6 ugler på bærestykket i stedet for de 7 der er på mønsteret. De resterende masker er lagt mellem uglerne og i siderne.

Da der var garn tilbage røg der også disse små, søde sko af pindende. Jeg har længe haft dem på min favoritliste på Ravelry.




Mønster:      Saartjes Booties  -  Ravelry

Garn:           "Baby Soft" Mayflower

Forbrug:        10 g 

Pinde:            Knit Picks nr. 2½

Str.:             New-born

onsdag den 13. juli 2011

ELEFANTASTISK TIRSDAG.

 Tirsdag var der dækket op til fint besøg i Lønstrup
 

og her kommer han så


og han er sulten.

 

Det var spændende at se en elefantsnabel 
"in action"


 selv den uhåndterlige vandmelon røg ned.


Efter at have spist lod han sig kæle for


inden han forlod stedet for at "gå på arbejde".