Der har været stille på bloggen og med god grund.
Fra den 10.-17. maj var Kristine og jeg på pigetur til Rhodos.
Det var en super tur - med sol, varme, lækkert mad og godt selskab.
Vi ankom til Rhodos mandag middag og brugte resten af dagen til at installere os på hotellet "Ilyssion" i Iallisos - 10 km syd for Rhodos by. Et dejligt, lille hotel med et fantstisk værtspar, supert værelse , pool og lækker mad.
Tirsdag var vi på tur til Iallisos Akropolis, Rhodos Akropolis og Rhodos gamle by. Der blev tid til lidt shopping, men vi fandt hurtigt ud af at både service og priser var bedre i Iallisos, så da bussen kørte hjem kl. 14 - tog vi med og hyggede os ved poolen resten af dagen.
Onsdag fik vi set nærnere på Iallysos, shoppet og købt gaver, inden vi fandt sportsbaren Nirvana - hvor Kristine igen fik set ishockey, mens jeg hyggede mig med en god bog og en Guinnes.
Om aftenen var der grill-aften på hotellet. Vi fik smagt på det græske køkken, prøvede at danse Zorba, og guiden fik den obligatoriske tur i poolen.
Torsdag gjorde vi klar til en Rhodos-rundtur. 1. stop var Lindos - den hvide by -
og også her et besøg på byens Akropolis en tur til toppen via ca. 300 trappetrin.
Øverst oppe - Himmeltrappen.
Turen fortsatte videre over den smukke ø, til en lille by hvor vi spiste frokost, inden det gik videre mod et sted hvor vi kunne købe olie og timianhonning.
Den græske rødvin er tør, hvilket også ses af måden hvorpå vinen dyrkes. Vinplanterne bindes ikke op som man normalt ser og får derfor ikke så meget sol, hvilket jo netop giver den tørre vin.
Sidste stop var et lille kapel omkranset af flotte gamle oliventræer, inden turen gik tilbage til Iallisos og hotellet.
Lidt sjovt at se at vi har været de samme steder.
SvarSlet