FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag

onsdag den 5. december 2012

5. DECEMBER

5. dec.
Peters Jul.

"Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid - 
så ved jeg julen kommer"


Ja, vi kender vist alle "Peters Jul" - men vidste du også at det er brødrene Johan og Pietro Krohn der skrev og tegnede den i 1863, og at den udkom i december 1866.

Jeg har selv "Peters Jul" liggende fremme i julen - den er ikke fundet frem endnu, for hvor søren har den nu forputtet sig. 
Et andet sted i julegemmerne, har jeg et påbegyndt broderi med "Peters Jul" - måske jeg også skulle finde det frem og få det tryllet om til en julepude.
Ja, der er planer nok - så må vi se om tiden rækker.

Sneen falder stadig her i Lønstrup - den må nu gerne forsvinde igen i midten af december, og så først komme lige op til jul - selv om det ser flot ud, vil jeg nu gerne kunne komme ud af døren.


tirsdag den 25. januar 2011

ALLERBEDST.

Bente fra Blogkvinder 40+ opfordrer til at vise vores bedste snebillede.

Om det er mit bedste ved jeg ikke - men det viser da hvor meget sne der er faldet heroppe - nu er det heldigvis væk.


torsdag den 25. november 2010

DET ER HVIDT DERUDE -

men det forhindrer ikke Oscar i at kigge udenfor.




 Dog ikke længe - det er koldt det hvide stads - man bliver så sulten af det.

Skønt at Kristine er hjemme - nu tager jeg mig en lur.


søndag den 21. marts 2010

OCIMUM BASILICUM CITRIODORUM - CAPSICUM ANNUUM

De latinske gloser klinger fint i øret og bag dem gemmer sig citronbasilikum og peber.
Idag fik jeg sået både disse to, samt  kanelbasilikum, alm. basilikum, timian og oregano - de sidste 3 fra et fint lille sæt købt i A-Z.  Jeg fik, endelig, også plantet vores rosengeranium om - sidst jeg ville have det gjort, var pottemulden dybfrossen.






Nu er der heldigvis tø - sneen er næsten væk og se hvad der gemte sig i hækken - lidt erantis, vintergækker og dorthealiljer.







Havet viste tænder, for der står en strid blæst ind fra vest, så efter en frisk gåtur er vi godt blæst igennem og klar til en kop the og lidt mundgodt.

Jens Peter har fået hængt endnu en lampe op i køkkenet, så nu har vi vist lys alle de steder der er brug for det.
Nu skal der hænges persienner op.
Ja, vi mennesker er nogle sjove skabninger - Nu har vi i lang tid sukket efter solen og nu hvor den så endelig skinner - lukker vi den ude. Nej, den får nu lov til, både at varme og stråle, men det er nu rart at kunne lukke lidt ned, når der skal ses håndbold i tv.


mandag den 22. februar 2010

SNE - SNE - OG ENDNU MERE SNE

Ja, sneen den vælter stadig ned her i det nordjydske.

Idag tog jeg en lille tur udenfor, så her har i en lille kavalkade - krydret med billeder fra da vi, første gang, så vores hus.


Ja, her er vejen - det kræver fuld kraft fremad for at komme igennem - nederst til venstre ned mod byen - er det nu helt umulig at køre. Heldigvis kan vi køre til højre og komme den vej rundt.



Stien langs kirkediget.



Haven
 og terassen - set indefra - både med og uden sne.

Det var en lille tur rundt i min hvide verden - og nu har jeg snart fået nok - nu drømmer jeg om sol og sommer, eller ihvertfald

FORÅR.