FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten scandinavia ABC. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten scandinavia ABC. Vis alle opslag

mandag den 4. april 2011

ABC-SCANDINAVIA - V.

Vennebjerg Mølle.


Som jeg nævnte i det forrige indlæg er der håb for
Vennebjerg Mølle, som ligger smukt på bakket omkring 2 km sydøst for Lønstrup.


Møllen blev opført i 1861 og hed oprindelig Dahl Mølle, men fik sit nuværende navn i 1888.
Møllen er bygget som kornmølle og var i drift indtil 1962, hvorefter den stod og forfaldt i næsten 30 år.


I slutningen af 80’ erne gennemgik møllen en restaurering som var færdig i 1993, og var fuldt funktionsdygtig indtil råd angreb den ene møllevinge som brækkede af under en storm i 2009.


Der er nu igangsat arbejde for igen at forny vingerne – Træerne – to Douglasfyr - er fældet og gruppen bag restaureringen regner med at vingerne igen snurrer engang til sommer.

Jeg havde ingen billeder af møllen, så det blev en frisk tur derud i det flotte forårsvejr. Samtidig blev det også til et billede ind over byen - i dagslys.




lørdag den 19. marts 2011

ABC-SCANDINAVIA - "T"


T - for TØNDER-FESTIVAL.


En – næsten – årlig begivenhed i vores liv.


Vores første festival var i 1984 sammen med Annette og John.


Så blev vi forældre og holdt derfor pause til 1994 hvor Rosa og Kristine var med os på deres første festival.




Siden da har vi været at finde i Tønder den sidste hele weekend i august – hvis ikke der har været vigtigere ting på programmet.


De seneste mange år har vi været en flok, der ud over os består af Anne, Sven, Inge og John.




















Musikken er altid i top og vi har kun en gang forladt en koncert der ikke var værd at høre på, men den startede med en lækker cajun-buffet, så det var ikke helt spildt.


Weekenden – der starter torsdag – hvor vi flytter ind på festivalpladsen og spiser festmiddag i ”Fiddlers Green” – en lækker menu lavet af en af Sønderjyllands bedste kokke og fint dækkede borde.


Fredag er der tur til Flensburg – pflammkucken i Rote Strasse og shopping, inden turen går tilbage til Tønder og festivalens 1. koncert.
Lørdag spiser vi morgenmad i ”Fiddlers Green” –hygger i på festivalpladsen eller i Tønder by – mødes med festivalvenner fra Tyskland og efter at vi er blevet ”ældre” en lille ”morfar” inden aftenens koncert.

Søndag serverer de den helt store ”Hangover Brunch” på Fiddlers Green – og selv uden tømmermænd er det en stor nydelse med lækker mad og en tjener på hver hånd, der sørger for at der altid er frisk kaffe i koppen.
Vi får købt lidt nyt musik – folkemusik er svær at købe i en alm musikforretning, så vi har altid et par ønsker , eller har hørt nye kunstne.

Vi slutter festivalen med eftermiddagskoncert i telt 1 – hvor flere af festivalens musikere mødes under festlig ledelse af Brian McNeill – og når vi ikke orker mere sætter vi kursen hjemover. Mætte og fornøjede efter en dejlig weekend.


fredag den 11. marts 2011

ABC-SCANDINAVIA - S

S for Sushi.


Sushi fra Ta' Sushi i Mejlgade i Aarhus -
det fåes ikke bedre.


fredag den 4. marts 2011

ABC-SCANDINAVIA - R.

R for Rhodos.


Jeg besøgte Rhodos første gang i 2010, sammen med Kristine, hvor vi havde en skøn ferie. 


I maj går turen igen til Rhodos. Denne gang tager vi Jens Peter med og vi glæder os til at se øen på egen hånd og ikke mindst til gensynet med Roula og Thassos - vores søde værtsfolk.


fredag den 25. februar 2011

ABC-SCANDINAVINA - "Q".




Selv om solen skinner gennem skyerne kan jeg kun sige

Quo'usque tandem



Mon denne lille kat tænker det samme ?


søndag den 20. februar 2011

ABC-SCANDINAVIA - P.

P for POLITI.


Det seneste halve år har jeg haft politiet tættere på end nogensinde før - ikke fordi jeg er blevet kriminel, men fordi Claus - svigersønnen - er startet på politiskolen.
Det er spændende at høre ham fortælle om hvad de lærer og det bliver spændende når han fra 1. april skal ud i "det virkelige politiliv".
I marts skal vi til et åben-hus arrangement på politiskolen - spændende hvad de byder på af oplevelser.

fredag den 11. februar 2011

ABC-SCANDINAVIA - "O".

Så kom vi til O –
Jeg har tænkt på O for ost – som vi spiser meget af her i huset;
O for opskrifter – som jeg har mange hyldemeter af – både med mad og strik, men Inge kom med løsenet – Selvfølgelig:
O for OSCAR – ham som råder og regerer her i huset.

Derfor får i nu den foreløbige historie om Oscar.

Vi fik Oscar i september 2003 – efter at jeg
- bogstavelig talt (næsten) - var blevet overfaldet af en kæmpestor lille mus.



Vi hentede ham – altså Oscar - i Løgstør – lille og beskidt, men dejlig.


Han er en blanding af en burmeser og en norsk skovkat, men har nu nok flest skovkattegener.


 

Oscar viste sig hurtigt at være en klog lille kat - og hjalp Rosa med matematikken -


og en dygtig musefanger.

Oscar er vokset op og er blevet en stor og smuk kat.



Han har altid været indekat, men han elsker at gå tur i snor.
Det var den foreløbige historie om Oscar - hvis I vil se
mere til ham så følg med her på bloggen -

søndag den 6. februar 2011

ABC SCANDINAVIA - N.

Det var svært at finde et N-ord, men ved lidt granskning i Nudansk Ordbog faldt jeg over ordene:

Negerkys eller negerbolle – en lidet flatterende betegnelse af en dejlig spise


Flødebollen.



Efter et besøg hos ”Frellsen Chokolade” som har fremstillet flødeboller siden 1897, kom den store udfordring -

at få dem spist -



men vi var heldigvis flere om biddet.

fredag den 28. januar 2011

ABC SCANDINAVIA - M

M - for macro.


"Hestemynte"

Jeg holder meget af at fotografere - især macro.
Desværre stadig kun med macroindstillingen på min Canon EOS 1000 D.
Højest på ønskesedlen står derfor en makrolinse.


fredag den 21. januar 2011

ABC SCANDINAVIA - "L"

L - som i Lønstrup - den lille by ved havet.


Lønstrup er en lille by med 553 indbyggere - på toppen af Danmark.

Lønstrup er et gammelt fiskerleje. Naturen er barsk med stejle sand- og lerklinter.


Lønstrup blev et kendt sted den 11. august 1877. Den dag trak det sammen til et voldsomt uvejr, og ved middagstid startede et skybrud som varede 1½ time.

Den lille Lønstrup Bæk blev til en kløft 360 meter lang, 15 meter bred og 4,5 meter dyb.



Bækslugten, som blev dannet ved denne lejlighed, gennemskærer stadig byen.



Tidligere levede mange familier af fiskeri i Lønstrup. Nu er der kun fritidsfiskerne der er tilbage på byens bådplads.


Lønstrup består hovedsageligt af een lang gade, som snor sig gennem de stejle klinter.






















På de store græs- og marehalmsklædte bakkedrag i Lønstrups nordlige del finder man de såkaldte "sommervillaer", som blev opført i årene omkring 1920, da Lønstrup var en populær badeby.



Midt i byen og ved byens torv ligger Lønstrups gamle
biograf, som om sommeren en café med levende
musik, og om vinteren fremvises der fortsat film.



Lønstrup er kendt for sine mange kunsthåndværkere–
glaspustere, keramikere, smykkekunstnere og
 gallerier.



I sommersæsonen fyldes området i og omkring
Lønstrup med op til 10.000 turister om ugen -


og du er også velkommen.

fredag den 14. januar 2011

ABC SKANDINAVIA - "K"

K - som i "katten".


Skønne katte på Rhodos -



og en enkelt sulten hund.





Mit eget pragteksemplar - Oscar


Skål og god fredag.


fredag den 7. januar 2011

ABC-SCANDINAVIA - J

 J som i Januar




Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden.
Månedens gamle danske navn glugmåned er afledt af ordet glug, som betyder kighul. Det der kigges ind i, er naturligvis det nye år.




 


Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 4 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med 1 time og 31 minutter.


fredag den 31. december 2010

ABC-SCANDINAVIA - "I".

I ABC-Scandinavia er vi nået til I -

I som i Is.

Sne og Is har vi haft meget af i år – Fra nytårsskiftet til et godt stykke hen i marts og allerede i november faldt den første sne og frosten satte ind.

Is – som denne isklump på stranden i Skagen i februar.



Is – som istapper – her i Lønstrup i januar.



Is - som på Limfjorden - i denne uge




Ja, det er koldt og der er is og sne. Nu ser vi frem mod forår og sommer og

Is – som i isvaffel – den første i 2010 – i marts.



 

fredag den 24. december 2010

H - SOM I HAVET.


H som Havet -
min nabo i over et år.

Havet her mod vest har mange ansigter -
og også mange stemmer.
Der er dage hvor det er tyst, og kun sender end sagte hvisken ind over byen og dage hvor det råber højt.
Dets stemme er også en anden end Kattegat -
naboen mod øst.
Det oplevede jeg en frostklar vinterdag helt deroppe på Grenen - der hvor havene holder stævnemøde.
Det blide, skvulpende Kattegat og det brummende Vesterhav, og det på en dag hvor alt var stille.

Jo, havet er sandelig en spændende nabo.