FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Harzen 2010. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Harzen 2010. Vis alle opslag

onsdag den 11. august 2010

SOMMERFERIE I HARZEN. 3. DEL.

Onsdag var vi mere heldige – vejret var fint og vi begav os ud på vores tur mod Bloksbjerg.

Turen op på Brocken foregår enten til fods eller med damplokomotiv.




Vi havde bestemt os at tage med toget fra Wernigerode, men vi kunne hurtigt se at den tur ville blive for træls, da toget var stopfyldt, så vi kørte til Schierke – herfra er der flere afgange og turen er ikke så lang.


Det begyndte at regne lige før vi skulle af sted, men der var heldigvis tørvejr da vi nåede toppen. Derimod var der en strid blæst.
Jens Peter gik i museet og jeg fandt en krog hvor jeg hyggede mig med mit strikketøj, inden turen igen gik nedad.

 Når man har været på Zugspitze er turen på Brocken en lidt flad fornemmelse – men nu har heksen altså været på Bloksbjerg – kan du måske slå den?




Torsdag gik turen nordpå igen. Efter et stop i Hannover, hvor vi spiste frokost med en god ven og lidt garnkøb gik turen til Quickborn hvor vi fandt et Etap-hotel.


Fredag blev brugt på lidt shopping i Flensburg inden turen gik til Aarhus for at hente Rosa og Claus.


Det var skønt med en lille ferie, men det er nu dejligt at være hjemme igen.

SOMMERFERIE I HARZEN - 2. DEL.

Tirsdag var det vores plan at begive os mod Bloksbjerg – eller Brocken som det hedder på tysk, men da der var regn i luften bestemte vi os for at køre lidt rundt i omegnen.



Vi var så heldige at finde Altenau Kräuterpark - en stor park med masser af krydder- og lægeurter.



Jeg fik rig lejlighed til at lege med mit nye kamera – håber at billederne en dag ender på nogle kort.




Vi lagde selvfølgelig vejen omkring cafeen – hvor vi fik dejlig kaffe og hjemmebag.



Derefter gik turen til forretningen hvor der blev købt hyldeblomsteddike, forskellige teer og krydderier – bl.a. chakalaka-karry , samt hvidløgs- og estragonsennep.



Turen tilbage til Goslar gik op og ned af bakke i det smukke Harzen.



Tilbage i Goslar blev der lige tid til en tur med hestevogn inden aftensmaden og da vi vendte tilbage til hotellet var vi nu installeret i et stort, fint værelse – med hele 2 senge – en dobbelt OG en enkeltseng.


mandag den 9. august 2010

SOMMERFERIE I HARZEN 1. DEL.

Efter et smut til Aarhus søndag, satte vi kursen mod Harzen mandag formiddag.

Når vi kører sydpå gør vi altid holdt på rastepladsen Holmmoor nord for Hamburg da de har en Marché-restaurant .
Normalt passer det med morgenmad, men denne gang var det ved frokosttid, så det blev til en omgang frisklavet kylling, svampe og grønt på en bund af rösti – super, super godt.



Desværre var der ikke plads til kage – selv om de så indbydende ud.



Herefter fortsatte turen mod Goslar, hvor vi ankom hen på eftermiddagen.


Desværre havde de gæster som havde boet på det værelse der var tiltænkt os, raseret det – så 1. nat tilbragte vi på et lille enkeltværelse – dog heldigvis med en ok seng.


Vi gik en tur i den smukke gamle by – der er på UNESCOS liste over bevaringsværdige steder – og ikke uden grund.

 Smukke bindingsværkshuse – skifertage og mange udsmykninger.


Vi fandt et sted at spise – vildsvin, men dog ikke det bedste vi har smagt, men vi gik da ikke sultne i vores lille seng.




TILBAGE IGEN

Efter en forrygende juli, med masser af gæster blev det tid at tage på en lille ferie.
I år gik turen til Harzen - til Goslar, samt en tur til Bloksbjerg. Jeg kom altså hjem igen - for der var koldt og blæsende på "Toppen" - men nu har jeg været der.



Nu skal der redigeres billeder og så kommer der mere om en dejlig tur.