FASTE LÆSERE

fredag den 25. februar 2011

ABC-SCANDINAVINA - "Q".




Selv om solen skinner gennem skyerne kan jeg kun sige

Quo'usque tandem



Mon denne lille kat tænker det samme ?


tirsdag den 22. februar 2011

UGE 8 – "SJÆL/ÅND”

Mon ikke der bor en lille ånd i denne lille sten.

Ånden i stenen

Fra stranden på Helgenæs.

mandag den 21. februar 2011

SKRUBBE-LAKSE-DUET.


Marianne har spurgt efter hvad der er ovenpå fisken i forrige indlæg, så i får lige opskriften her

SKRUBBE-LAKSE-DUET.

400 g skrubbe/rødspættefilet
200 g laks

20 g smør
2 spsk basilikumpesto
1 tomat i tern
1 spsk rasp

Urtesmørret røres sammen og fordeles over fisken der er lagt i lag
(som lasagne)
Fadet sættes i ovnen ved 190 grader i 10-15 min.

Opskriften er lavet efter ide fra Skagenfoods opskrift, men da jeg ikke kunne få frisk basilikum, brugte jeg basilikumpesto og det blev super godt.
Du kan finde mange spændende fiskeopskrifter her, og jeg kan på det varmeste anbefale fisk fra Skagenfood.


DOVEN MANDAG.

Ovenpå en weekend hvor Rosa og Claus var hjemme står mandagen på afslapning og lidt oprydning. Jens Peter er på Sjælland og kommer først hjem torsdag.

Weekenden stod nu også på afslapning, hygge og dejlig mad.

Fredag aften havde jeg bestilt Karma Handrolls fra Skagenfood - en spændende variant af sushi og god til dem der ikke spiser "rå fisk".


Kylling/bacon - Røget laks - Sød kylling - Oksekød


Lørdagen bød på bytur til Hjørring. Vi kiggede på biler, nye og gamle, shoppede og spiste en dejlig frokost. Jeg var heldig at finde en Desigual-kjole nedsat fra 899,- til 270,-.

Aftensmaden stod igen på Skagenfood - "Lakse-skrubbeduet" - mums, det var godt.


Søndag stod den på en dejlig tur til "Harrerenden" - lige nord for Lønstrup by - Her er kystlinien en anden - store kampesten helt ned til vandet og en sti lidt højere oppe.





Mågerne hyggede sig i vandkanten -


og Rosa og Claus tog sig en lille snekamp.



Ved Harrerenden løber en lille bæk ud i havet.


hvor jeg fangede disse to skud.

søndag den 20. februar 2011

ABC-SCANDINAVIA - P.

P for POLITI.


Det seneste halve år har jeg haft politiet tættere på end nogensinde før - ikke fordi jeg er blevet kriminel, men fordi Claus - svigersønnen - er startet på politiskolen.
Det er spændende at høre ham fortælle om hvad de lærer og det bliver spændende når han fra 1. april skal ud i "det virkelige politiliv".
I marts skal vi til et åben-hus arrangement på politiskolen - spændende hvad de byder på af oplevelser.

fredag den 18. februar 2011

KAN DU HUSKE CHRISTEL ?

Disse gamle Christel-billeder har altid fulgt mig - jeg tror de stammer fra mine ældre søstre.
Nu har de fået nye rammer og er blevet hængt op på min væg i entreen.



torsdag den 17. februar 2011

BESØG - MEN AF HVEM ?

Som indekat er Oscar heldig at have et dejligt udebur.
Han elsker at være derude - uanset vejret - og især om aftenen, når det er blevet mørkt.
Vi oplever sommetider at han er ret ophidset når han kommer ind om aftenen, og gætter på at der har været besøg udenfor  buret.

I morges var det tydeligt at se - men hvem har været på besøg.



onsdag den 16. februar 2011

UGE 7 - "ROMANTISK".




Maj 1983



Maj 2008


 - og på vej mod de næste 25 år.

lørdag den 12. februar 2011

ENDELIG WEEKEND -

og den blå himmel lokkede os ud at gå.


Havet var stille idag,


men at der har været storm kan ses på stranden.






Hunden her hyggede sig også på stranden.


Turen gik ud mod Rubjerg Fyr -


og tilbage igen.


Jeg glæder mig til det bliver varmere, så vi kan nyde en kop kaffe her.

fredag den 11. februar 2011

ABC-SCANDINAVIA - "O".

Så kom vi til O –
Jeg har tænkt på O for ost – som vi spiser meget af her i huset;
O for opskrifter – som jeg har mange hyldemeter af – både med mad og strik, men Inge kom med løsenet – Selvfølgelig:
O for OSCAR – ham som råder og regerer her i huset.

Derfor får i nu den foreløbige historie om Oscar.

Vi fik Oscar i september 2003 – efter at jeg
- bogstavelig talt (næsten) - var blevet overfaldet af en kæmpestor lille mus.



Vi hentede ham – altså Oscar - i Løgstør – lille og beskidt, men dejlig.


Han er en blanding af en burmeser og en norsk skovkat, men har nu nok flest skovkattegener.


 

Oscar viste sig hurtigt at være en klog lille kat - og hjalp Rosa med matematikken -


og en dygtig musefanger.

Oscar er vokset op og er blevet en stor og smuk kat.



Han har altid været indekat, men han elsker at gå tur i snor.
Det var den foreløbige historie om Oscar - hvis I vil se
mere til ham så følg med her på bloggen -

torsdag den 10. februar 2011

MEDHJÆLPER.


Der er stadig gang i kortfabrikken - og Oscar hjælper til.
Også når jeg har sytøjet fremme er han på pletten, men når jeg finder støvsugeren frem - piiiiist - så er han væk. Nå, han kan nok ikke lide at gøre rent.

onsdag den 9. februar 2011

KORT OG GODT.


I sidste uge fik jeg, for første gang i mange år, bestilt papirbilleder af nogle af mine fotos - og nu har jeg tryllet et par kort frem.
De er helt ok, men jeg skal se om jeg kan finde et sted hvor jeg kan få dem trykt på mat papir - det tror jeg de vil blive bedre af.
Det er nu sjovt at ens foto bliver brugt til andet end at lægge på bloggen, eller til kun at ligge på computeren.

tirsdag den 8. februar 2011

DET LUGTER AF FORÅR -

men vinden er bidende kold.

 

Det er dog med at nyde det, for i weekenden
truer meterologerne frost og sne.


I haven er der ikke megen tegn på forår - hverken vintergækker eller erantis har vist sig, kun en lille klump hyasinter titter frem.

mandag den 7. februar 2011

UGE 6 - "LEGEMSDELE".


Så har fødderne været dyppet i
Middelhavet.

Rhodos maj 2010.

søndag den 6. februar 2011

ABC SCANDINAVIA - N.

Det var svært at finde et N-ord, men ved lidt granskning i Nudansk Ordbog faldt jeg over ordene:

Negerkys eller negerbolle – en lidet flatterende betegnelse af en dejlig spise


Flødebollen.



Efter et besøg hos ”Frellsen Chokolade” som har fremstillet flødeboller siden 1897, kom den store udfordring -

at få dem spist -



men vi var heldigvis flere om biddet.

lørdag den 5. februar 2011

GRÆNSEOVERSKRIDENDE -

var dagen idag, men heldigvis kun med en shoppetur til Flensburg.
Ud over de almindelige indkøb: opvasketabs, vaskestivelse, vin m.m.m. blev det også til en del dejlige indkøb til mig.


Forskelligt karton, macrolinse, lille taske til fotografiapparatet og forårssko fra Rieker, nedsat til 185 kr, så jeg er ganske godt tilfreds.

Vores tur sydpå skyldes egentlig at den øvrige familie er til ishocky i Vojens - AaB mod Sønderjydske. Imens sidder jeg på Haderslev Kasserne og slapper af indtil vi skal ind til Haderslev og spise når de kommer tilbage.

Mørket har sænket sig over byen -


så jeg vil sætte mig og hygge mig med det her.




fredag den 4. februar 2011

LÆNGE SIDEN.

Det er længe siden jeg har prøvet det her:


at få billeder lavet i professionel papirudgave.

Siden jeg fik digitalt kamera er billederne blevet gemt på computeren, eller printet ud herhjemme - eller når det har været særlige billeder - trykt i fotobøger.

Det er nu en anden fornøjelse at sidde med fine billeder i hånden - bestilt på nettet og leveret af Post Danmark - og med disse billeder har jeg helt specielle planer.

onsdag den 2. februar 2011

KYNDELMISSE.

Så blev det igen Kyndelmisse -



Messe for lyset og dagen hvor halvdelen af vinteren er gået – og i dag var der ikke megen tegn på vinter.



Idag er terassen våd, men fri for sne - en stor forskel til sidste år, hvor der så sådan ud.
 
 
Jens Peter er ikke hjemme så skikken med at spise pandekager springer jeg over i år, og heller ikke kål er på menuen.
 
Derimod "Brændende Kærlighed" -
det siges at hjælpe på rygsmerter at spise flæsk på kyndelmissedag - så jeg prøver - tænk om der ikke skulle mere til for at slippe med en dårlig ryg. Om det så hjælper - ja, det er jo nok tvivlsomt, men det smagte godt.
 

NY BLOG.

Idag har jeg oprettet en ny blog - "Mariannes Fotofornøjelser" - min interesse for foto fylder mere og mere i mit liv og min blog, og derfor har jeg valgt at lave en blog til de fotoudfordringer jeg er med i - og min leg med foto.

Jeg håber at du har lyst til at følge mine blogge, både denne og den nye efterhånden som den opstår.

tirsdag den 1. februar 2011

FEBRUAR.

Årets 2. måned.
Opkaldt Februus, etruskernes gud for underverdenen og for renselse.


Det gamle danske navn var Blidemåned - blid i betydningen ”lys, skinnende”, måske fordi vejret i februar bliver klarere – måske på grund af sneen.


2. februar 2010.
 
Dagens længde er ved månedens begyndelse 8 timer og 35 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med hele 2 timer og 3 minutter.