FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten fisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fisk. Vis alle opslag

torsdag den 26. juni 2014

SÅ GÅR DAGENE IGEN DEN KORTE VEJ.

Så blev det Skt. Hans, og aftenen startede med et besøg på Glashuset, hvor Henrik havde sammensat en lækker Skt. Hans menu.



Heldigvis var vi jo velsignet med et herligt vejr, så godt forspiste gik turen mod stranden.

I år var bålet flyttet til sydstranden og der var som altid masser af mennesker.

Et par paraglidere udnyttede varmen fra bålet - sikke en tur.






søndag den 28. april 2013

JØWT

Der er stadig liv på Havgårdsvej - men det er dog ikke det helt store der sker. 
Almindelig dagligdag kan man vist kalde det. Og dog.

Lørdag den 20. var det ekstra JØWT i Lønstrup.

4. marts udkom Allan Olsens nye CD "JØWT" - men kun i Vensyssel. Den er jo på vendelbomål - og hvem andre forstår det ?
CD'en blev kun solgt hos Spar købmænd og det blev vores Spar i Lønstrup der solgte i april havde solgt flest eksemplarer - omkring 700 stk. Også i den øvrige del af Vendsyssel er der solgt mange eksemplarer, for det lykkedes nemlig Allan Olsen at få en guldplade - 10.000 solgte eksemplarer - kun i Vendsyssel.
Allan Olsen skriver selv på sin hjemmeside
 Nå så lørdag…
Først skulle jeg køre til Lønstrup og signere JØWT-CDer hos købmændene Henrik og Henrik. SPAR i Lønstrup har solgt godt over 700 eksemplarer og vinder dermed den indbyrdes nordenfjordske JØWT-konkurrence mellem SPAR-købmændene. Fornemt…

Her er han så 




Desværre fik vi ingen musik - men til gengæld havde Henrik og Henrik disket op med lidt godt til ganen - et hyggeligt arrangement på en helt almindelig lørdag.
Til jer der er blevet interesserede kan jeg fortælle at pladen nu også er udkommet i "rest-Danmark" og kan købes hos Stereo Studio.

Søndag aften fik vi besøg fra Hannover - vores gode ven Udo havde taget toget den lange vej fra Hannover til Aalborg, hvor vi hentede han.
I dagtimerne fifler han og JP med et lille project, men om aftenen hygges der og Udo havde bestilt "Danish Dynamite" - en fiskeret han stiftede bekendtskab med forrige gang han var på besøg-

og hvad er så "Danish Dynamite" - ja, det er Udo der har døbt det sådan - Skagen Food kalder det Skrubbe-lakseduet og du kan finde  min opskrift her.

Denne gang havde jeg lavet "Krydderurte-tabbouleh med forårsgrønt" - og også her havde sparkøbmændene en finger med i spillet. Opskriften fandt jeg nemlig i deres gratis magasin - Kulør - for april 


  • 1 dl speltkerner
  • 1 bdt. grønne asparges
  • 1 bdt. radiser 
  • 1 agurk
  • 1 bakke cherrytomater
  • 2 håndfulde friske krydderurter
  • reven skal fra en økologisk citron 
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Speltkernerne koges efter anvisning - aspargesene skæres i små stykker og dampes 1 min. Grøntsagerne skæres i skiver eller tern og krydderurterne hakkes.
Alle ingredienserne blandes og olivenolien krydret med salt, peber og citron hældes over.

Det smager super skønt.



Ellers er der stadig gang i strikketøjet - det går fremad med Flower Power Frakken. 
Begge ærmer er strikket og jeg er begyndt at montere frakken og strikke de endeløse kanter, så inden længe  kan jeg vise den frem - både her og på gaden i Lønstrup. 





mandag den 11. marts 2013

SÅ GIK DET I FISK

Forrige søndag gik i fisk - heldigvis af den gode slags.
Rosa, Pia og jeg havde meldt os til et kursus på restaurant "Saichi" i Jægergårdsgade i Aarhus.
Vi skulle lære at lave sushi.

I restaurantens køkken var råvarerne gjort klar 



og tilbage i restauranten gik vi i gang med at prøve - heldigvis under kyndig vejledning.



Vi var da også rigtig godt tilfredse med resultatet og nød vores fine sushi til et glas kold sake.



Tilbage i Sjællandsgade var der også begejstring for vores resultat, så nu har vi lovet at lave et lille kursus i Lønstrup når der bliver tid til at sidde på terrassen. 

Vi er derfor begyndt at øve os - og JP er sat ind i sushiens mysterier.


De helt hjemmegjorte sushi blev ikke så fine, men vi gjorde en del erfaringer, og de smagte som de skulle, så i påsken gør vi endnu et forsøg.

onsdag den 29. februar 2012

BLODDRYPPENDE JUBILAR.

Nej, heldigvis ikke - kun blodgivende.

Mandag aften havde blodbanken i Hjørring inviteret donorjubilarer til middag og oplevelser i "Nordsø Oceanariet" i Hirtshals - og da JP netop har givet blod 75 gange var vi med.

Mens vi nød en dejlig velkomstdrink så vi "Solen stå op over havet", og fik fortalt lidt om livet på havets bund.


På Oceanariet har de ikke mindre end 4 klumpfisk - og vi fik hilst på dem alle.


En dykker fodrede fiskene og fortalte lidt om dem og det 4,5 millioner liter store akvarium.
For at holde til trykket fra de mange liter vand er glasruden over 40 cm  tyk - se bare her.




Aftenen sluttede med en lækker buffet - selvfølgelig sund mad med alt godt fra havet inden jubilarerne fik overrakt deres gaver - til 75 gangs jubilarerne en Piet Hein lysestage.



søndag den 17. juli 2011

SOLEN SKINNER.

Efter en regnfuld dag skinner solen igen og det var dejligt at sidde ude og spise.


Oscar nyder det også.


 

lørdag den 2. juli 2011

HER ER DET SOMMER.


Mens de i radioen kunne fortælle om uvejr over Sjælland og at folk blev rådet til at blive inden døre - sad vi ude på terassen og nød vores aftensmad



lækre rugmelspanerede rødspættefiletter med nye kartofler og persillesovs.


Vi måtte lige en tur ned til vandet


inden desserten - jordbær med fløde - og nu banker Inspektor Clouseau og Den lyserøde Panter på -

en hyggelig lørdag aften.

mandag den 21. februar 2011

SKRUBBE-LAKSE-DUET.


Marianne har spurgt efter hvad der er ovenpå fisken i forrige indlæg, så i får lige opskriften her

SKRUBBE-LAKSE-DUET.

400 g skrubbe/rødspættefilet
200 g laks

20 g smør
2 spsk basilikumpesto
1 tomat i tern
1 spsk rasp

Urtesmørret røres sammen og fordeles over fisken der er lagt i lag
(som lasagne)
Fadet sættes i ovnen ved 190 grader i 10-15 min.

Opskriften er lavet efter ide fra Skagenfoods opskrift, men da jeg ikke kunne få frisk basilikum, brugte jeg basilikumpesto og det blev super godt.
Du kan finde mange spændende fiskeopskrifter her, og jeg kan på det varmeste anbefale fisk fra Skagenfood.


fredag den 10. december 2010

SCANDINAVIA ABC - "F"

Her vil jeg også lege med og da vi er nået til F - må mit valg så afgjort være

- FISK -


Da vi i oktober 2009 flyttede her til Lønstrup og fik Vesterhavet som nabo, bestemte vi os for at vi skulle
lære at spise fisk. Desværre er det ikke muligt at købe fisken her i byen, så løsningen blev "Skagen-food"



Hver anden fredag kommer der en fiskekasse - friske fisk og supergode opskrifter.


I går kom Jens Peter hjem med fisk fra hans kollega - ørred, torsk og røget laks, så nu er der fisk til julebordet.
Også aftensmaden stod på fisk: Laks med provencetopping -


Så et er sikkert - her i Lønstrup er det

FREDAG I FISK.

lørdag den 6. november 2010

JEG HAR FÅET KULLER.

altså ikke det der oveni hovedet - det er jo ikke noget nyt - men på tallerkenen.


Fredagens levering fra Skagenfood stod på kuller og rødspættefilet.
Da Kristine var hjemme blev fisken gemt til idag - rødspætten røg i fryseren men kulleren blev tilberedt.

Hvis nogen siger det er svært at tilberede fisk, er det fordi de ikke ved bedre - jeg var selv af samme mening indtil jeg stiftede bekendtskab med Skagenfood og deres skønne opskrifter.

Kulleren - med skind - ridses og steges i olie - 2 min på skindsiden - panden tages fra varmen og fisken står 2-5 min, på den varme pande - det var det.
Tilbehøret var ovnbagte rodfrugter og ..... rødvinssovs med druer.  Det ville jeg jo aldrig selv have fundet på at servere sammen - men det smagte.

så, hvis du ikke er god til det der med fisk,  så spring på vognen og få leveret fra Skagenfood - DET er godt.

fredag den 10. september 2010

NU GÅR DET I FISK :oz

Nu er det snart et år siden at vi flyttede til Lønstrup og det har været min mening at vi derfor skulle til at spise mere fisk - det er ikke rigtigt blevet til noget, en enkelt gang har vi fået torsk fra naboen, men ellers er det kun blevet til laks, stjerneskud og fiskefrikadeller.
Jeg er ikke god til at købe "nye" fisk - så derfor har jeg meldt mig hos SkagenFood, så nu får jeg leveret fisk hver anden uge - luksuspakken - denne gang med makrelfiletter og kulmule - fisk jeg aldrig ville have turdet købe hos fiskehandleren.

Fiskene leveres i en flamingokasse med is og der er fine opskrifter til fiskene.

I aften har vi spist stegt makrel med kartoffelsalat og basilikumcreme fraiche. Det smagte super godt og var meget let at lave - så nu


GÅR DEN I FISK PÅ HAVGÅRDSVEJ.