FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag

mandag den 3. december 2012

HVOR BLEV NOVEMBER AF

Normalt synes jeg at november måned kan være laaaang - men ikke i år.
Måske fordi der skete en masse i november, er den fløjet afsted.

En ny strikkecafe så dagens lys her i Lønstrup - efter at have leget med ideen længe fik jeg endelig taget mig sammen til at få den startet.
Vi mødes hver tirsdag i lige uger i Lønstrup Cafe Bio - der også er glad for det nye tiltag.



Strikkecafeen har nu mødtes to gange - første gang med 14 deltagere, 2. gang med 11 - men der er plads til flere, så er du i Lønstrup en tirsdag i lige uge, så kig forbi.

Torsdag den 29. havde jeg sagt ja til at lave en lille fotoudstilling til "Hørmested-aften" på Sindal Privatskole. 
Britta, med blokken "Blæksprutten" havde sendt mig denne mail

Tanken faldt på dig, da jeg synes at du laver nogle rigtig sjove billeder, hvor man jo ser ting fra en lidt anderledes vinkel end normalt - og du har sørme fortjent at vise dine ting frem. Så hvis du har lyst, er du hjertelig velkommen; det er torsdag den 29. november om aftenen. Nu kan du tænke lidt over det, og så melder du bare tilbage til mig; så finder vi ud af det derfra... ;)

- og det kunne jeg jo ikke stå for, så jeg gik i gang med at vælge mellem mine mange billeder og fik dem sendt til fremkaldelse.
Endelig - onsdag den 28. om formiddagen - kom posten og jeg fik travlt med at montere og sætte i rammer.
Torsdag eftermiddag hentede Britta mig - og vi drog mod Hørmested og fik billederne sat op.



Hvor ser det dog helt anderledes ud, når ens billeder bliver monteret og sat op - og jeg er meget tilfreds med resultatet og fik mange roser. En af de bedste var hende der sagde "Ja, jeg har lige været i Paris, og set Eiffeltårnet, men jeg havde da ikke tænkt på at fotografere det fra DEN vinkel - her er billedet.





Af de mindre lyse sider i måneden - at Rosa mistede sit job efter næsten 5 år i BC. Heldigvis med 4 mdr. opsigelse, så mon ikke nye døre åbner sig for hende og Claus i 2013 - hvor Claus jo også bliver færdig som politibetjent.

Her i blogverdenen måtte vi sige farvel til en dejlig blogger - Irene slap strikketøjet, hendes tråd slap op.


ÆRET VÆRE IRENES MINDE.



torsdag den 12. juli 2012

DET KAN STADIG SKE.

Selv om vi har mange år på bagen som folkemusikfans og har været til et hav af koncerter, kan det stadig ske at vi går fra en koncert med følelsen af at have oplevet noget helt, helt specielt.


Det var hvad der skete til fredagens koncert på Kulturhuset Kappelborg i Skagen, under årets festival.


Da vi købte billetter til koncerten var kunstnerne Ralph McTell (Streets of London) Allan Taylor og Det amerikanske folkemusikikon Tom Paxton, og vi var ikke i tvivl om at det ville blive godt.
Senere fik vi besked fra Skagen Festival at Ralph McTell havde meldt afbud, og at det i stedet var lykkedes dem at lave aftale med John Jones og Alan Prosser, der er medlemmer i folkrockbandet "Oysterband" - de ville denne aften optræde akustisk - back to the roots.


Det blev en aften med flere overraskelser. 
Vi blev modtaget med champagne, kransekage, chokoladejordbær og chokoladekage, og i stedet for - som vanligt - at de forskellige musikere kommer på efter tur - var alle 4 musikere på scenen samtidig.


Med forskellige emner - "hvad inspirerede os" - "numre skrevet til familie, venner eller andre" - "det største hit" m.m. fik vi en oplevelse hvor musikerne fortalte og spillede nye og gamle numre.


Det blev en helt fantastisk aften - også for musikerne.
Desværre havde jeg glemt mit kamera, så det blev kun til et enkelt med mobilen og resten af aftenen hengav jeg mig til musikken - en dejlig aften i godt selskab.


Billedet har været en tur igennem "PicMonkey"




Et af de numre der gjorde stort indtryk var 
Tom Paxtons  "The Bravest" - hør det her

søndag den 24. juni 2012

FOTO - KUNST - NATUR OG - TUPPERWARE.

Efter at have sovet hos Kristine blev onsdagen brugt til en lille bytur. 
Min vej faldt selvfølgelig forbi "Nordkraft" - hvor "Årets pressefoto" var at finde, med mange fine billeder - dog lidt for mange med krig og ødelæggelser.




 I "Kunsthal Nord" var der en meget speciel udstilling - billeder af alle slags, hang nærmest i lag. 
Desværre havde jeg ikke tid til at blive til eftermiddagens fernisering, for jeg ville gerne have hørt hvad ideen var - men, ja, jeg kan da se at jeg har plads til masser af malerier og billeder endnu. ;-)





Udendørs er bagsiden af Nordkraft ved at være færdig og i baggrunden begynder det nye musikhus at tage form.




Også på den anden side af Nordkraft er der sket nyt. Aalborgs tivoli "Karolinelund" er lukket og alle forlystelser er pillet ned. I stedet er dørene åbnet for en bypark.




Endnu er der ikke meget at se - 




men jeg fandt da en flok flittige bier.


"Platform 4" er flyttet ind i den gamle restaurant og er i fuld gang med at udsmykke muren omkring parken.



Turen gik videre gennem "Østre Anlæg" - med skøn udsigt til Markuskirken - de gamle træer - aktivitet i søen og flere blomster.







Aftenen bød på Tupperware-party hos Kristine - i ugen hvor Tupperware kan fejre 50 år i Danmark. Det er sjovt at tænke på at Kristine nu er 3. generation der holder party og at se hvordan der stadig er nye, spændende ting.




Snart står den grønne hakker og de 3 røde skåle i mit køkken.


En dejlig og indbringende dag var slut og endnu en nat hos Kristine ventede.

fredag den 13. april 2012

EN TUR TIL ODENSE.

Onsdag bød på en tur til Odense.
Ishockeytossen - Kristine - havde vundet 2 billetter til WM i ishockey i Odense og havde inviteret sin far med. Hun synes det kunne være hyggeligt at jeg også tog med. "Mor, du kender så mange rundt om i landet - kender du ikke nogen i Odense" - og det gjorde jeg jo.
Karen, som jeg var på fotokursus sammen med bor i Odense og ville gerne have besøg.
Tiden var desværre for kort til en tur i Odense Zoo - så det blev til en lille shoppetur - først i Rosengårdscentret


Det var der nu ikke megen sjov i - selv om der da blev købt lidt, så vi satte kursen mod Odense C - hvor vi også senere skulle mødes med Karen.


Det blev til lidt mere shopping og vi fik hilst på H.C. Andersen -




gav han os fingeren


fordi vi kommenterede hans bare tæer ?



Vi mødtes med Karen på Cafe Biografen og fik lidt at spise, inden Kristine og JP drog til hockey og Karen og jeg tog hjem til Karen og Eddie


der var noget utilfreds med kun at blive luftet i haven, og derfor opførte sig som et trodsigt barn,  men dejlig det er han nu.

Karen og jeg havde en hyggelig aften - snakken går lystigt - som har vi kendt hinanden altid - og vi er enige om at vi har været søstre i et tidligere liv.

Tak Karen for en hyggelig aften - jeg glæder mig til vi ses igen.


torsdag den 2. februar 2012

TIT THIT.

I går var Kristine og Lotte på besøg sammen med lillepigen - som netop er blevet døbt Thit Marie.


 I sidste uge talte vi om farvebilleder kontra sort/hvid billeder - 
jeg er vild med sort/hvid - især til portrætter.

 
Thits mor blev glad for uglerne - så mon ikke Thit også gør det.
Oscar -
han var sur.
(dårligt billede)

Han kan ikke lide babyer.

onsdag den 25. januar 2012

CARL TH. DREYER.




Tirsdag aften startede Løkken-Vrå Folkeuniversitet et foredrags-og filmtema om en af Danmarks største filminstruktører - Carl Theodor Dreyer - i Lønstrup Cafe Bio.

Fra min ungdom husker jeg hans filmatisering af Kaj Munks "Ordet"


Måske det, allerede dengang, var hans formidable evne til, med enkle midler - lys og skygge - at fortælle sine historier,  der også greb mig dengang.
 Nu hvor jeg er meget optaget af foto, er hans evne til netop at bruge disse ting, en sand fryd for øjet. 

Foredragsholder Mads Hansen der er cand. mag i filmvidenskab bragte os, med humor, nærmere manden - eller som Mads selv udtrykker det i sit program:

    • Dreyers film kalder på sit publikums opmærksomhed. Jeg vil med en præsentation af manden og hans værker prøve at åbne døren til, at man kan lade sig overmande af det langsommelige og alvorstunge - at filmene er spiddende ironiske og serveret med masser af varme og glimt i øjet, og kun til tider, måske, lidt kedsommelige."

Næste gang, den 7. februar skal vi se filmen "Vampyr" og den 28. februar er det "Ordet" der er på programmet.

Uh, hvor jeg glæder mig.

Til jer der, måske ikke, kender Dreyer er her lige en lille smagsprøve fra hans film "Vredens Dag" - og der er meget mere at finde på YouTube.


tirsdag den 24. januar 2012

FØDSELSDAG







I dag er det 2 år siden jeg startede denne blog, efter at min gamle blog havde ligget stille i lang tid. 
Det er ikke hver dag jeg skriver et indlæg - men bloglæsning hører med, sammen med min morgenkaffe.
Jeg glæder mig over de mange dejlige mennesker jeg har mødt igennem det at blogge - de fleste kun "in space" - men heldigvis også nogle få stykker irl. 

Det er sjovt at se tilbage - titlen er i dag ikke så sigende for mit liv som da bloggen blev startet. 
Jo, jeg strikker da stadig - og mad - ja, jeg spiser da hver dag - også alt for meget - men der er en anden interesse der har sneget sig ind - nemlig fotografering, og det fylder stadig meget i min dagligdag.  

mandag den 9. januar 2012

I LIVE IGEN.


Så er der igen bevægelse på min fotoblog, der har ligget stille i efteråret.
Samtidig har jeg lavet endnu en blog - Mariannes Project 366 - hvor der kommer et nyt billede for hver dag i 2012.

Kig forbi hvis du har lyst.

torsdag den 5. januar 2012

NYE UDFORDRINGER I 2012.

Der er intet nyt fra strikkefronten - det bliver ikke rigtigt til noget.
I 2011 fik jeg strikket af 3.745 gram garn, mens jeg købte 3.200 gram, så lidt er mit lager da blevet formindsket.


 


Ellers må min strikkelyst være i aftagende, så der er ingen store strikkeplaner i 2012. 
Jeg er i gang med en trøje til Kristine - der er en stor udfordring - der strikkes strømper og babytøj og så har jeg meldt mig i en julekugle-knitalong på Facebook.

I 2011 kom fotograferingen til at fylde mere og mere, og jeg har gerne villet "bruge" mine billeder.
Glad var jeg derfor da jeg faldt over denne bog

 



Min store plan og udfordring i 2012 vil nu være at omdanne nogle af mine mange billeder til Quilts - både store og små, så lige nu er der den store planlægning og studeren igang.
Jeg har nemlig også meldt mig til her



så jeg glæder mig til at der en dag dukker resultater op her på bloggen.
Weekenden skal bruges på at indrette en ordenlig syplads med et godt lys, da det er en stor mangel for øjeblikket, så jeg håber at komme i gang bag symaskinen i næste uge.

tirsdag den 27. december 2011

EN DEJLIG JUL


er nu ved at være forbi. Vi juler dog lidt endnu - først lige inden nytår bliver noget af julen pakket væk og noget får lov til at stå til efter Hellig Tre Konger.

Vi havde en dejlig juleaften.

Farmor, Rosa og Claus kom om formiddagen og Kristine midt på eftermiddagen.

OSCAR syntes godt nok at der var alt for længe til de der gaver 

Først skulle der jo spises og synges julesalmer, 


men endelig blev der pakket gaver ud og der var masser af papir at lege med.


Vi fik alle mange dejlige gaver - her er min høst.

Fra farmor - årets juleophæng fra George Jensen.


Fra Jens Peter - Juletræet, som jeg allerede forelskede mig i, på julemarkedet i Lønstrup Cafe Bio, i 2010.


Rosa, Claus og Kristine havde rodet sig ud i det helt store griseri.


En dejlig Römertopf 



og en lille gris til min Iphone - så nu kan jeg sidde i mit hjørne og høre musik, mens min telefor lades op.

Oscar havde haft den store sparebøsse frem - 


Et lille, dejligt kompaktkamera til tasken - et Ricoh CX4, som jeg glæder mig til at finde ud af hvordan fungerer.

Efter en dejlig juleaften og juledag - vendte gæsterne videre 2. juledag. Vi kørte farmor hjem og på vejen spiste vi en dejlig julefrokost hos Jens Peters søster og svoger.

Dagen i dag har jeg brugt på total afslapning - og strikkeri,  for i går blev Steen og Lis forældre til to små tvillingedrenge, så jeg må se at få gaverne færdige.

fredag den 2. september 2011

FOTOKURSUS I VRÅ - # 4.

Sidste fotoopgave bød på et fototur til Løkken - og opgaven stod på at fotografere de 4 emner

  -  dansk
  -  varme
  -  lyd
  -  ansigt 

og her er mine bud:





Der var mange sjove og forskellige forslag og der blev kåret vindere i alle tre grupper - ingen af mine - men alle 3 førstepladser gik til piger.

Nu lakkede kurset mod enden - en skøn uge nærmede sig sig afslutning.
Torsdag inden afslutningsmiddagen fik vi taget dette gruppefoto



Et billede af et hold der gjorde kurset til en helt uforglemmelig oplevelse.


Højskoleopholdet bød jo også på sange fra højskolesangbogen - bl.a. denne:

I'm a photographer

I'm a filmmaker

I'm a photographer

I'm a painter

I'm a filmmaker

I'm a photographer

I'm a poet

I'm a painter

I'm a filmmaker

I'm a photographer

I'm an actor

I'm an actor

I'm an actor

I'm an actor

I'm Dennis Hopper

I'm i det hele taget a

pral-røv fra California.
Peter Laugesen, 2004.


Totalt umulig at synge, men meget passende til lejligheden.

onsdag den 24. august 2011

FOTOKURSUS I VRÅ # 3.

Efter en pause var vi klar til at gå igang igen. Vi blev nu delt i 2 hold - et som skulle arbejde med photoshop og et som skulle i studiet og lege med portrætfoto og lyslægning.

Jeg var i studiegruppen og vi fik her fortalt om lyset og hvordan det virker i forhold til portrætfotografering.
Vi skulle derefter tage portrætter i sollys, skygge, direkte og indirekte flash.


Trætte efter dagens tur kneb det lidt med at holde fokus, men vi havde det sjovt.


Efter aftensmaden havde vi mulighed for at arbejde videre, men vi var en lille flok der trængte til luftforandring - og hvor finder man den ?
- I Lønstrup selvfølgelig -

det var jo i aften at Muleskinners spillede på Cafeen.


Vi havde en rigtig hyggelig aften og det var dejligt at få tankerne lidt væk fra foto.


Onsdag formiddag gik det igen løs i studiet og denne gang var vi lidt mere seriøse - og huskede at forbinde softbox og kamera.

Annette tog dette dejlige billede af mig og jeg syntes det fortjener at komme i "glas og ramme."