FASTE LÆSERE

fredag den 31. maj 2013

KNUDEGARN - EN SKØN BUTIK I LØNSTRUP

I morgen slår Tina dørene op til nye lokaler for "Knudegarn" - masser af lækkert garn venter på at skifte ejer.



I løbet af sommeren er der planer om bl.a. strikkecafe
lige her


Tina er ikke alene på adressen, men deler den med Anja, der indtil i morgen har haft sin forretning/værksted "Kajoli" i Nr. Lyngby, så der er basis for at bruge mange timer (og penge) her.



lørdag den 25. maj 2013

POWER-PUFF GIRLS ARE READY TO FLY



Så er Power Puff Girls klar til Karneval 2013 i Aalborg -og sliddet bag symaskinen var det hele værd.
Heldigvis lader det også til at vejrguderne er med pigerne.

Godt karneval, piger - 
hyg jer og pas godt på hinanden.

søndag den 19. maj 2013

FLOWER POWER ER LØS I LØNSTRUP

Jeg begyndte i august 2012 og har holdt lange pauser undervejs, men nu er jeg færdig med min Flower Power Frakke - og nu er sommeren kommet.
Den er alligevel blevet luftet - for om aftenen er der ikke for varmt til den.



Jeg er lidt i tvivl om den alligevel er blevet for stor - men enten må den en ekstra tur i vaskemaskinen ellers må jeg jo strikke mig en ny.
Det har været en fryd at strikke den, men monteringen var en hård omgang.

onsdag den 15. maj 2013

TAK FOR LYKØNSKNINGER



Tak for alle lykønskningerne i går - både her og på facebook.
Da Jens Peter kom hjem fra badminton blev dagen fejret med en flaske hvidvin og et par lækre rejemadder.

tirsdag den 14. maj 2013

DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD

og det har vi nu gjort i 30 år.


Vi er blevet fejret efter alle kunstens regler


på dagen


og under vejs.

Sølvbrylluppet blev fejret på Bornholm - i vejr der ligner det vi har nu. Billederne fra da, har desværre forputtet sig og billeder fra i dag - ja, dem må i også undvære.
Vi fejrer dagen med et glas vin i aften, når JP kommer hjem fra arbejde og badminton, og så tager vi fat på de næste 30 år.

mandag den 13. maj 2013

INGEN TID TIL BØN

selv om det var "Store Bededag"s-ferie.
Kristine havde nemlig sat mig i arbejde. Aalborg Karneval nærmer sig og hun og et par veninder manglede lige dresset, så mor måtte i arbejde.

Vi startede dog festen med en omgang af Krastrup Søgaards fantastiske grillpølser - lavet på Kristines nye gasgrill - 



og selvfølgelig med hendes hjemmelavede agurkesalat.

Derefter gik jeg igang med mønster og stof og da det blev lørdag kunne 3 "Powerpuff-kjoler" meldes klar til brug.



De sidste dage i ferien blev tilbragt i Lønstrup, og mens jeg havde travlt bag symaskinen, havde resten af familien travlt i have og på terrassen.
Rosa havde købt blomster i Aarhus og de blev plantet, så der nu er lidt nyt liv på terrassen.



Kristine plantede krydderurter og der blev ordnet i bede og rundt om huset.



Om lørdagen blev der tid til en tur til uldfestivalen i Saltum - næste år venter jeg med at tage afsted til om søndagen, for uha, hvor var der dog mange mennesker.
Jeg fik dog hilst på et par kendte ansigter og der kom da også lidt med hjem - 


  • ramsløgssalt og -pesto
  • lidt sjov til ørerne
  • skønne knapper fra Birthe Sahl
  • "Blikfang" - strikketøj til ferien - der ikke fylder i kufferten

Ups - en kær sjæl - tak fru Hansen - har gjort mig opmærksom på at jeg ikke længere har helt styr på helligdagene; 

"Ikke for at pære i noget, men det er altså Kristi Himmelfartsdag vi lige har passeret fru Sandemand."


Selvfølgelig skal du pære i det, Bente - når jeg ævler.



lørdag den 4. maj 2013

EN TUR TIL SKAGEN - OG TRISTE NYHEDER FRA AALBORG ZOO

Sidst på formiddagen gik turen til Skagen - billetsalget til årets festival i juli startede i dag. 



De ønskede billetter er nu i hus og der er bestilt overnatning. Den gamle pensionist - campingvognen får endnu en chance.
Vi fik super gode billetter - "dårligste plads" er på 3. række - så vi kan være sikre på både at kunne se og høre hvad der sker på scenen.

Efter at have købt de ønskede billletter gik turen mod Skagens nyeste forretning.




Udefra ser den ikke ud af meget - men det vågne seer vil allerede have spottet et Christel Seyfarth sjal i vinduet, og ja - Christel har åbnet forretning i Skagen - og indenfor er der fyldt med skønne, skønne sager.


Færdige sjaler, jakker, frakker og trøjer 


Strikkekits der ligger klar til salg


og skønne garner i alverdens farver venter på at blive rullet op.

Jeg fik købt et par farver, som jeg er løbet tør for inden min frakke kan blive gjort færdig, så nu er det bare om at komme videre. Jeg glæder mig helt vildt til at den er færdig - den har været skøn at strikke, men er nu noget sej at montere - dog, selv om det var et dyrt strikkekit, har jeg sparet masser af penge -  en færdigstrikket frakke koster 5.500 kr og jeg har nydt hver eneste maske.

Efter indkøbene gik turen til Greens Cafe og en "letvægter" - en lækker bolle med røget laks og avocado.



Efter en tur på havnen gik turen atter hjemad.

På vejen hjem havde vi tændt for radioen og de havde en trist nyhed fra Aalborg ZOO - en af havens isbjørne - en 2 1/2 år gammel hun var blevet aflivet, efter at være faldet i en af de grave der adskiller dem fra publikum.
Det kunne bare ikke passe - Aalborg ZOO har ingen 2 1/2 år gammel hun. 
Frem med mobilen og her gik den sørgelige sandhed op for os. 
Vores kære lille Augo, som vi har fulgt med stor glæde, var den hun der var faldet i graven, og ja, da de havde fået ham aflivet fandt de ud af at HAN - faktisk var en HUN.
Hun havde desværre brækket begge forben og kunne derfor ikke reddes.



Kære lille Augo - der siden vi så "ham" sidst, var blevet meget stor - vi vil savne din kåde leg i vandet, der vil være en stor tom plads der hvor du plejer at fjolle rundt.

onsdag den 1. maj 2013

GÆSTER I HAVEN.

I  søndags var der pludselig gæster i haven - det var lykkedes genboens lille hund at komme ud af sin indhegning -



Han havde vældig travlt - men han var ikke alene.

Denne lille fyr traskede også rundt og havde travlt -


måske var der larver eller insekter i plænen -


og selv om det stadig er hundekoldt her i Lønstrup - ja,  så er det blevet forår.