EN TUR TIL TOSCANA.

Onsdag stod den som nævnt på foredrag om Toscana. Torben Brix viste billeder og fortalte med vid og humor om sine mange ture til Toscana.

Han tog os med til Pisa, Lucca, Siena og Firenze. 
Jeg har ingen billeder fra aftenens oplevelser,  men foredraget fik mig til at finde mine egne billeder, fra vores egen tur til Toscana i 2008, frem, og få dem lagt ind på computeren, så dem får i lidt af her.

Vi starter i Pisa der ligger ved floden Arno. Jeg elsker de smukke huse - deres farver og de grønne skodder.

Et sted ved floden ligger den lille kirke "Santa Maria di Spina" fra 1230 - Den ligger lidt sjovt placeret, helt ud til floden, da den i 1871 blev totalt demonterert og flyttet op på den nye vej, så den ikke var udsat for oversvømmelser.

Mest kendt er Pisa jo nok for "Det skæve tårn". Det ligger sammen med domkirken og det smukke dåbskapel på "Mirakel Pladsen".

Vi var ikke oppe i tårnet. Turen derop foregår til fods - udvendigt på tårnet via 293 trin. I stedet nøjedes vi med at betragte det og Kristine afprøvede forskellige fotovinkler.

Foredraget bragte os også til Lucca - det nåede vi ikke da vi var i Toscana. I stedet tager vi en tur til Siena.

Den centrale plads i Siena - "Piazza del Campo" med rådhuset der inspirerede den danske arkitekt der byggede Københavns rådhus, omkranses af huse med forretninger og cafeer. To gange årligt benyttes pladsen til hestevæddeløb og husenes altaner lejes ud til tilskuere. 

Rundt om i Siena ses skulpturer af Romulus og Remo, der grundlagde Rom og myten fortæller at  Remus' sønner Senius og Acius flygtede nordpå da Romulus havde dræbt deres far, og at de grundlagde Siena.

I Siena er der også en flot domkirke med skønne statuer i Toscansk marmor.

Turen gik nu videre til Firenze, med den fantastiske domkirke med den karakteristiske kuppel og de smukke dekorationer og skulpturer i hvidt, rosa og grønt marmor.

I Firenze finder man også broen "Ponte Vecchio" over floden Arno - den smukke bro hvor guldsmedene i dag holder til, men som oprindeligt var slagternes bro.

Foredraget koncentrerede sig om de store byer, men vi nød også de små byer, med stejle gader og deres røde tage

blomsterne 

og ja, det lykkedes mig også at finde en enkelt kat -

eller 2.

Jeg håber i har nydt min lille tur i Toscana - min egen lyst til igen at besøge dette smukke sted, ja, den er blevet endnu større, så

STINE OG MATTEO - ARRIVEDERCI IN TOSCANA.

VAMPYR I FULDMÅNENS SKÆR.

Tirsdag var det tid til at tage vinterstøvlerne på og begive mig den halve kilometer ned af bakken til Lønstrup Cafe Bio og anden aften i selskab med Løkken-Vrå Folkeuniversitet.

Aftenens film var Carl Th. Dreyers første talefilm "Vampyr" fra 1932.

 
Vampyr er en gyserfilm, der foregår i nutiden. En ung mand, Grey (David i den franske version, Allan i den tyske), ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.


 Filmen er, til trods for at det er en talefilm, meget præget af stumfilmens teknikker - mellemtekster, og med meget lidt tale, og virker i høj grad gennem sine fantastiske billeder stadig facinerende, selv om den er meget anderledes end det vi er vant til i dag.


Aftenen sluttede med en snak om filmen hvor forskellige emner blev vendt og det gav mig lyst til at se filmen en gang til, for nye spørgsmål meldte sig.


Det er spændende hvordan en så gammel film, der er så anderledes, stadig kan give stof til eftertanke og spørgsmål. Han kunne altså noget den gamle Dreyer.


På vejen hjem lyste fuldmånen klart over byen, og lommelygten kunne blive i lommen.

CARL TH. DREYER.

Tirsdag aften startede Løkken-Vrå Folkeuniversitet et foredrags-og filmtema om en af Danmarks største filminstruktører - Carl Theodor Dreyer - i Lønstrup Cafe Bio.

Fra min ungdom husker jeg hans filmatisering af Kaj Munks "Ordet"

Måske det, allerede dengang, var hans formidable evne til, med enkle midler - lys og skygge - at fortælle sine historier,  der også greb mig dengang.
 Nu hvor jeg er meget optaget af foto, er hans evne til netop at bruge disse ting, en sand fryd for øjet. 

Foredragsholder Mads Hansen der er cand. mag i filmvidenskab bragte os, med humor, nærmere manden - eller som Mads selv udtrykker det i sit program:

• Dreyers film kalder på sit publikums opmærksomhed. Jeg vil med en præsentation af manden og hans værker prøve at åbne døren til, at man kan lade sig overmande af det langsommelige og alvorstunge - at filmene er spiddende ironiske og serveret med masser af varme og glimt i øjet, og kun til tider, måske, lidt kedsommelige."

Næste gang, den 7. februar skal vi se filmen "Vampyr" og den 28. februar er det "Ordet" der er på programmet.

Uh, hvor jeg glæder mig.

Til jer der, måske ikke, kender Dreyer er her lige en lille smagsprøve fra hans film "Vredens Dag" - og der er meget mere at finde på YouTube.

Vredens Dag.