FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Rhodos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rhodos. Vis alle opslag

søndag den 29. maj 2011

HJEMME IGEN.

Der har været stille på bloggen, for i den seneste uge har vi været på en dejlig ferie på Rhodos -


sammen med hende her.


Vi har besøgt smukke steder




dejlige katte,




Spist dejlig mad



svømmet


og daset.


Nu er vi hjemme igen. Det er dejligt - men uf, hvor er her koldt. Heldigvis lyder det til at sommeren er på vej i den kommende weekend.


tirsdag den 8. marts 2011

FOTOKALENDER 2010.

Lidt forsinket - men alligevel.
I januar meldte jeg mig til "Fotokalender 2011" hos Petunia - og det fik mig til at kigge lidt rundt på nettet for at se hvilke muligheder der fandtes.
Hos "Photobox" fandt jeg gode muligheder og da der var et tilbud om 2 kalendere for 1 kalenders pris bestemte jeg mig for at lave en kalender til i år.


Billederne til kalenderen er katte fra Kristines og min ferie på Rhodos i 2010 og den ekstra kalender skal hun selvfølgelig have.
Ud over forskellige designs til billederne er der også mulighed for at sætte små billeder på ved de enkelte datoer - så i stedet for navn er der et billede af "dagens fødselar".
Eneste minus er at du ikke kan bladre i kalenderen - når en måned er gået er du nødt til at tage siden af, men ellers er den rigtig fin.

Min "Fotokalender 2011" er flyttet til min fotoblog.

fredag den 4. marts 2011

ABC-SCANDINAVIA - R.

R for Rhodos.


Jeg besøgte Rhodos første gang i 2010, sammen med Kristine, hvor vi havde en skøn ferie. 


I maj går turen igen til Rhodos. Denne gang tager vi Jens Peter med og vi glæder os til at se øen på egen hånd og ikke mindst til gensynet med Roula og Thassos - vores søde værtsfolk.


mandag den 7. februar 2011

UGE 6 - "LEGEMSDELE".


Så har fødderne været dyppet i
Middelhavet.

Rhodos maj 2010.

onsdag den 12. januar 2011

HIMMELSK # 18

"Stairways to Heaven"


"Himmeltrappen" på Lindos Akropolis, Rhodos - 2010.

mandag den 24. maj 2010

RHODOS - DEL 3.

Søndag - ferien lakker mod enden.
Vi forsøger at få lidt styr på kufferterne - snupper en time ved poolen, inden vi  mødes til en hyggelig frokost med Irene og Lars, som vi har mødt på turen.



Om eftermiddagen gik vi en tur til stranden - og fik lige dyppet tæerne i Middelhavet.






Mandag morgen spiser vi morgenmad på hotellet inden vi siger "farvel og på gensyn!" til Roula og Thassos




inden bussen bringer os til lufthavnen og turen hjem til Danmark.
Vi siger farvel til de græske øer og snart lukker skyerne sig over mellemeuropa.

Nu er vi hjemme igen - heldigvis fulgte det gode vejr med, så det er blevet til sol og afslapning på terassen.

Jens Peter har bestemt sig for at tage med til Rhodos næste år, så vi glæder os til at kunne udforske Rhodos og Symi på egen hånd.

lørdag den 22. maj 2010

RHODOS - DEL 2.


Den 14. maj er en speciel dag - vores bryllupsdag - og den første af 27  vi ikke fejrer sammen.
Vi er tidligt oppe og jeg vil ringe hjem for at ønske min kære mand tillykke med dagen.
Klokken er 07.15 - så, tænker jeg, er Jens Peter oppe og klar til at tage på arbejde.
En søvndrukken stemme svarer "Er der sket noget" - og først da slår det mig. Der er da vist noget med en times forskel - og en fridag - :oz -men jeg får da manden beroliget, ønsket tillykke og beordrer ham i seng igen. UPS.
På Rhodos tager vi hul på endnu en "slapper-dag" ved poolen inden vi hen under aften finder en hyggelig græsk taverna i vandkanten hvor vi spise "bryllupsmiddag".



Vi har hyggeligt selskab af en dejlig flok katte.



Efter middagen går turen hjemad - langs stranden - mens solen forbereder sig på at gå ned.


Lørdag gik turen med båd til en lille ø Symi, som ligger 2 timers sejlads nord for Rhodos. Vejret var for en gangs skyld let overskyet, men det var nu meget rart.
Første stop på Symi var ved "Moni Taxiárchi Mikail Roukounióti" et kloster som er meget smukt.
Kristine var i shorts og blev derfor iklædt et klæde for at være anstændig nok. :o)


Efter en tur rundt i kloster og klosterhave gik vi en tur langs havnen - og havde igen stor fornøjelse af at betragte øens katte - og en enkelt sulten hund.



Efter en time gik turen videre langs Symis kyst til Symi by.



Symi - med havneområdet Gialós er utrolig smuk, med smukke nyklassicistiske huse og kirker som ligger op ad bjergskråningerne.


Vi havde 2 timer på øen, så første stop blev til en taverna hvor jeg skulle smage de berømte Symi-rejer.

De smagte dejligt med det var et snasket pillearbejde.

Efter frokosten gik turen langs havnen på svampeshopping. Symi er kendt for at være stedet hvor man henter svampe op af havet, og derfor er det her der skal shoppes svampe.


Vi fik også købt krydderier - til "Feta Saganaki" og "Stifado".

Derefter gik turen retur til Rhodos.
Vejret var diset og de mange små øer fik en til at føle sig som værende i en mytisk verden.







fredag den 21. maj 2010

HJEMME IGEN - RHODOS - DEL 1.



Der har været stille på bloggen og med god grund.
Fra den 10.-17. maj var Kristine og jeg på pigetur til Rhodos.


Det var en super tur - med sol, varme, lækkert mad og godt selskab.


Vi ankom til Rhodos mandag middag og brugte resten af dagen til at installere os på hotellet "Ilyssion" i Iallisos - 10 km syd for Rhodos by. Et dejligt, lille hotel med et fantstisk værtspar, supert værelse , pool og lækker mad.

Tirsdag var vi på tur til Iallisos Akropolis, Rhodos Akropolis og Rhodos gamle by. Der blev tid til lidt shopping, men vi fandt hurtigt ud af at både service og priser var bedre i Iallisos, så da bussen kørte hjem kl. 14 - tog vi med og hyggede os ved poolen resten af dagen.

Onsdag fik vi set nærnere på Iallysos, shoppet og købt gaver, inden vi fandt sportsbaren Nirvana - hvor Kristine igen fik set ishockey, mens jeg hyggede mig  med en god bog og en Guinnes.




Om aftenen var der grill-aften på hotellet. Vi fik smagt på det græske køkken, prøvede at danse Zorba, og guiden fik den obligatoriske tur i poolen.




Torsdag gjorde vi klar til en Rhodos-rundtur. 1. stop var Lindos - den hvide by -




og også her et besøg på byens Akropolis en tur til toppen via ca. 300 trappetrin.


Øverst oppe - Himmeltrappen.


Turen fortsatte videre over den smukke ø, til en lille by hvor vi spiste frokost, inden det gik videre mod et sted hvor vi kunne købe olie og timianhonning.




Der blev også tid til et besøg hos en vinfabrikant, hvor der var smagsprøver af forskellige slags vine.
Den græske rødvin er tør, hvilket også ses af måden hvorpå vinen dyrkes. Vinplanterne bindes ikke op som man normalt ser og får derfor ikke så meget sol, hvilket jo netop giver den tørre vin.
Sidste stop var et lille kapel omkranset af flotte gamle oliventræer, inden turen gik tilbage til Iallisos og hotellet.