FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

mandag den 24. december 2012

SÅ BLEV DET ENDELIG JUL.

22. Dec.
JUL.

"Jul var midvinterens drikkegilder, som blev afholdt i medten af januar, men vikingerne flyttede julen til den 22. december. Man drak jul.  .... Det ældste ved hylen er selve ordet, mens julebryg er den ældst kendte julegave."

23. Dec.
JULEBRYG.

"At drikke julebryg er vor ældste juleskik. Julebryg er en lige så gammel tradition som ordet jul, der kendes fra omkring år 900.

Verdens første julebryg i nyere tid , den belgiske Stella Artois er fra 1926.
Den næsten sorte jule-hvidtøl blev sendt på markedet af De forenede Bryggerier første gang julen 1896.


Juleøl og julebryg er noget der nydes i stor stil her i huset - vi forsøger at smage forskellige julebryg, og vores julehvidtøl henter vi på Fyn, i Refs Vindinge.



Helt fra pigerne var små har især Kristine elsket juleøl - et år da hun var omkring 5-6 år spurgte hun midt under juletravlhed i køkkenet om hun måtte få en juleøl - "Ja, du ved selv hvor de står" var det svar hun fik og hun fandt sin øl. En halv times tid senere kom vi ind i stuen - fandt Kristine sovende på gulvet, ved siden af sin juleøl - der var drukket halvt op - det var dog ikke en hvidtøl hun havde fundet, men sin fars "47" - men da hun altid har kunnet lide øl havde hun uden problemer drukket halvdelen.  Hun drikker stadig øl - både juleøl og julebryg.


Nu vil jeg slutte med mine små fortællinger og "Den danske Jul" - den 24. får i først i morgen. 

Rigtig glædelig jul til alle


tirsdag den 18. december 2012

JULETRÆET MED SIN PYNT

16. Dec.
GRANTRÆET I STUEN.

Danmarks første juletræ stod i 1808 på herregården Holsteinsborg på Sjælland. Københavns første juletræ med lys blev tændt i 1811 hos den unge holstenske præstesøn Martin Lehman, der bragte barndomsskikken med sig fra Tyskland, hvor den oprindelig opstod.
Først i begyndelsen af 1900tallet blev juletræsskikken landsdækkende i Danmark."


17. Dec.
TOPPYNT PÅ TRÆET

"Det meste toppynt symboliserer frugtbarhed, altså Jesu fødsel. Toppynt på de fleste danske juletræer er en stjerne, Betlehemstjernen, der stod over stalden hvor Jesus-barnet kom til verden"

18. Dec.
TROMMER OG FLAG PÅ TRÆET.

"Den stærke fædrelandsfølelse der  greb landet efter Treårskrigen 1848-50 og krigen i  1864 satte sit præg på den danske jul.  ....
I sangen  "højt fra træets grønne top" , udgivet i 1848, finder vi som julepynt  de militære og nationale symboler.
I forbindelse med afstemningen 1920 om Sønderjyllands tilhørsforhold og igen efter Befrielsen 1945 gik en national vækkelse atter over  landet, så mængden af dannebrogsflag prydede træerne og dannede mode."


Juletræet har de sidste par år været det store samtaleemne i familien. Vi har altid haft et stort træ, men jeg ville så gerne have et meget mindre. Her nedlægger Rosa og Kristine dog veto - men det er blevet lidt mindre.
Vi pynter træet lillejuleaften - hygger os med julemusik og godter og har en dejlig aften.

Da pigerne var små, blev de puttet i seng og julemanden kom og pyntede træet - og juleaftens dag om morgenen startede med en lille morgengave og sangen "Juletræet med sin pynt" - for mig er det juletræets sang
"Kurve, kugler, fugle, flag op og ned og for og bag."
Vi har både elektriske og levende lys på træet - juleaften tændes de levende - i dag hånddryppede lys fra Danmission - da pigerne var små brugte de noget af dagen på selv at lave lys af bivoks.

Oscar har efterhånden vænnet sig til træet - den første jul morede han sig gevaldigt med at klatre op af stammen - helt op i toppen og så lade sig falde ned, men efter at blive jagtet med vandpistol har han lært at lade det stå - nu nyder han at ligge under det og leger lidt med det nederste pynt - heldigvis, for jeg tror ikke træet ville kunne bære en 7 kg tung kat.





søndag den 9. december 2012

9. DECEMBER - JULEMARKED I CAFEEN.

9. dec.
JULETRÆET PÅ TORVET.

"Skikken med et juletræ på torvet kendes fra flere byer i Europa allerede i 1500-tallet... I Danmark lod dagbladet Politiken opstille det første udendørs juletræ på Rådhuspladsen omkring 1911."



Selvfølgelig har vi også et juletræ på "torvet" i Lønstrup - faktisk har vi 3 store træer i vores lille by. 
Dette på torvet - et hos købmanden og endnu et hos en af byens elektrikere.

Lørdag- søndag blev det årlige julemarked holdt i cafeen - faktisk var det 25 gang, og som altid var det hyggeligt at kigge forbi.


På torvet bagte spejderne pandekager og solgte juledekorationer.


Også i Vennebjerg Mølle blev der julet - og der blev budt på kaffe og julebag.
(billederne kommer senere - de er på Rosas mobiltelefon)

fredag den 7. december 2012

HYGGETUR TIL AARHUS

Onsdag aften - i et frygteligt snevejr her i det nordjyske - gik turen til Aarhus. Heldigvis var føret fint da vi kom på den anden side af Limfjordstunnellen - men uf, hvor var der koldt - nogle steder  -11 grader. 

Torsdag havde jeg lavet en frokostaftalt med Lissa, som jeg gik i skole med fra 1. - 7. klasse. Vi genoptog kontakten for nogle år siden og har det altid super hyggeligt når vi mødes. Det er sjovt hvor meget en fælles "fortid" gør.


Vi spiste en lækker frokost i  "Brasserie Belli"    og  

   
snakken gik lystigt. Endelig fik jeg afleveret min pose pull-ringe så Lissa kan fremtrylle flere af sine skønne tasker.


Efter frokosten gik vi en tur i Ridehallen hvor der hvert år er et skønt julemarked og jeg fik endelig købt en skøn engel til min nye entre.
Vi sluttede i Sigurds Kaffebar i Ryesgade, inden Lissa hastede videre til endnu en aftale og jeg satte kursen tilbage mod Sjællandsgade.
Hen på eftermiddagen kørte Rosa og jeg nordpå, hvor JP ventede med the og varme i brændeovnen og Claus støder til fredag og en hygge-julemarkeds weekend venter.

tirsdag den 4. december 2012

DEN DANSKE JUL - 4. DECEMBER.

4. dec.
JULEMANDEN.


Julemandens skikkelse er udsprunget af den katolske biskop Nikolaus af Myra i Tyrkiet, der blev helgenkåret som Santa Nicolaus.
I "Peters Jul" fra 1863 var der en slags tidlig udgave af julemanden. Han gik rundt i byen for at aflevere juletræ og julestemning, men kun til artige børn. Den første danske julemand med gaver er tegnet i 1898 af Louis Moe i bogen Julemandens Bog.

Julemanden har altid haft en stor betydning i vores jul, for da børnene var små var det jo ham der pyntede vores juletræ om natten inden den 24. dec.
Vi sørgede for at stille risengrød og juleøl frem til ham - indtil det år hvor Rosa -4 - 5 år gammel, talte i telefon med ham - 
"Han siger han vil have en øl, mor" - "Jamen selvfølgelig, han får da altid en juleøl", svarede jeg - "Jamen mor, han siger han vil have en rigtig bajer"
Det fik han så - (til stor glæde for Jens Peter)


Julemanden på billedet stammer fra Jens Peters barndom. Nu vogter den over vores juletræ - han er det første der bliver sat på træet, og det sidste der bliver pakket ned.

tirsdag den 27. december 2011

EN DEJLIG JUL


er nu ved at være forbi. Vi juler dog lidt endnu - først lige inden nytår bliver noget af julen pakket væk og noget får lov til at stå til efter Hellig Tre Konger.

Vi havde en dejlig juleaften.

Farmor, Rosa og Claus kom om formiddagen og Kristine midt på eftermiddagen.

OSCAR syntes godt nok at der var alt for længe til de der gaver 

Først skulle der jo spises og synges julesalmer, 


men endelig blev der pakket gaver ud og der var masser af papir at lege med.


Vi fik alle mange dejlige gaver - her er min høst.

Fra farmor - årets juleophæng fra George Jensen.


Fra Jens Peter - Juletræet, som jeg allerede forelskede mig i, på julemarkedet i Lønstrup Cafe Bio, i 2010.


Rosa, Claus og Kristine havde rodet sig ud i det helt store griseri.


En dejlig Römertopf 



og en lille gris til min Iphone - så nu kan jeg sidde i mit hjørne og høre musik, mens min telefor lades op.

Oscar havde haft den store sparebøsse frem - 


Et lille, dejligt kompaktkamera til tasken - et Ricoh CX4, som jeg glæder mig til at finde ud af hvordan fungerer.

Efter en dejlig juleaften og juledag - vendte gæsterne videre 2. juledag. Vi kørte farmor hjem og på vejen spiste vi en dejlig julefrokost hos Jens Peters søster og svoger.

Dagen i dag har jeg brugt på total afslapning - og strikkeri,  for i går blev Steen og Lis forældre til to små tvillingedrenge, så jeg må se at få gaverne færdige.

torsdag den 22. december 2011

GAVEREGN.

Så blev det endelig min tur til at åbne min kalendergave fra "Den Kreative Pakkekalender". Pakken har ligget og ventet - Fin, blød og indbydende


 og indholdet var var endnu finere


 2 smukke dækkeservietter der passer perfekt til min nye juledug. De er pyntet med det fineste broderi.


Tusind tak til Pollyanna  for den fine gave og også tak til Unikarina for at holde styr på tropperne.


Oscar var glad for papiret - han elsker gaver.

Gaveregnen fortsatte - da JP kom hjem fra Sjælland havde han en gave med

2 små Rosendahl Grand Cru Kværne

og i dag en gave fra hans arbejdplads

2 lilla  Le Creuset thekrus

så julen er så småt startet her på Havgårdsvej.

søndag den 18. december 2011

LILLEJULEAFTEN.

Da pigerne var små var det julemanden der pyntede vores træ lillejuleaften når vi var gået i seng, men da pigerne var blevet så store at julemanden havde overladt pyntningen til dem :-) blev det en tradition at det blev gjort lillejuleaften mens vi hørte julemusik og hyggede med juleøl, portvin og juleslik. 
I år kommer de 3 først hjem den 24. - så da vi nu havde fået købt træet bestemte vi os for at lege lillejuleaften.
Nogle bagte æbleskiver og andre pyntede træ. Fordelen ved et lille træ er at jeg for første gang fik æren af at sætte topstjernen på træet - vel overvåget af Oscar.


Da træet var pyntet og vi havde spist, blev der spillet A-å, hygget og grinet og Oscar syntes at det var tid at finde nissehuen frem.


Nu kan jeg så hygge mig med træet til Jens Peter endelig kommer hjem den 21. december og så holder vi juleferie resten af 2011.


NÅR EN ÆBLESKIVEBAGER BAGER ÆBLESKIVE"KAGER"


 3. søndags adventsgave var, som før fortalt en bog om æbleskiver - og da Rosa, Claus og Kristine kom på lørdagsbesøg havde Kristine købt en æbleskivebager til mig.
Det blev til æbleskiver med røget laks og flødeost til forret 




og de var helt suveræne. Jeg forestiller mig dem også som en hyggesnack med kold hvidvin og salat på en dejlig sommeraften.

Til dessert stod den på - æbleskiver - med bananfyld serveret med vaniljeflødeskum.




De var udemærkede - måske var det fordi vi havde fået nok mad - men ikke sådan helt "wooow". Jo, flødeskummet var lækkert. 
Nu er de første 2 opskrifter - ud af over 40 - afprøvet og vi har mod på flere, så i julen skal vi forsøge med æbleskiver med flydende chokoladefyld.

lørdag den 17. december 2011

MARIANNE OG JULEMANDEN.

Eller - det var måske hans hjælper,  men vi fik alligevel købt juletræ.
Normalt er det en familietur til Klarup, men i år blev det til en tur til Super Best i Hjørring.
Kristine har gæster, Jens Peter er i Roskilde og Claus, den stakkel, har ondt i sit ben - så han blev parkeret på sofaen mens Rosa og jeg tog "Leon" med. 
Nu da Kristine ikke var med blev det endelig et mindre træ, dog ikke helt så lille som jeg gerne så det, men det skal nok blive fint.

fredag den 5. august 2011

KIRSEBÆRHØSTEN 2011.

Så fik vi plukket de sidste kirsebær - dem der endnu sidder på træet er til fuglene.
4,5 kg blev det til og de er nu omdannet til


1 fl. kirsebærlikør  - 70 cl
1 glas råsyltede kirsebær til juleaften
1 glas kirsebær med chokolade og cognac - 
 og
knap 3 l koncentreret saft

så nu er jeg klar til at gå efteråret, vinteren og julen i møde - i hvert fald på det punkt, men ellers må sommeren nu godt komme igen.

onsdag den 5. januar 2011

DAG 5.

"En hjemmeside du bruger ofte"


Lige nu er det "Digital Photography Scool" og ellers er jeg storforbruger af "Google".



En god "Hellig Tre Kongers aften" til alle -
i morgen er julen slut.

mandag den 27. december 2010

JULEKNAZZ.


Mørket har sænket sig over Lønstrup, men på Cafe Slugten er der julehygge.
Året "Juleknazz" - lokale musikere spiller op til hygge, fællessang og en lille svingom hvis man føler for det.
Sidste år var der fyldt til sidste plads, men i år var der desværre ikke mødt så mange op. Trods det,  er det en hyggelig aften og det er nu blevet en af vores nye juletraditioner.

fredag den 24. december 2010

OG DET BLEV ALLIGEVEL JUL

selv om jeg midt på eftermiddagen måtte kapitulere og gå i seng. Efter en nat uden megen søvn og med uro og ondt i kroppen overlod jeg alle pligterne til mine køkkennisser - farmor og Kristine.

Efter et par timers søvn stod jeg op til et pyntet træ, et veldækket bord og dejlig julemad.


Efter at salmerne var sunget og gaverne pakket ud hyggede Oscar sig med papiret og der var sandelig også en lille gave til ham fra Rosa og Claus, som i år holder jul i Visse.


Nu er jeg træt og vil skynde mig i seng og håbe på at jeg er friskere i morgen når Rosa og Claus kommer, men først vil jeg ønske alle

En rigtig glædelig Jul.


mandag den 13. december 2010

BACHELOR I DESIGN AND BUISNESS - MED SPECIALE I RETAIL DESIGN



Det er nu hvad Rosa kan skrive på sit CV.

Vi startede fra Aarhus tidligt i morges - på grund af nyt snevejr og glatte veje, gik turen til Herning via Ry, da der var problemer ved Funder.
Vi nåede dog frem til tiden og i god behold - og efter 3 kvarter kom hun ud 


 og havde scoret et 10 tal.


Tilbage i Aarhus hentede vi farmor og tog en tur ud i Lystbådehavnen og fik en dejlig frokost.


Det var en glad og stolt pige vi havde med.
I morgen går hendes tur igen til Herning, hvor hun nu skal arbejde hos BoConcept - som Visuel Koordinator og National Stylist i Tyskland - Onsdag går turen til Zürich og så kan hun holde juleferie.

Efter frokosten tog Rosa og jeg en tur til "Byens Julemarked" i Ridehallen - Der var mange fine ting og der kom da også lidt julegaver med hjem, og så disse tre små fyre, som jeg bare ikke kunne stå for.

søndag den 12. december 2010

VELKOMMEN GRØNNE ADVENTSKRANS - 3


3.

Snart holder hele verden fest
til Jesusbarnets ære,
og husk, vi gør det allerbedst
ved gode børn at være.
Det tredje lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.


I går fik Kristine omsat sit Lübeckermarcipan til lækkert konfekt - så nu er både kagedåser og slikdåser fyldte.



lørdag den 11. december 2010

EN LØRDAG MED JULEMARKED.

Min søde mand forbarmede sig over mig og vaskede vinduerne - det holder desværre ikke længe heroppe, men nu er det gjort og det kan ses.
 




Eftermiddagen blev blandt andet brugt til et lille besøg på byens julemarked i Cafeen.




Der var pyntet op og mens vi drak et glas gløgg kunne
vi nyde den smukke aftenhimmel.


Jeg fik mit ønske opfyldt, og endnu en lille engel kom med hjem.


Kristine er på besøg og er i fuld gang med at lave konfekt - hun er nu min lille køkkenengel.