FASTE LÆSERE

lørdag den 31. juli 2010

HIP HIP HURRA.

I dagens anledning fik jeg lov til at sove længe - Jens Peter skånede mine ører og undlod at synge fødselsdagssang. 

John, Peter og Nicoline kom til frokost og vi hyggede os på terassen.

Efter aftensmaden var det tid til musik for fuld udblæsning - The Original Muleskinners - Tre "gamle" drenge der, i mange forskellige sammenhænge, har huseret i det aalborgensiske musikliv i mere end 30 år - og de kan altså stadig "det der".
Det blev en forrygende koncert og selv Peter og Nicoline var begejstrede.


Bluegrass når det er bedst.

Nu har freden sænket sig over Lønstrup, så nu vil VI holde en velfortjent ferie, så der bliver nok lidt stille på bloggen - Men jeg vender frisk og fornøjet tilbage.

fredag den 30. juli 2010

ENDELIG MED FÆRDIGT STRIK.

Så er det endelig lykkedes mig at få noget strik færdigt - ja, det er faktisk den anden Yothaka-top jeg har strikket, men den første blev for stor. Heldigvis kom Inger (Laurine) på besøg og fik toppen med sig hjem.

Heldigvis er nummer to tilpas i størrelsen og er et stort hit - 


Mønster: ZigZagkjole – Hendes Verden ”Strik til sommeren” – 14/10
Karen Noe: Yothakas Tunika.
 
Garn: Cotton 8 – 100 % merc. Bomuld samt silke – købt uden bandarole.

Pinde: Knit Picks nr. 4

Str.: Medium

Til: mig selv (og Inger ;o) )


 
Nu er min sorte strikfrakke fundet frem fra bundet at strikkekurven, for nu SKAL den være færdig.
Jeg har dog også planer om at strikke Annette Danielsens "Løvfald", så et bundt Kauni effekt er blevet suppleret med et nøgle ensfarvet.
 

Nu skal der gang i strikkepindene igen !!!

PÅ SKOVTUR.

Tiden flyver afsted - der har været tid til fødselsdage og endnu et hold gæster.

Tirsdag kom Else og Jes her klokken 10. Oscar fik igen "besøg" af en hund - godt han har sit eget bur -


og efter en kop kaffe gik turen mod "Katsig Bakker" mellem Hjørring og Frederikshavn - et smukt naturområde hvor der blev spist frokost og plukket lidt blåbær. Victor var med og nød turen, selv om den bød på en ufrivillig tur i søen.




Så gik turen mod det endelige mål - Iris' 80 års fødselsdag i Kissers dejlige have.
Det blev til et par hyggelige timer og masser af snak -



inden turen gik retur til Lønstrup.

Endelig kom vores nye køleskab på plads - skønt med en ekstra hånd eller to, for moster Else var hurtig med karkluden.

Vi sluttede en dejlig dag af på Biografcafeen med - ja,  rigtig gættet: Stjerneskud.

mandag den 26. juli 2010

HYGGEEFTERMIDDAG.

Idag var Anita på besøg, så der blev hygget, strikket, broderet og snakket.
JP var med til kagespisning, men strikketøjet holdt han sig fra.
Oscar hyggede sig sammen med os, og idag slap Anita fra besøget uden skrammer. ;o)



Anita kender min svaghed for katte, så der kom en lille ny i samlingen.



Den har indtaget sin plads på CD-reolen - det eneste høje punkt i stuen, som Oscar ikke har lagt beslag på.

Er den ikke fin ?

lørdag den 24. juli 2010

THE TALL SHIPS RACES 2010.

Fredag var arbejdsdag for Jens Peter - jeg tog den med ro. Fik vasket sengetøj og køkkengulv, men ellers ladede jeg op til aftenes tur til Aalborg for at se "The Tall Ships Races 2010."
Vi kørte ind til Kristine og ventede der, til hun kom fra arbejde.
På sin vej havde hun fundet John, som også var på vej til havnen, og vi slog følge.

Jens Peter og John blev hurtigt efterladt i øl- og musikteltet, og det havde de vist ikke noget imod.


Kristine og jeg gik en tur på havnen - nøj, hvor er de smukke, de gamle sejlskibe.




Der var også et par spændende boder med pølser, ost og ikke mindst fudge.


Jens Peter har desværre lige fået konstateret forhøjet kolestorol, så vi holder lidt igen på fedt og ost, så jeg"nøjedes" med en pose fudge.

Da vi kom tilbage til musikteltet, ventede aftenenes store overraskelse.
Koncert med de irske "The Young Dubliners" - en forrygende folk-rock gruppe, som gav den hele armen.



Aftenen sluttede med et forrygende fyrværkeri - 950 kg krudt blev affyret fra Limfjordsbroen - hold da op hvor var det smukt


Vi var absolut tilfredse med aftenes forløb da vi forlod havnen og gik hjem til Kristine og derefter kørte hjem.

GAMMEL GÆLD.

Torsdag blev en stille dag - men også en dag hvor det blev tid til at tilbagebetale en "gammel gæld" - men først en lille historie.

"Det er tirsdag aften - vinter og kulde - men inden døre varme og hygge i strikkeselskab med Connie.
Jens Peter er taget til badminton i Aalborg, men så ringer telefonen.
Det er JP der fortæller at bilen er gået i stykker på motorvejen og at han nu er på vej til Vrensted med Autohjælp - så han kommer hjem med bussen.
Lidt senere ringer han igen - klokken er omkring 20.00 - men ak og ve - den sidste bus kørte fra Vrensted kl. 17.30 - ja, vi er langt  ude på landet. Han vil nu forsøge at gå de godt 20 km hjem.
Jeg bliver nu noget bekymret - det er en tur på små mørke veje - vinter og han er ikke klædt på til den lange tur. Connie viser sig som en sand ven og selv om jeg ved at hun hader at køre på små mørke veje, foreslår hun at vi da "selvfølgelig" henter ham.
Så en lille time senere sidder vi alle tre og nyder en god kop kaffe og Jens Peter er en glad mand.
Han lover Connie at jeg giver frokost en dag - vi bestemmer at det skal vente til det bliver sommer i Lønstrup og ja, det er jo nu.
Efter en smuttur til Løkken - uden Jens Peter - finder vi ned til havet - Cafe "Havblik" byder på frokost: Fiskefrikadeller med lækker hjemmerørt remoulade og skøn agurkesalat.


"TAK CONNIE  - FORDI DU REDDEDE JENS PETER EN KOLD VINTERAFTEN."

torsdag den 22. juli 2010

LIVET ER IKKE DET VÆRSTE MAN HAR . . .

selv om det ikke var kaffe - men en lækker grillplatte der var på menuen på Lønstrup Cafe Bio.


Det var dog ikke aftenens højdepunkt, men derimod med en skøn koncert med

DISSING, DISSING, LAS OG DISSING.

Billederne er ikke så gode for jeg sad lidt for langt væk fra  scenen, men musikken var, som altid når Dissing er på scenen, fabelagtig.
Poul Dissing er stadig helt suveræn og "drengene", ja de bliver bare bedre og bedre.

onsdag den 21. juli 2010

GÆSTEMARATON 4. DEL

Mandag eftermiddag ankom sidste hold feriegæster - i denne omgang.
Jens Peters søster og svoger kom for at tilbringe et par dage hos os.


Om eftermiddagen tog JP dem med til Rubjerg Fyr og Mårup Kirke - jeg blev hjemme og gjorde aftensmaden klar.

Tirsdag formiddag blev det til en rundtur til Lønstrups mange kunstnere og en lille forfriskning i Restaurant Glashuset.


Der blev også tid til afslapning og naboen bød på nyfanget torsk og et kursus i filletering.



Om aftenen var der musik og fællsesang på "Lønstruphus"  - en hyggelig afslutning på en dejlig dag.



Her til formiddag sagde Anne og Sven farvel og satte kursen hjemover via Løkken.


I aften er der musik på Lønstrup Cafe Bio - men herom senere.

søndag den 18. juli 2010

GÆSTEMARATON 3. DEL

Lørdag blev en stille dag - Else og Preben kiggede forbi til en kop kaffe og mine to små køkkenalfer sørgede for lidt godt til ganen.


Til aftensmad fik vi et af Rosas dejlige stjerneskud - mums, det er altid godt.



Nu er de alle rejst hjem - Jens Peter kører Rosa og Claus til Aarhus og jeg tror jeg vil bruge resten af eftermiddagen her













på min før-fødselsdags-gave - i min nyindrettede hyggekrog - med en kop kaffe og en god bog, inden et nyt hold gæster kommer forbi i morgen.

fredag den 16. juli 2010

SOMMER PÅ FLASKE.

torsdag den 15. juli 2010

TURIST I LØNSTRUP.




Idag har vi leget turister i Lønstrup - med en guidet tur rundt i byen, hvor Allan Norman Sørensen - der er født i Lønstrup, og har boet her det meste af sit liv, fortalte om byen og dens historie.


Vi var heldige at vejret holdt, for efter at vi var hjemme igen og havde spist frokost, fik vi en ordenlig omgang regn og torden.


Heldigvis blev det tørvejr igen, så det blev til grill på terrassen.

Nu ser Kristine, Rosa og Claus film, så vi to "gamle" vil gå en tur til vandet og måske forbi "Slugten" hvor der er folkemusik i aften.
I morgen er det hverdag,  men heldigvis også week-end.

onsdag den 14. juli 2010

JORDBÆRTID.

Idag har vi plukket jordbær - 4 kg blev det til - skønne danske jordbær der dufter helt fantastisk.


1 kg er puttet i fryseren - 1 kg er brugt til "Jordbær-romtopf" og resten skal nydes med fløde eller is i aften når Rosa og Claus kommer hjem på ferie.


Her er "Jordbær-Romtopf'en" som er skøn til efteråret med vaniljeis til.

tirsdag den 13. juli 2010

HYLD OG ROSER.

Besøg af Kristine byder ikke bare på afslapning - nu er vejret jo heller ikke så godt, selv om vi ikke fik så meget regn og havde så mange lyn, som andre steder i landet.


Mandag var vi ude at plukke hyld



og der blev lavet en stor gryde hyldedrik.


Vi fik også plukket 1 liter rosenblade

så idag blev der kogt rosensirup.

I morgen skal vi ud at plukke jordbær og jeg har fundet en dejlig opskrift på jordbær i rom - godt at jeg snart får et ekstra køleskab til alle disse herligheder.

GÆSTEMARATON 2. DEL.


Allerede fredag sidst på eftermiddagen arriverede det næste hold gæster.



4 voksne, 2 børn og en hund - så Oscar blev forvist til kattegården.



Lørdag skinnede solen over Lønstrup og efter morgenmaden begav vi os på tur omkring Lønstrup.

Først en tur til Rubjerg Knude Fyr


hvor både hund og børn nød det.



Efter at have besteget "bjeget" og være nået ned igen, gik turen til Mårup Kirke - eller resterne af den.



Efter at have spist sen frokost, drog gæsterne til vandet for at bade - vi blev hjemme og tog os lidt af Oscar.

Aftenen blev nydt på terassen - heldigvis var vejret jo skønt.

Søndag drog gæsterne videre og Jens Peter kørte mod Billund for at hente Rosa, Claus og Kristine - der vendte hjem fra en uge på Rhodos.

Klokken 21 var alle hjemme igen - Jeg var klar med hotdogs og vi hyggede os et par timer inden Rosa og Claus tog tilbage til Aalborg, mens Kristine blev i Lønstrup.

Oscar nød igen at være højest på ranglisten og indtog en af sine yndlingspladser.




mandag den 12. juli 2010

GÆSTE-MARATON 1. DEL

Skyerne dækkede himmelen -



men indenfor var der gjort klar til vinsmagning.
Jens Peter havde besøg af en bekendt som har egen import af vin - det nød vi glæde af da han kiggede forbi med et "lille" udvalg -




Oscar sikrede sig at det var gode sager der var i flaskerne.


Dette er starten på en gæstemaraton der varer fra torsdag den 8. til den 22. juli.

mandag den 5. juli 2010

CHOKOLADEBLOMST.

Min chokoladeblomst genvandt heldigvis sin styrke efter omplantningen. Her er den i sine fire stadier.



Den skulle efter sigende dufte kraftigst om morgenen - så i morgen må jeg tidligt op.