SOMMEREN 2014.

Så gik sommeren - og  ja, den var jo helt fantastisk. Derfor gjorde det ikke noget at vi havde bestemt at springe ferierejsen over. 
Vi nød dagene i selskab med ham her. 

Vores lille Pinocchio, som vi hentede i Hjortkær ved Rødekro den 13. juni.
En smuk lille norsk skovkat, som i ser her i selskab med sine søskende - øverst hans far - Harley Davidson Felis Jubatus og nederst hans mor - DK Elmelund's Komtessen af Rudkøbning.
Hans stamnavn er DK Buum-Cats Permand, men her hos os hedder han altså Pinocchio og når det skal være rigtigt fint kalder vi ham "Greven af Lønstrup".
Hans små hvide søskende hedder Palle, Pelle og Petra og er alle endt nord for Randers.

Han er en skøn lille kat - Tog turen fra Hjortkær i fin stil. Heldigvis med et lille stop i Vejle hvor Rosa holdt fødselsdag - og hendes gravide mave var dejlig at ligge på.

Herhjemme har vi hygget os på terassen 

og har efterhånden lært hinandens sære vaner at kende. 
Det er godt nok anderledes at have en lille killing end det var at have vores elskede Oscar, som jeg stadigvæk savner dagligt, men der er nu også et godt bånd mellem os og Pinocchio, og han er den sødeste og blideste kat jeg nogensinde har kendt. 
Han tager besøg fra andre i stiv arm om det så er mennesker eller hunde og ikke en eneste gang har han krattet eller bidt efter os. Nå, nok om ham lige nu, der kommer helt sikkert mere.

I juni måned kunne vi sige tillykke til Kristine der afsluttede sin HF eksamen med maner,

og det var en stolt mor der stod klar med huen. Storesøster var vist lige så stolt, da hun skrev den sidste eksamenskarakter inden i hatten.

STORT TILLYKKE TIL KRISTINE - DET VAR SÅ FLOT.

Huen blev selvfølgelig fejret med en af Mettes fine kager og grillfest hos Kristine - desværre en af de få dage hvor vejret ikke var godt i Nordjylland, men som Kristine sagde - Hvor der er hjerterum, er der husrum.

Juli måned stod i musikkens tegn - Skagen Festival 

hvor især Perry Stenbeck (stort billede) rørte os med sit "Perry Stenbeck synger Cornelis Vreeswijk" - tænk at man efter utallige koncerter i de seneste 30 år, stadig kan sidde til en koncert med tårer i øjnene og en klump i halsen ... Det var en uforglemmelig oplevelse.

Dissing, Dissing, Las og Dissing gav os, i uge 29 som altid - en dejlig aften i Musikcafeen.

I august gik Rosa på barselsorlov og Kristine arrangerede "Babyshower", så vi var en lille håndfuld familie og veninder der fejrede hende med brunch og kage. 
Igen skulle Mette have lavet kagen, men hun var på ferie, så det blev Kristine der selv måtte i gang i køkkenet - men det slap hun selvfølgelig utroligt godt  fra, og var glad da søster skar kagen for.

Begyndelsen af september stod i Claus's tegn - han gennemførte en halv Ironman i Silkeborg og holdt en for tidelig fødselsdag

Så blev det endelig den 22. september og vi tog hul på et nyt kapitel i vores liv, nemlig som mormor og morfar til den dejligste lille "Knirke" som kl. 12.01 kom til verden på Kolding Sygehus - 3450 g og 52 cm - og en ren dejlighed.

NY TITEL.

JAAA - JEG SKAL VÆRE MORMOR

til ham/hende her.

Som nævnt i forrige indlæg havde Rosa og Claus dejlige nyheder da de kom hjem på weekend.

Selv om jeg var dårlig og inderst inde havde mest lyst til at aflyse, må noget have stoppet mig, så fredag eftermiddag dukkede Rosa og Claus op. Som sædvanligt gik snakken om deres nye lækre lejlighed, som de jo snart skal flytte ind i - og mit spørgsmål om hvad søren de nu skulle lave, når de var kommet på plads, blev besvaret med - "slappe af".

Jens Peter kom hjem, efter en lang arbejdsuge på farten, og da vi var færdige med at spise aftensmad - 

Rosa og Claus havde lavet pizza - ville han gerne tidligt i seng, men nej. 

Rosa og Claus satte sig i sofaen, Claus med en lille hvid kuvert i hånden, og de bad os om at sætte os.

- Da vidste jeg hvad de havde på hjerte, og ganske rigtigt - de første billeder af det lille vidunder, kom på bordet.

YES - JEG SKAL VÆRE MORMOR.

Sammen med billederne kom der en bestilling på et komplet baby begynder sæt, for "mor, du ved jo hvad man skal have".  Er hun ikke sød.

Derfor er jeg nu i fuld gang med at strikke lækre små bodyer i Askeladens lækre silkeuld - 12 stk. er der bestilt, samt huer, sokker og hvad jeg nu ellers kan finde på, og listen er laaaaang.

Også en enkelt lille djævlehue er det blevet til - her med "onkel" Oscar som model.

Det bliver spændende hvad han siger til en lille ny -