FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten søndagstur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten søndagstur. Vis alle opslag

mandag den 25. februar 2013

GÅ MED I LUNDEN

Søndag lokkede solen os ud på en lille tur. Da vi alligevel skulle ind til Hjørring gik  vi en tur i lunden - Svanelunden. 
Det var vores første besøg, selv om der har været tid og mulighed nok - anlægget åbnede i 1878 - og vi kører jo forbi hver gang vi skal til Hjørring eller på motorvejen.
Nu kiggede vi ind 



og fandt et fint lille anlæg. Vi gik en rask tur rundt om søen - tænk at bo med udsigt over anlægget - det må være smukt. I den ene ende af lunden er der et lille hjørne med rhododendon - selv om de hang med bladene i kulden, ER de klar til foråret.



Der er en restaurant i anlægget og den skulle, efter sigende, være et besøg værd - og jo, der er også svaner i Svanelunden.



På vej hjem, lagde vi vejen forbi Vennebjerg Kirke - helt op på toppen.



Kirken er fra middelalderen og den højst beliggende kirke i Nordjylland.
Vest for kirken - på kirkegården- ligger Klanghøj - en gammel bronzealderhøj - der hæver sig 69 m over havet.



Der er en fantastisk udsigt over hele området og kirkens tårn er et gammelt sømærke.



Hjemme igen stod den på the og pæretærte. Den blev vi snydt for lørdag, da den sidste tærte blev solgt, lige for næsen af Jens Peter - men han var smart - og bestilte en tærte til søndag.



Oscar hyggede sig også. Jeg havde glemt at lægge låget på min undertøjskasse - åh, her var dejligt at ligge.



Strikketøjet vokser - nu er jeg færdig med selve frakken og klar til ærmerne.



Jo, det var en dejlig søndag.

søndag den 21. august 2011

EN EFTERMIDDAG MED OVERRASKELSER.

Jens Peter havde en aftale i Aalborg og da jeg vidste at der var en fotoudstilling på Nordkraft tog jeg med.
Annette havde desværre en anden aftale, så JP og jeg blev enige om at jeg tog med ham først og så ville han med på Nordkraft.
Vi ankom på Nordkraft netop som teatergruppen HMF Brændende Kærlighed var klar med deres forestilling.


"At fejle er at leve, sagde den gamle digter. Kun de afdøde kan ikke længere træde i spinaten.
Hmf Brændende kærlighed tager temaet perfektion op til et komisk, kærligt og satirisk eftersyn.

ALT er på skinner og der sættes af til den perfekte dag - intet mindre.
Fru Hvirvel, konditor Bent og Hr Berg er perfektionister på hver deres måde og har alle tre de inderligste og mest blankpolerede intentioner om at yde deres ypperligste. Men det går på ingen måde som man forventer det. Personerne er såre menneskelige og spænder selv de snore ud, som de - til deres egen store overraskelse - falder over.

PERFEKTIONISTERNE fremføres i Hmf Brændende Kærligheds velkendte stil:
Uden ord, med poesi og bid og masser af fysisk overskud og humør."



Helt uden for planen fik vi en forrygende, sjov og fantastisk velspillet forestilling.

Så var vi klar til fotoudstillingen "Upåagtede detaljer"

Niels Reiter præsentere sin fotokunst i udstillingen "Upåagtede detaljer”, som viser en række detaljer, der almindeligvis ikke fanges af øjet.
Hans fotoprints er kraftigt forstørret og overført til en baggrund af børstet aluminium, der alle måler 90x60 cm, som giver et ret enkeltstående udtryk for moderne kunst, som vil pryde enhver væg. 

Niels Reiter har bl.a. arbejdet som pressefotograf for Aarhuus Stiftstidende, og for et par år siden vandt han journalistforbundets freelancekonkurrence ”Det frie liv”.
Nogle anderledes, men spændende billeder der fremstår utrolig flot på den børstede stål.
Vi sluttede med lidt mundgodt og øl/vin på "Azzurra" hvor jeg også fik afprøvet mit kameras funktion at fotografere i monocrome.

tirsdag den 12. juli 2011

ODENSE ZOO.

Søndag besøgte Kristine og jeg "Odense Zoo" - et dejligt besøg.

Zoo'en er ikke så stor,  men ligger utroligt smukt, og den er fantastisk godt indrettet. 
Mange steder går man inde hos dyrene,  og ellers kommer man ganske tæt på.


Præriehundene forstår da at "flade ud".

Vi var især begejstrede for deres pingvinanlæg, hvor vi virkelig følte os som gæster i pingvinernes rige.


Hvor der også var en enkelt havfrue.


 I vandgrotten boede der også en skabning


Der var mange dejlige dyr, men det er ingen hemmelighed at det er kattedyrene der har mit hjerte.

 Vi havde en dejlig eftermiddag i Zoo, og det er afgjort ikke vores sidste besøg. Heldigvis gælder vores Aalborg Zoo-kort også i Odense, så det er en ganske gratis fornøjelse.

Efter besøget satte vi kursen mod Flensburg hvor vi overnattede til om mandagen, hvor vi lod dankortene gløde.

onsdag den 15. juni 2011

FØDSELSDAG I GIVSKUD.

Weekenden bød – ud over pinsen - på Rosas fødselsdag. Hun mener at hun blev 19, meeen hendes fødselsattest viser dog at hun har rundet de 26 år.

Vi tog forskud på festlighederne med en før-fødselsdags-middag hos farmor søndag:


Stegt kylling med nye Samsøkartofler og hjemmelavet agurkesalat og derefter rabarbergrød med fløde -

dansk sommermad når det er bedst.
Mandagen – og fødselsdagen – startede med morgenmad og gaver hos Rosa og Claus og efter at have pakket madkurven gik turen mod Givskud og Løveparken.


Det var mit og farmors første besøg i Givskud. Jens Peter var der engang først i 70’erne og Rosa, Kristine og Claus for et par år siden, så vi glædede os til besøget, og vores årskort til Aalborg Zoo giver også adgang til Givskud.



Løverne holdt vist også pinse – i hvert fald lå de rundt omkring og dovnede så billederne blev ikke så gode, men vi nød den dejlige park og de mange andre dyr.


Samson.


Det holdt heldigvis tørvejr – også mens vi spiste vores mad – og ført da vi satte næsen hjemad begyndte det at regne.


Det var en dejlig dag i vores lille famile - samvær som vi skal huske at værdsætte og værne om.

søndag den 10. april 2011

SKØN SØNDAG.

- og så blev det næsten sommer og varmt nok til en kop formiddagskaffe i solen inden Kristine kørte mod Grundfør til før-påske-hygge hos Stine.


Jens Peter og jeg kørte ud i det dejlige vejr og kom forbi Tornby gamle Købmandsgård.


Efter en kop kaffe i "Mettes kaffestue" kørte vi en tur til Hirtshals inden turen gik hjem igen - via Liver Å.



Vi måtte lige en tur ned til havet for at se det stille hav med en gul stribe af havgus i horisonten.



mandag den 14. marts 2011

WEEKEND I FLENSBURG.

Fredag  gik turen mod Flensburg.
Bente og Osvald, Connie og Hans Jørgen ventede med lækre bøffer og en meter øl i "Hansens Brauerei".




Det var lækker mad, godt øl og hyggeligt selskab - hvad mere kan man forlange på en fredag aften.

Lørdag blev brugt på shopping og mændene fik hentet øl til forårets ølsmagning i Lindholm.
Inden turen gik hjem blev det til en tur langs Flensburg havn og meget af turen blev som sædvanligt set gennem kameralinsen.



mandag den 21. februar 2011

DOVEN MANDAG.

Ovenpå en weekend hvor Rosa og Claus var hjemme står mandagen på afslapning og lidt oprydning. Jens Peter er på Sjælland og kommer først hjem torsdag.

Weekenden stod nu også på afslapning, hygge og dejlig mad.

Fredag aften havde jeg bestilt Karma Handrolls fra Skagenfood - en spændende variant af sushi og god til dem der ikke spiser "rå fisk".


Kylling/bacon - Røget laks - Sød kylling - Oksekød


Lørdagen bød på bytur til Hjørring. Vi kiggede på biler, nye og gamle, shoppede og spiste en dejlig frokost. Jeg var heldig at finde en Desigual-kjole nedsat fra 899,- til 270,-.

Aftensmaden stod igen på Skagenfood - "Lakse-skrubbeduet" - mums, det var godt.


Søndag stod den på en dejlig tur til "Harrerenden" - lige nord for Lønstrup by - Her er kystlinien en anden - store kampesten helt ned til vandet og en sti lidt højere oppe.





Mågerne hyggede sig i vandkanten -


og Rosa og Claus tog sig en lille snekamp.



Ved Harrerenden løber en lille bæk ud i havet.


hvor jeg fangede disse to skud.