FASTE LÆSERE

fredag den 30. april 2010

EN KURRE PÅ TRÅDEN -

eller ihvertfald en tråd der snor sig.

Min sommertrøje - strikket i Drops "Muskat" - har drillet mig. Garnet snor sig og det har været møj-irriterende.


Heldigvis havde min søster en god ide. Sæt en perle på tråden og tyngden fra den trækker tråden ud og snoningen undgåes.


DET VIRKER.

Så nu fortsætter strikningen - det går lidt langsomt - men det går fremad.

søndag den 25. april 2010

FORÅRSAFTEN PÅ "KIRKEDAL"

Fredag aften stod i forårets tegn på Hotel Kirkedal - Lokale kunstnere sang foråret ind og hyldede

LYSET - LUFTEN - LIVET & LØNSTRUP




 
Både lørdag og søndag bød på ture til havet, der viste sig fra sin allersmukkeste side.
 

torsdag den 15. april 2010

ENDELIG . . . .

et nyt strikketøj på pindene.
I lang tid har jeg kun strikket strømper, men idag fik jeg endelig købt garn til en sommertrøje.




Trøjen har jeg fundet i Hendes Verdens tillæg - forår 2009 -



Jeg har valgt Muskat fra Drops - og på pind 3,5 passer strikkefastheden, og det ser rigtig godt ud. Opskriften skal dog kun bruges som en rettesnor, for jeg vil lave modellen om til et trøje til at tage over hovedet og kun med knapper i den øverste del.
Jeg håber at trøjen glider let over pindene, så den er klar til min forårstur til Rhodos - for forhåbenlig er flysituationen ændret til den tid :o)
Rosa er strandet i London - hvis flyene ikke kommer på vingerne i morgen har hun fået billet til færgen til Holland lørdag morgen, hvor hun så må videre med toget hjem - så hun når ikke hjem til non-firmationen hos Sebastian lørdag - ØV.

tirsdag den 13. april 2010

HVERDAG IGEN.


Efter 2 ture til København - feriegæster i påsken og Jens Peters feriedage, er hverdagen igen vendt tilbage, og jeg må indrømme at jeg nyder det.
Jeg er ikke så god til at få lavet noget når der er andre i huset - så idag bliver der både gjort rent, slappet af og brugt tid på at blogge.

Vejret er skønt og vi er begyndt at få lidt hygge på terassen - Enkelte blomster er blevet plantet og en foreløbig hyggeplads er lavet.




 Vi skal have købt os et nyt havebord - men måske bliver den foreløbige løsning at vi bruger vores bord fra campingvognen her i sommer, så vi kan finde ud af om vi skal have et i alm. størrelse eller måske et stort bord - ja, jeg overvejer også om ideen er at købe 2 almindelige - så kan vi jo lave en siddegruppe et andet sted i haven i det daglige og hente bordet ind på terassen når der er gæster.
Køkkenbordet er også under planlægning og i næste uge skal vi have hentet vores markedsparasol, terassevarmer og grill, som har været opbevaret hos min søster i de år hvor vi ikke har haft have

- men hvor er det skønt -

allerede nu har jeg siddet i bikinitop på terassen, selv om det kun er april, så jeg ser frem til en dejlig sommer  med mange skønne udetimer.
I morgen kommer Connie på besøg og mon ikke turen går til Løkken efter lidt garn. Nu har jeg endelig fundet en model til en sommertrøje og hvis jeg er heldig kan den nå at blive færdig inden turen- i maj- går til Rhodos, på "pigetur" - Kristine og jeg.

tirsdag den 6. april 2010

FARVEL TIL PÅSKEN.


Efter turen til København kom farmor med en tur til Lønstrup - og selv om hun har brækket hånden hjalp hun Jens Peter med at beskære vores æbletræ og træet ved siden af, som vi spændt venter på at finde ud af hvad er.
2. påskedag afsluttede vi med en dejlig påskemiddag, hvor forretten bød på røget lammekølle med grønne asparges og æggecreme, samt gorgonzolacreme - culottesteg med flødekartofler og til slut kold citroncreme.



Især æggecremen høstede point, så den får i lige opskriften på.

ÆGGECREME.

2 dl mayonnaise
1 dl creme fraiche 18%
½ bdt. persille
1 stor tsk dijonsennep
salt, peber

Æggene koges og hakkes groft. Persillen hakkes og blandes i mayonnaise/creme fraichen. Cremen smages til med dijonsennep, salt og peber.


lørdag den 3. april 2010

LIDT KONGELIG HAR MAN JO LOV TIL AT VÆRE -

så derfor tog hele familien - Jens Peter, Marianne, farmor, Kristine, Rosa og Claus -  en tur til København for at besøge Amalienborg og kronprinseparrets nye palæ.
Det var spændende at se det gamle slot med nye kunstværker. Især Jesper Christiansens "Verdensrummet" var utroligt spændende.




Efter besøget på Amalienborg gik turen til Glyptoteket og efter en tur rundt i de mange rum gik turen til Cafeen for at nyde Mette Blomsterbergs dejlige kager.
Jeg fik bogen "Forelsket i det søde liv" med hjem, så nu skal vi til at leve sødt og godt.