Vinteren var hård, men vi overlevede.
Endelig blev det forår og min første chartertur til Rhodos i hyggeligt selskab med Kristine – Det gentager vi i 2011, denne gang sammen med Jens Peter, men på samme skønne hotel.
Senere kom sommeren og dermed mange gæster.
Juli måned var ét stort gæstemaraton –
skønt men også hårdt.
Der har været mange småture – både til Tyskland og til København.
Der har også været mange gode oplevelser her.
Musik – både her i Lønstrup, men også i Hjørring, Tønder og ikke mindst Fairport Convention i Støvring.
Film – aldrig før har vi set så mange film 12 i alt og der var endda flere som vi måtte misse.
Den bedste danske film var uden tvivl "Submarino" og den udenlandske "Spurven – La Vie en Rose."
Vi har haft travlt i køkkenet – med dejlig mad – ikke mindst fisken fra Skagenfood, og også masser af sylte- safte- bagerier.
Jens Peter har haft travlt i efteråret – så der har der været lidt mere ro på og jeg har da også fået strikket lidt.Ja, 2010 har sandelig været et år med mange oplevelser og så har jeg endda ikke nævnt fødselsdage - eksamener og nye jobs og nye steder at bo.
Jeg håber at også 2011 vil byde på mange gode oplevelser, rejser og besøg - og behøver jeg at sige at jeg glæder mig.Det har været hyggeligt at dele oplevelserne med jer her på bloggen – nu håber jeg at møde nogle af jer IRL – måske til blogtræf i Aalborg.








