FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Christel Seyfarth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Christel Seyfarth. Vis alle opslag

fredag den 19. juli 2013

TIDEN FLYVER AFSTED

- og jeg når slet ikke at få blogget. Jeg forsøger at følge lidt med i hvad der sker rundt om hos jer andre - engang imellem falder der måske også en  lille kommentar, men ellers . . . . der sker en masse - strik - gæster - musik og meget andet.

Skagen Festival stod på årets program - og sikke da en festival. Skønt vejr, dejlig mad og forrygende musik.

Vi startede fredag aften i Kulturhus Kappelborg til Songwriters' circle.



Allan Taylor - Tommy Sands og Tom Donovan fortalte historier, sang og spillede og det var en dejlig aften. Desværre måtte vi, som det efterhånden er hvert år, igen i år sige farvel til to fantastiske mennesker. 
Hans Grassvoldt mistede livet under en tourne' i Danmark og i juni døde Nick Kier fra det tidligere McCalmans af kræft. Gruppen af folkemusikere i himmelen er efterhånden lige så stor som den "gode gamle" på jorden, men heldigvis kommer der nye til, selv om det af og til virker som om at det er en uddøende race.
RIP - Hans og Nick - og tak for mange gode timer i jeres selskab.

Lørdag blev der tid til et besøg i Christel Seyfarths dejlige butik i Skagen - og der blev studeret farver til efterårets store project.


-og jeg fik da også vist min frakke frem.

Som altid blev der også tid til god mad og øl -

inden eftermiddagens Ceilidh - hvor et bredt udvalg af festivalens musikere gav et par numre.

Her er det Leif Ernstsen og Bente Kure der gi'r den gas.



Lørdag aften var vi klar i Skagen Badmintonhal




Sands Family


Dougie Maclean

og sidst men ikke mindst 


Annisette og Savage Rose

satte et forrygende punktum på en dejlig festival. Når hun går på scenen er der ingen der kan se og mærke at hun er 65 år.

Søndagen blev brugt på en hyggetur på havnen - inden vi igen satte kursen mod Lønstrup.

søndag den 19. maj 2013

FLOWER POWER ER LØS I LØNSTRUP

Jeg begyndte i august 2012 og har holdt lange pauser undervejs, men nu er jeg færdig med min Flower Power Frakke - og nu er sommeren kommet.
Den er alligevel blevet luftet - for om aftenen er der ikke for varmt til den.



Jeg er lidt i tvivl om den alligevel er blevet for stor - men enten må den en ekstra tur i vaskemaskinen ellers må jeg jo strikke mig en ny.
Det har været en fryd at strikke den, men monteringen var en hård omgang.

lørdag den 4. maj 2013

EN TUR TIL SKAGEN - OG TRISTE NYHEDER FRA AALBORG ZOO

Sidst på formiddagen gik turen til Skagen - billetsalget til årets festival i juli startede i dag. 



De ønskede billetter er nu i hus og der er bestilt overnatning. Den gamle pensionist - campingvognen får endnu en chance.
Vi fik super gode billetter - "dårligste plads" er på 3. række - så vi kan være sikre på både at kunne se og høre hvad der sker på scenen.

Efter at have købt de ønskede billletter gik turen mod Skagens nyeste forretning.




Udefra ser den ikke ud af meget - men det vågne seer vil allerede have spottet et Christel Seyfarth sjal i vinduet, og ja - Christel har åbnet forretning i Skagen - og indenfor er der fyldt med skønne, skønne sager.


Færdige sjaler, jakker, frakker og trøjer 


Strikkekits der ligger klar til salg


og skønne garner i alverdens farver venter på at blive rullet op.

Jeg fik købt et par farver, som jeg er løbet tør for inden min frakke kan blive gjort færdig, så nu er det bare om at komme videre. Jeg glæder mig helt vildt til at den er færdig - den har været skøn at strikke, men er nu noget sej at montere - dog, selv om det var et dyrt strikkekit, har jeg sparet masser af penge -  en færdigstrikket frakke koster 5.500 kr og jeg har nydt hver eneste maske.

Efter indkøbene gik turen til Greens Cafe og en "letvægter" - en lækker bolle med røget laks og avocado.



Efter en tur på havnen gik turen atter hjemad.

På vejen hjem havde vi tændt for radioen og de havde en trist nyhed fra Aalborg ZOO - en af havens isbjørne - en 2 1/2 år gammel hun var blevet aflivet, efter at være faldet i en af de grave der adskiller dem fra publikum.
Det kunne bare ikke passe - Aalborg ZOO har ingen 2 1/2 år gammel hun. 
Frem med mobilen og her gik den sørgelige sandhed op for os. 
Vores kære lille Augo, som vi har fulgt med stor glæde, var den hun der var faldet i graven, og ja, da de havde fået ham aflivet fandt de ud af at HAN - faktisk var en HUN.
Hun havde desværre brækket begge forben og kunne derfor ikke reddes.



Kære lille Augo - der siden vi så "ham" sidst, var blevet meget stor - vi vil savne din kåde leg i vandet, der vil være en stor tom plads der hvor du plejer at fjolle rundt.

søndag den 28. april 2013

JØWT

Der er stadig liv på Havgårdsvej - men det er dog ikke det helt store der sker. 
Almindelig dagligdag kan man vist kalde det. Og dog.

Lørdag den 20. var det ekstra JØWT i Lønstrup.

4. marts udkom Allan Olsens nye CD "JØWT" - men kun i Vensyssel. Den er jo på vendelbomål - og hvem andre forstår det ?
CD'en blev kun solgt hos Spar købmænd og det blev vores Spar i Lønstrup der solgte i april havde solgt flest eksemplarer - omkring 700 stk. Også i den øvrige del af Vendsyssel er der solgt mange eksemplarer, for det lykkedes nemlig Allan Olsen at få en guldplade - 10.000 solgte eksemplarer - kun i Vendsyssel.
Allan Olsen skriver selv på sin hjemmeside
 Nå så lørdag…
Først skulle jeg køre til Lønstrup og signere JØWT-CDer hos købmændene Henrik og Henrik. SPAR i Lønstrup har solgt godt over 700 eksemplarer og vinder dermed den indbyrdes nordenfjordske JØWT-konkurrence mellem SPAR-købmændene. Fornemt…

Her er han så 




Desværre fik vi ingen musik - men til gengæld havde Henrik og Henrik disket op med lidt godt til ganen - et hyggeligt arrangement på en helt almindelig lørdag.
Til jer der er blevet interesserede kan jeg fortælle at pladen nu også er udkommet i "rest-Danmark" og kan købes hos Stereo Studio.

Søndag aften fik vi besøg fra Hannover - vores gode ven Udo havde taget toget den lange vej fra Hannover til Aalborg, hvor vi hentede han.
I dagtimerne fifler han og JP med et lille project, men om aftenen hygges der og Udo havde bestilt "Danish Dynamite" - en fiskeret han stiftede bekendtskab med forrige gang han var på besøg-

og hvad er så "Danish Dynamite" - ja, det er Udo der har døbt det sådan - Skagen Food kalder det Skrubbe-lakseduet og du kan finde  min opskrift her.

Denne gang havde jeg lavet "Krydderurte-tabbouleh med forårsgrønt" - og også her havde sparkøbmændene en finger med i spillet. Opskriften fandt jeg nemlig i deres gratis magasin - Kulør - for april 


  • 1 dl speltkerner
  • 1 bdt. grønne asparges
  • 1 bdt. radiser 
  • 1 agurk
  • 1 bakke cherrytomater
  • 2 håndfulde friske krydderurter
  • reven skal fra en økologisk citron 
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og peber

Speltkernerne koges efter anvisning - aspargesene skæres i små stykker og dampes 1 min. Grøntsagerne skæres i skiver eller tern og krydderurterne hakkes.
Alle ingredienserne blandes og olivenolien krydret med salt, peber og citron hældes over.

Det smager super skønt.



Ellers er der stadig gang i strikketøjet - det går fremad med Flower Power Frakken. 
Begge ærmer er strikket og jeg er begyndt at montere frakken og strikke de endeløse kanter, så inden længe  kan jeg vise den frem - både her og på gaden i Lønstrup. 





tirsdag den 14. august 2012

FLOWER POWER FRAKKEN # 2

Det går derud af - nu er der kant på. 
Det er et fantastisk stykke strikketøj - jeg nyder hver en maske.




Jeg må dog tage en lille pause - for i kampens hede knækkede min strikkepind. Der er sendt bud efter en ny, så indtil da må jeg strikke videre på "Still light".

Kan du finde fejlen som har sneget sig ind i strikketøjet - 

Der mangler en række i den nedereste gruppe tern. 
Jeg opdagede det først da jeg var næsten færdig med række 4 i den øverste gruppe tern - men jeg venter med at rette fejlen. 
Jeg vil klippe opslagskanten af og strikke den sidste række tern "den modsatte vej" - men det kan heldigvis vente til sidst.

Nu vil jeg vente på mine nye pindespidser og kaste mig over "Still light".

torsdag den 9. august 2012

FLOWER POWER FRAKKEN # 1

Til min fødselsdag var jeg så heldig at få Christel Seyfarts "Flower Power Frakke" - det har længe været mit ønske at strikke den og nu er jeg i gang.




Jeg havde håbet på selv at hente strikkekittet på Fanø, men kunne se at vi ikke kunne finde tid til turen derned.
Heldigvis var den på hylden hos Rikke - Garngalleriet i Løkken.
Jeg var ikke helt vild med farverne - lidt for mange grønne og for få blå nuancer - men Rikke har lovet at jeg må komme og bytte med de rester hun selv har fra tidligere projecter.


Jeg er dog startet - for der må være en kant.



torsdag den 19. april 2012

DER STRIKKES "FAIR ISLE"

Allerede i februar begyndte jeg på mit project "Tusindfryd" - det skønne sjal fra Ruth Sørensen.



Jeg har valgt at strikke det i kauni effektgarn til blomsterne, men med ensfarvet bund



Sjalet lå stille i den periode hvor jeg havde "pip" = strikkede påskeæg, men nu er jeg i gang igen og det går strygende - jeg har lidt besvær med at holde trådene i orden, men jeg øver mig.
Allerede nu har jeg bestemt mig for mit næste project - endnu en Ruth Sørensen - 




trøjen "efterår" - hvor jeg netop har et fed kauni i brune nuancer liggende. Når den er færdig vil jeg i gang med mit drømmeproject


Christel Seyfarts skønne "Flower Power" frakke. Jeg er sikker på at den vil gøre sig godt i Lønstrups klitter, så jeg glæder mig til en tur til Fanø.
Ind i mellem vil jeg nu nok strikke lidt andet - selv om jeg er blevet ret skrap til at strikke mønster og se tv samtidig, så bliver der alligevel nok behov for lidt afslappende strik.

Nu ikke mere snak - strikketøjet kalder.

fredag den 28. oktober 2011

CHRISTEL SEYFARTH AFTEN

Torsdag aften satte Connie og jeg kursen mod Frederikshavn - vi havde nemlig købt billetter til strikkeforedrag med Christel Seyfarth.

Aftenen startede med en lækker tapastallerken og en Flensburger Dunkel


og derefter var vi klar til Christels foredrag. 


Hun fortalte,  med glimt i øjet, om sin forretning og om livet på hendes fødeø Fanø og foredraget blev ledsaget af dejlige billeder - både fra Fanø,  hendes smukke strik og ting der inspirerer hende.


Efter foredraget var der tid til at gramse og prøve hendes skønne modeller og nu er jeg helt sikker på, at jeg skal have strikket en af hendes modeller,men skal det være denne -


eller denne


eller dette smukke sjal


Det er smukke ting, så måske er det bare at begynde fra en ende af, men første mål er at tømme min strikkekurv - så måske ?