FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Hotel Kirkedal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hotel Kirkedal. Vis alle opslag

søndag den 16. oktober 2011

PETER A.G. PÅ HOTEL KIRKEDAL

Så blev der endelig tid til lidt musik - både vores film- og musikoplevelser er stærkt begrænsede nu hvor JP har så forrygende travlt, men da Peter A.G. fra Gnags kom til Hotel Kirkedal med sit solo-show "Det Scene Show", var vi klar.


Første sæt var fra hans solo-cd der lægger navn til showet, og her kunne man opleve Peter i ægte folkemusikerstil. Hvor var det godt, for han kan både det der med den gode historie og skønne sange - en ægte sing-a-song-writer, når de er bedst.




Desværre var det tydeligt at hovedparten af de fremmødte var kommet for at høre GnagsPeter. På rækken bag og sad tre lystigt snakkende kvinder - og hvor er det irriterende når det er stille, underfundige numre, med dejlige tekster. Der var da også nogle som, i pausen, erklærede at hvis 2. sæt var "lige så kedeligt" ville de gå - ok, smag og behag er forskellig, men man kan da for f...... holde k..., ikke?
Nå, de utilfredse fik hvad de kom efter - 2. sæt var med gamle Gnagsnumre og jo, de er gode og Peter er også god her, men som solist - folkemusiker - er han altså bedre.

Heldigvis fik vi hans dejlige CD med hjem - men hvor ville jeg gerne høre ham live, med et engageret publikum - Det fortjener han.


og sig så ikke at det ikke er hårdt at være musiker  -
nr. 2 skjorte var drivvåd, som i kan se.

onsdag den 6. juli 2011

"SÅ LÄNGE SKUTAN KAN GÅ"


Tirsdag aften var det endelig igen tid til en dejlig musikoplevelse på Hotel Kirkedal.
Landsbyrådet i Havtornens Rige havde arrangeret en aften med den norske visesanger Jan Engervik og harmonikaspilleren Johan Egdetveit der
førte os genem Evert Taubes fantastiske liv og viser. 


 I pausen hyggede folk sig i den dejlige gård

eller stod i kø

Inden vi var klar til at fortsætte turen.


Tågen havde i løbet af eftermiddagen lagt sig over havet, så inden vi kørte hjem, lagde vi vejen forbi.






Trods tågen var vejret dejligt lunt og det var spændende at se havet "pakket ind".