FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten ferie og småture. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie og småture. Vis alle opslag

mandag den 23. juni 2014

SIDEN SIDST.

Tiden efter at Oscar blev aflivet har været lang - det var tomt at være herhjemme, men endnu tommere at komme hjem til et tomt hus.

Alligevel blev det til et par ture ud af huset. 

Første tur gik til Lemvig hvor JP havde et ærinde og derefter til Videbæk efter lidt stoffer, som selv om jeg er begyndt, endnu ikke er færdige.



Herhjemme blev det til en lille nytte- og hyggehave
med jordbær, rabarber og spinat og selvfølgelig en plads til at nyde det hele.



9. maj flyttede Rosa og Claus fra Aarhus til deres nye, skønne lejlighed i Vejle og vi gav en hånd med, sammen med Clauses forældre, Jimmie og Kristine. 
Jeg skulle stå for aftensmaden og sørgede lige for ekstra kød i salaten - et pænt stykke af min finger - så jeg var derefter ikke meget bevendt, men maden smagte....


Der blev arbejdet hårdt 


men der så også helt beboeligt ud - både inde og ude - da vi tog hjem.


I løbet af maj måned blev Skovkatte-gruppen på Facebook tjekket flere gange om dagen, for det var blevet helt klart for os, at vi ikke kunne undvære en kat, og endelig var han der 



Godt nok i Sønderjylland, men pyt. Jeg fik kontakt med ejeren og som i kan se fik jeg lov til at købe ham. 
Heldigvis havde JP en tur til Haderslev den følgende uge, så vi kunne komme ned og se ham - men det må blive en ny historie, for nu skal jeg gøres klar til Skt. Hans, og nej, jeg skal IKKE til Bloksbjerg - der er så koldt på toppen, så jeg bliver i Lønstrup.

onsdag den 26. marts 2014

HEIDELBERG - HANNOVER

Februar måned fortsatte i det glutenfri spor og med juice, og med at forberede en wellness-tur til Heidelberg, den sidste uge af februar.
Vi drog afsted, efter at have parkeret Oscar, på ferie hos Kristine



inden vi fortsatte turen sydpå.
Vi havde godt selskab - lydbogen "Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt". En helt forrygende bog og godt indlæst af Paul Becker.
Har du ikke læst/hørt den, så se at komme i gang - den er alle 11 timer værd.

Vi havde et pitstop i Kassel under vejs og ankom til Heidelberg omkring middag den 22. hvor vi mødtes med Jørn og Lotte, Chris og Margot.
De næste dage gik med hyggeligt samvær, god mad og wellness, hvor vi også nød den skønne by Heidelberg.
En af turene gik jo selvfølgelig til Heidelberg Schloss, der knejser smukt over byen


og indeholder både bevarede bygninger og en ruindel.





I kælderen er der en vinkælder, med et par "små" gamle vintønder




Tønderne var godtnok tomme, men der var alligevel mulighed for et glas vin. Vi fik en god flaske hvidvin med hjem, som vi vil glæde os til at nyde på terassen en lun sommeraften.


Heidelberg set fra oven.


Efter nogle dejlige dage i forårsvejret i Heidelberg, 


gik turen igen nordpå med stop i Hannover, hvor vi skulle besøge en god ven.
Da vi ankom var jeg træt og havde ondt i halsen, så mens JP og Udo gik ud for at høre lidt jazzmusik, krøb jeg først i et varmt karbad og derefter i seng. ØV.

Næste dag gik turen til "Kräuterpark Altenau"


hvor jeg fik suppleret min krydderisamling, især med noget specielt karry, som vi er blevet ret afhængige af.
Tilbage i Hannover, gik jeg direkte i seng, og måtte opgive at gå med ud at spise om aftenen, så vi bestemte os for at afkorte vores besøg og sætte kursen mod nord.

Oscar var glad for at blive hentet, men synes nu ikke særlig godt om en syg "mor".
Lørdag måtte JP tage til Sæby til Peter AG - koncert, så da det blev mandag gik turen til lægen.
Dommen lød på en lungebetændelse og en omgang penicillin, og de næste 14 dage+ - blev tilbragt i sengen og først i løbet af 3. uge begyndte det at gå fremad.
Jens Peter var heller ikke frisk, men gik alligevel på arbejde, og da Rosa og Claus kom på besøg i week-enden, var de også sløje, selv om de havde dejlige nyheder, men det kræver sit eget indlæg - så kig forbi senere. 


torsdag den 11. april 2013

KONFIRMATION OG TUR TIL FLENSBURG.

I søndags var farmor inviteret til konfirmation hos Thea i Christiansfeld. 
Da jeg tilbød at vi kunne køre hende derned og så tage en tur til Flensburg mens hun var til fest, udbrød hun - "Nej, jeg vil da med til Tyskland." 
Altså kørte vi hende til Christiansfeld - og da der desværre var koldt og snevejr, og derfor for koldt til at nyde den smukke by, satte vi straks kursen mod syd og mod Handevitt - hvor vi indlogerede os på byens dejlige kro - fik lidt frokost og slappede af inden vi igen satte kursen mod Christiansfeld, for at hente farmor. 
Vi fik lige lejlighed til at hilse på konfirmanden og den øvrige familie.



Mandagen blev brugt til hygge og lidt indkøb i Flensburg - heldigvis i dejlig solskin - men da vejret ikke var til de større udendørs fornøjelser og jeg skulle hjem til en aftale med øre/hals/næse-lægen, gemmer vi fornøjelserne til det bliver varmere inden vi skal afsted igen.

Ved kroen i Handevitt hang dette monstrum - 


det er da vist efterhånden nogle år siden de blev pillet ned i Danmark.

fredag den 1. marts 2013

EN TUR TIL TOSCANA.

Onsdag stod den som nævnt på foredrag om Toscana. Torben Brix viste billeder og fortalte med vid og humor om sine mange ture til Toscana.

Han tog os med til Pisa, Lucca, Siena og Firenze. 
Jeg har ingen billeder fra aftenens oplevelser,  men foredraget fik mig til at finde mine egne billeder, fra vores egen tur til Toscana i 2008, frem, og få dem lagt ind på computeren, så dem får i lidt af her.




Vi starter i Pisa der ligger ved floden Arno. Jeg elsker de smukke huse - deres farver og de grønne skodder.
Et sted ved floden ligger den lille kirke "Santa Maria di Spina" fra 1230 - Den ligger lidt sjovt placeret, helt ud til floden, da den i 1871 blev totalt demonterert og flyttet op på den nye vej, så den ikke var udsat for oversvømmelser.

Mest kendt er Pisa jo nok for "Det skæve tårn". Det ligger sammen med domkirken og det smukke dåbskapel på "Mirakel Pladsen".


Vi var ikke oppe i tårnet. Turen derop foregår til fods - udvendigt på tårnet via 293 trin. I stedet nøjedes vi med at betragte det og Kristine afprøvede forskellige fotovinkler.

Foredraget bragte os også til Lucca - det nåede vi ikke da vi var i Toscana. I stedet tager vi en tur til Siena.


Den centrale plads i Siena - "Piazza del Campo" med rådhuset der inspirerede den danske arkitekt der byggede Københavns rådhus, omkranses af huse med forretninger og cafeer. To gange årligt benyttes pladsen til hestevæddeløb og husenes altaner lejes ud til tilskuere. 



Rundt om i Siena ses skulpturer af Romulus og Remo, der grundlagde Rom og myten fortæller at  Remus' sønner Senius og Acius flygtede nordpå da Romulus havde dræbt deres far, og at de grundlagde Siena.
I Siena er der også en flot domkirke med skønne statuer i Toscansk marmor.


Turen gik nu videre til Firenze, med den fantastiske domkirke med den karakteristiske kuppel og de smukke dekorationer og skulpturer i hvidt, rosa og grønt marmor.


I Firenze finder man også broen "Ponte Vecchio" over floden Arno - den smukke bro hvor guldsmedene i dag holder til, men som oprindeligt var slagternes bro.



Foredraget koncentrerede sig om de store byer, men vi nød også de små byer, med stejle gader og deres røde tage


blomsterne 


og ja, det lykkedes mig også at finde en enkelt kat -


eller 2.



Jeg håber i har nydt min lille tur i Toscana - min egen lyst til igen at besøge dette smukke sted, ja, den er blevet endnu større, så

STINE OG MATTEO - ARRIVEDERCI IN TOSCANA.

tirsdag den 20. november 2012

LE PARC DES F'ELINS # 2

Vi fortsatte vores tur til den amerikanske og den asiatiske del af parken - hvor vi bl.a. kunne beundre denne smukke Ceylon-leopard



flere tigere, løver 



og den sibirisk los.



Vejret var klaret op og det holdt selv om Rosa og Kristine forsøgte sig med en lille regndans.


Vi havde en rigtig dejlig dag i parken - men den største oplevelse vil jeg gemme til næste indlæg.

tirsdag den 30. oktober 2012

LE PARC DES F´ELINS # 1


Ca. 50 km nø for Paris ligger dyreparken ”Le Parc des Félins” – en zoo udelukkende (næsten) med dyr fra kattefamilien.
Parken er på 60 ha – og af verdens 41 registrerede kattearter har parken 30 – i alt omkring 140 dyr.
Parken er inddelt i områder der repræsenterer verdensdelene Europa, Afrika, Amerika og Asien.

Desværre viste vejret sig ikke fra den aller pæneste side, men på den anden side betød det jo at der heller ikke var mange mennesker , så vi startede ufortrødent vores tur i den Europæiske afdeling, 



parkens mindste afdeling - der ud over husdyr/geder/foder? - kun indeholder den europæiske los og den europæiske vildkat.



Han ligner da en ganske almindelig lille huskat, ikke?

Turen fortsatte til den afrikanske afdeling.
Her stiftede vi bekendskab med ikke mindre end 3 forskellige løvearter


De angolanske løver


De østafrikanske løver 



og de hvide løver - også kaldet Krüger-løver.

Der var også servaler, sand-katte, leoparder, pantere og denne lille gepard


der lige som os vist var lidt træt af vejret.


onsdag den 24. oktober 2012

PARIS.

I år fejrer Disney i Paris 20 års jubilæum og derfor gik efterårsferien til byernes by. 




Første gang Rosa og Kristine var i Disney var da parken fejrede 5 års jubilæum - da parken fyldte 10 var de der igen og også da den blev 15. 



Derfor var det jo nærmest et must for dem at de skulle til Paris og vi gamle tog med. 
Vi besøgte parken, da de var der 1. gang og det var nok for os. 
Istedet hygger vi os i de små franske byer - især Provins er vores foretrukne.




Vi besøgte en dejlig ostebutik og fik købt lidt godt ost til morgenbordet - dog ikke Brie Noir - men den mere friske udgave.



Sulten meldte sig - og hjælpen var nær -



lidt pølse, lækker ost og et godt glas rødvin - inden turen gik op i den gamle bydel,  hvor vi smagte rosenøl - øl tilsat rosensirup. Ikke dårligt, så der kom en flaske rosensirup med hjem.


Vi sluttede dog dagen i Disney Village - hvor vi spiste aftensmad, og fik snuset lidt til Disney World.




fredag den 27. juli 2012

KUN FOR SLIKMUNDE

Den herlighed Annette ikke havde fortalt om er 


Bossche Bol


Den allerlækreste kage du kan sætte tænderne i.

Bossche Bol er en vandbakkelse med lækker flødecreme og dyppet i tyk, mørk chokolade.


Vi var heldige at finde "den ægte" fra banketbakkerij 
 Jan de Groot  og den  var himmelsk - værd endnu en tur til Den Bosch.

Nu må jeg se om jeg kan gøre Jan de Groot kunsten efter.