FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Rosenglæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rosenglæde. Vis alle opslag

onsdag den 8. august 2012

ROSENSIRUP



Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få lavet lidt rosensirup - uundværligt til efterårets og vinterens is og desserter. Det ser ikke ud af så meget, men til en portion is skal der kun bruges 2-3 spsk sirup - men -

jeg tror nu alligevel der skal plukkes endnu en portion her i weekenden.


søndag den 15. juli 2012

SÅ ER DER IS.

Efter at have lånt farmors ismaskine, har jeg endelig fået min egen.
Jeg har valgt en Krups - hvor det er hele skålen der skal i fryseren, og ikke - som farmors - et fryselelment. Den fylder lidt mere, men jeg synes det fungerer bedre, da jeg ofte døjede med at fryseelementet ikke passede når det var frosset.



1. portion kom i maskinen i aftes - en rest jordbær blev blended og tilsat de piskede æggeblommer og den stiftpiskede fløde. En god sjat rosensirup blev hældt ved og efter en time var den dejlige is færdig.

Indrømmet - lidt fed - da den er lavet på ren fløde, så nu skal jeg til at eksperimentere med is lavet på mælk og på yoghurt.


- men det smagte.

søndag den 3. juli 2011

NU MED ROSENHAVE.

Jeg har altid elsket roser - i min tidligere have havde jeg samlet mig en del, derfor var jeg glad da vi flyttede her til Lønstrup og der var en enkelt rose - faktisk 2 ens -



Desværre ved jeg ikke hvad det er for en rose - men den er fin - svagt duftende og blomstrer til frosten kommer.

Hos min søster hentede vi denne rose.


Den har sin helt egen historie.

Da vi i 1986 købte hus fik vi den af Jens Peters mormor, og i mange år var den plantet op af et hegn i vores gård. Den blev aldrig ret stor og vi var heldige hvis der var mere end 5 blomster.
Til sidst mistede jeg tålmodigheden og bad JP grave den op. Da han jo havde fået den af sin mormor, var han ked af at smide den ud og plantede den op af huset - mod gaden og mod syd. 
Næste sommer gik den helt af mok - blev kæmpestor og bar mange blomster.
Da vi flyttede blev den flyttet til min søsters have og nu er den "hjemme igen" - Vi plantede den sidste sommer og allerede i år har den båret mange blomster. 


Heller ikke denne rose kender jeg navnet på,
men jeg kalder den "Rose Anna" - efter JP's mormor.


En "Multiflora" - helt sikkert fra naboens have - har sået sig selv i vores fyrrehæk - der får den lov til at stå, for den er så smuk.


Idag har vi været på planteskole efter endnu et par roser - en engelsk Austinrose - William Morris -


Den har masser af knopper og når de springer ud


ser de sådan ud. 
Smukke fyldte roser med stærk duft.

Billedet er lånt her.


Vi fik også et eksemplar af Jens Peters yndlingsrose
"New Dawn" - så nu skal vi have lavet et espalier til den - vi ved hvor stor den kan blive.


Den har ingen knopper, så blomsterne må vi nok vente med til næste år. Når de kommer ser de sådan ud

Billedet er lånt her.


Det er ikke de sidste roser vi skal have i haven. Selv om vi bor til leje håber vi jo alligevel at vi skal være her mange år endnu - så vi vil nyde roserne så længe vi kan.

tirsdag den 13. juli 2010

HYLD OG ROSER.

Besøg af Kristine byder ikke bare på afslapning - nu er vejret jo heller ikke så godt, selv om vi ikke fik så meget regn og havde så mange lyn, som andre steder i landet.


Mandag var vi ude at plukke hyld



og der blev lavet en stor gryde hyldedrik.


Vi fik også plukket 1 liter rosenblade

så idag blev der kogt rosensirup.

I morgen skal vi ud at plukke jordbær og jeg har fundet en dejlig opskrift på jordbær i rom - godt at jeg snart får et ekstra køleskab til alle disse herligheder.

fredag den 2. juli 2010

EN BEGIVENRIGS DAG.

Torsdag var en dag med mange oplevelser.

Om formiddagen blev jeg hentet af Connie og Inger.
Det var hyggeligt endelig at møde Inger irl. - efter et par års bekendtskab - først på Rokken og Hobbynettet og senere på FB.
Vi kørte til Løkken for at besøge "Garngalleriet".


Der blev købt lækkert garn - jeg købte dog kun knapper - da jeg har et par projecter der SKAL gøres færdige inden jeg køber nyt, men jeg fandt dog ud af at mit næste project skal være denne, som Inger købte garn til.


Derefter gik turen retur til Lønstrup og frokost hos "Daddy's" inden vi sluttede af med kaffe og nye friske, danske jordbær og min nylavede rosenis med rosensirup på terassen - hygge og snak.




Hen på eftermiddagen afleverede vi Inger på banegården i Hjørring og jeg satte kursen mod Japan Foto for at mødes med Jens Peter og for at købe nyt fotografiapparat - Canon EOS 1000 D.


Efter aftensmaden var det tid til en tur til stranden for at afprøve vidunderet.



Det bliver en dejlig foto-sommer.

tirsdag den 29. juni 2010

ROSENVAND OG ROSENSIRUP.


ROSENVAND.
300 g rosenblade
2 l demineraliseret vand

Rosenbladene hældes i et glas og den demineraliserede vand hældes over.
Trækker 3-4 dage - mørkt og køligt, men ikke i køleskab. Filtreres og hældes på flasker.
Rosenvandet kan holde sig i køleskabet i et par uger, men kan også fryses.
- jeg fryser mit i isterningposer for nogle opskrifter kræver kun et par spiseskefulde.


ROSENSIRUP.
2 dl sukker - 1 dl vand - 2 dl sammenpresssede rosenblade - 1 spsk rosenvand - saften af ½ citron.
Bladene stødes let med en morder og kommes i en gryde sammen med de øvrige ingredienser. Koger 15-20 minutter til det har en passende tykkelse.
Hældes på glas og afkøles. Rør evt. ekstra rosenvand i hvis den kolde sirup er for tyk.


OG REGNEN KOM -

Dagen startede med dejligt vejr - formiddagen blev brugt på lidt rengøring og lidt mere rosenglæde.

Denne gang blev det til et lille glas rosensirup -


og der blev nusset lidt rundt på terassen.

Heldigvis var der varslet regn, så havehynderne blev lagt på plads - for regnen kom

i stride strømme.
Det er nu lidt hyggeligt, selv om det buldrer i det fjerne.

Update - og der kom mere regn:


er det for meget at ønske sig et par
Ilse Jacobsen gummistøvler ? ?



fredag den 25. juni 2010

ROSENVAND


Synd at det ikke er en duftblog.

tirsdag den 22. juni 2010

ROSENGLÆDE.

Min yndlingsbog for tiden er - uden tvivl - Nina Ewalds "Rosenglæde" -


Med hybenroser lige uden for døren - og så langt øjet rækker på Kirkebakken, er det bare at gå i gang. Så idag er der blevet plukket rosenknopper og samlet rosenblade.

Jeg har nu lavet rosenvand og en enkelt lyskrans, og i næste uge skal der laves rosenis.


Jeg vil FRÅDSE i roser hele sommeren.