FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten #. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten #. Vis alle opslag

onsdag den 6. juli 2011

EN TUR TIL SÆBY.


”Fruen fra Havet” tog imod da Kristine og jeg kom til Sæby.


Vi havde forladt en skyet Lønstrup og kørt gennem voldsom regn, men da vi ankom til Sæby, skinnede solen fra en blå himmel.

Vi var ikke de eneste jyder der – nogle af dem var dog lidt tørre.


Vi gik en tur gennem den smukke by - der for mig, rummer mange minder. Min mormor og morfar (+ onkler og tanter, fætre og kusiner) boede i byen, og jeg har tilbragt mangen en sommerferie i Sæby.


Sæby Kirke - hvor mine forældre blev gift.




Vi havde en dejlig eftermiddag, men måtte igennem endnu et kraftigt regnvejr, inden vi nåede tilbage til Lønstrup.

mandag den 16. maj 2011

OLD FRIENDS IN CONCERT.

Fredag gik turen mod Tyskland, nærmere bestemt Buchholz in der Nordheide – sydvest for Hamburg.

I 2011 har dr ikke været mange musikoplevelser så vi glædede os enormt, og vi vidste at der ventede os en dejlig oplevelse.


Vi kom til et fint hotel, med et godt værelse og dejlig mad.
Lørdag – på vores 28 års bryllupsdag – kørte vi ind til byen for at finde hvor koncerten skulle være – vi kom ikke helt den rigtige vej og endte i skoven – men smukt var det.


Endelig fandt vi bycentrum og ”Empore” - vi var på marked og fik lidt frokost og en kop cafe latte.




 Om aftenen satte vi kurs mod Empore – et meget fint koncertsted.



På aftenes program var som før nævnt engelske Allan Taylor – en dejlig singer-songwriter som vi har fulgt i mange år, ja rent faktisk hørte vi Allan første gang i Skagen i 1983 – samme år som vi blev gift.
Desværre kommer han sjældent til Danmark, så derfor må vi jo finde ham andre steder.


Til denne koncert var han sammen med den tyske folkesanger Hannes Wader og det var en stor oplevelse at høre Allan synge på tysk.

Det er meget anderledes at være til koncert i Tyskland – og det var meget mærkbart til en koncert med mange mennesker. Tyskere er utroligt disciplinerede – de synger ikke med og der bliver ikke fotograferet under koncerten, så vi danskere synes ikke helt at stemningen når de samme højder som i Danmark.

Det har ikke været så tydeligt ved de tidligere koncerter vi har været til, i Tyskland, da de alle har fundet sted på små, mere intime steder hvor kontakten mellem musiker og publikum er meget større.


Det var dog en dejlig aften – og under sidste nummer tillod jeg mig alligevel at tage et par billeder.




Søndag satte vi, straks efter morgenmaden, kursen mod Danmark.
Det lykkedes mig at overtale Jens Peter at sætte mig på toget i Frederica , da han mandag skulle til Frankfurt og skulle mødes med kolleger i Fredericia – så en dejlig weekend sluttede med en smuk togtur gennem det danske landskab og jeg nåede med nød og næppe, og en flink chauffør – bussen til Lønstrup.



fredag den 18. februar 2011

KAN DU HUSKE CHRISTEL ?

Disse gamle Christel-billeder har altid fulgt mig - jeg tror de stammer fra mine ældre søstre.
Nu har de fået nye rammer og er blevet hængt op på min væg i entreen.



søndag den 6. februar 2011

ABC SCANDINAVIA - N.

Det var svært at finde et N-ord, men ved lidt granskning i Nudansk Ordbog faldt jeg over ordene:

Negerkys eller negerbolle – en lidet flatterende betegnelse af en dejlig spise


Flødebollen.



Efter et besøg hos ”Frellsen Chokolade” som har fremstillet flødeboller siden 1897, kom den store udfordring -

at få dem spist -



men vi var heldigvis flere om biddet.

lørdag den 29. januar 2011

DAG 28 OG DAG 29.

"Et billede af dig fra sidste år og nu -
hvordan har du ændret dig."

Jeg har valgt billeder fra de seneste 4 år - da der i den periode er sket en del med mit udseende.
Grunden er at jeg har tabt mig 8-9 kg, og det ses.


Også en øjenlågsoperation i 2009 gav et ændret udseende


nu er det snart tid for en gentagelse - dog det andet øjenlåg - det ser slemt ud, men jeg mærkede intet og efter en uge var det fint igen.


"Dagens outfit."

Normalt elsker jeg - og Oscar - at jeg trisser rundt i nattøj til langt op af dagen, men idag var det tidligt op og ud af døren - og en sur kat - for turen går først til Aalborg og senere til Aarhus, hvor den står på shopping, en tur i Ikea og sushi hos Rosa og Claus så derfor er dagens outfit cowboybukser, t-shirt og stor vest - ikke det helt vilde med dejligt almindeligt.

En god lørdag til alle i blogland.

torsdag den 27. januar 2011

BAD MOON RISING



Se indlæg "Dag 26" - der finder du forklaringen på dette indlæg.

søndag den 23. januar 2011

TUR TIL HIRTSHALS + DAG 21 - DAG 22 - DAG 23.




Søndag eftermiddag blev brugt til en dejlig tur til Hirtshals, hvor det blev til en dejlig tur med


Himmel
og


Hav



Strand
og


Vand




Hjemme igen er det blevet tid til at få opdateret på "30 days Challenge", med

"Et  screenshot af skrivebordet på din computer."




"Dit favoritalbum"

Jamen uh ha - dem der der da mange af - især hvis det er med Allan Taylor - den engelske sing and songwriter, som vi har fulgt igennem mere end 25 år.



Klik ind på hjemmesiden og hør et par numre -


"Det sidste du spiste og drak".

Ja, heldigvis er det ikke nået så vidt at mit sidste måltid er blevet serveret -
men min aftensmad var dejlig: ovnstegte efterårsgrøntsager, en dejlig svinekotelet og masser af fetaost. Da der stadig er flere af Refsvindinges super Julehvidtøl, blev det liiige til sådan en.




Velbekomme og god søndag aften.


lørdag den 22. januar 2011

HIMMELSK # 19

Når man ser det hele sådan lidt fra oven. . .

På vej hjem fra Rhodos i 2010.

fredag den 21. januar 2011

ABC SCANDINAVIA - "L"

L - som i Lønstrup - den lille by ved havet.


Lønstrup er en lille by med 553 indbyggere - på toppen af Danmark.

Lønstrup er et gammelt fiskerleje. Naturen er barsk med stejle sand- og lerklinter.


Lønstrup blev et kendt sted den 11. august 1877. Den dag trak det sammen til et voldsomt uvejr, og ved middagstid startede et skybrud som varede 1½ time.

Den lille Lønstrup Bæk blev til en kløft 360 meter lang, 15 meter bred og 4,5 meter dyb.



Bækslugten, som blev dannet ved denne lejlighed, gennemskærer stadig byen.



Tidligere levede mange familier af fiskeri i Lønstrup. Nu er der kun fritidsfiskerne der er tilbage på byens bådplads.


Lønstrup består hovedsageligt af een lang gade, som snor sig gennem de stejle klinter.






















På de store græs- og marehalmsklædte bakkedrag i Lønstrups nordlige del finder man de såkaldte "sommervillaer", som blev opført i årene omkring 1920, da Lønstrup var en populær badeby.



Midt i byen og ved byens torv ligger Lønstrups gamle
biograf, som om sommeren en café med levende
musik, og om vinteren fremvises der fortsat film.



Lønstrup er kendt for sine mange kunsthåndværkere–
glaspustere, keramikere, smykkekunstnere og
 gallerier.



I sommersæsonen fyldes området i og omkring
Lønstrup med op til 10.000 turister om ugen -


og du er også velkommen.

torsdag den 13. januar 2011

SYMASKINEN SNURRER.

Endelig er der kommet lidt gang i symaskinen, og jeg  er begyndt på


"Project 2011 - sengetæppe."



Så nu klippes der strimler - og syes sammen.

Hvordan det ender - hvornår det ender - om det ender
 ja, nu må vi se.


Lige en tilføjelse: hver firkant er 20 x 20 cm.

onsdag den 12. januar 2011

HIMMELSK # 18

"Stairways to Heaven"


"Himmeltrappen" på Lindos Akropolis, Rhodos - 2010.

onsdag den 5. januar 2011

HIMMELSK # 17


En himmelsk mundfuld på toppen af Zugspitze - Tysklands højeste bjerg - 2962 m.


Et utroligt smukt sted på en kold, klar forårsdag. 

tirsdag den 4. januar 2011

DAG 4.

"Et billede du har taget "

– uha, den var svær.

Jeg tager jo et hav af billeder –
så det må blive en serie billeder jeg har taget.




I sommeren 2007 var vi i München, hvor vi bl.a. besøgte Alliance Arena – byens fodboldstadion – og samtidig et utroligt bygningsværk – en stålkonstruktion beklædt med en 0,2 mm ETEF folie (Ethylen-Tetrafluoro-Ethylen)



 Om aftenen er Arenaen belyst i fantastiske farver – et fabelagtigt syn.