FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Strik 2011. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik 2011. Vis alle opslag

søndag den 31. juli 2011

LIDT HAR OGSÅ RET -

så mit 26 Pair Plunge #2 blev disse små babysokker.

De er strikket i en rest af noget garn jeg farvede i KoolAid for længe siden.

onsdag den 27. juli 2011

MIRAKLERNES TID - ELLER

en UFO er landet.
I hvert fald er jeg blevet færdig med en trøje jeg begyndte på i 2008.
Den var faktisk både hurtig og sjov at strikke, men da den er strikket i en anden garn end opskriften, drillede ærmekuglens størrelse, da jeg kom så langt - og det kræver lys at strikke sort, så trøjen blev pakket væk.
I juni fandt jeg den frem igen, og ændrede trøjen så den blev med lige ærmer, så nu er den endelig færdig.

3 år tog det, men her er den



Mønster:  "Mønster-mix"  Ingelise Alt om Håndarbejde 06/2004
 
Garn:        La Sall - råsilkegarn 

Forbrug:  650 g

Pinde:       Knit Picks nr. 4½

Str.:          Large

Til:            mig selv


Den er blevet lidt grå i vask - garnet var billigt, så i næste uge når jeg alligevel skal farve et par bukser, tror jeg den ryger med der.

mandag den 18. juli 2011

26 PAIR PLUNGE - STRØMPESTRIKKERI.

Her under sommerregnens oprydningsiver, har jeg fået lidt styr på noget af mit garn - bl.a. strømpegarnet, og milde himmel - over 2 kg strømpegarn ligger på lager.


 For at få gjort kål på noget af det - og inspireret af Jane har jeg meldt mig i gruppen "26 Pair Plunge" på Ravelry. 


The Challenge*

Knit or crochet 52/26 pairs of socks in one year
(midnight July 1 2011 - midnight June 30 2012).

Socks may be any pattern, any yarn, any size (baby, child, adult) All socks must have toes, heels and cuffs.
And yes WIP’s count!

Anatomy of a sock: Socks have 3 parts, toes, heels and cuffs.

This is a personal challenge and not a competition.
Please have fun!

Jeg skrev denne meddelelse da jeg meldte mig til:
I’m in for the 26 pair plunge.
I have just found out that I have about 2 kg sockyarn in my stash.

og blev straks budt velkommen af en af gruppens moderatorer "Bittami":
Great!
You’re very welcome!
Bet you will have 2 kg og socks soon:-)
Så nu er det bare at komme i gang - 26 par sokker inden 1. juli 2012.
Første par er allerede på pinden: 

  

Ja, pinden - for jeg er begyndt at strikke strømper på rundpind. Så kan jeg tage strømpestrikketøjet med i bilen - det var jeg ikke så glad for da jeg strikkede på 5 pinde. Nu er der da kun 2 "farlige" spidser at passe på.

fredag den 15. juli 2011

BABYSTRIK

Jeg har fundet min sorte råsilkejakke frem fra gemmerne - nu skal den gøres færdig, men den er ikke tv-strik så derfor er der blevet strikket lidt babytøj.


Mønster:  Babyundertrøje - (gammelt mønster)

Garn:          Hjerte Blend

Forbrug:   knap 50 g 
 
Pinde:       Knit Picks nr. 2½

Str.:         0-3 mdr       


Til:               Gavekassen


Kristines veninde venter en lille pige - og da hun (veninden) har "et eller andet" med ugler - fandt jeg denne lille kjole på Ravelry.



Mønster:    Owl-jumper - Malia Mather  -  Ravelry
 
Garn:        "Baby-Soft"  - Mayflower fv. 04 

Forbrug:   110 g - strikket med 2 tråde.
 
Pinde:       Knit Picks nr. 4 

Str.:         0-3 mdr.


Til:           Kristines veninde

Ændringer:     Jeg har kun lavet 6 ugler på bærestykket i stedet for de 7 der er på mønsteret. De resterende masker er lagt mellem uglerne og i siderne.

Da der var garn tilbage røg der også disse små, søde sko af pindende. Jeg har længe haft dem på min favoritliste på Ravelry.




Mønster:      Saartjes Booties  -  Ravelry

Garn:           "Baby Soft" Mayflower

Forbrug:        10 g 

Pinde:            Knit Picks nr. 2½

Str.:             New-born

fredag den 1. juli 2011

STRIK TIL STORE OG SMÅ.

Så har jeg igen nået bunden i strikkekurven.

Som betaling for Claus' IPhone havde jeg aftalt at strikke denne sjælevarmer til Rosa og i går blev den færdig, afleveret og straks taget i brug.



Mønster:   Drops nr. 86-31, men med gradueret krave.  

Garn: Mayflower "Soft" - fv. 118 60% bomuld, 40 % acryl 

Forbrug:  285 gram

Pinde: Knit Picks nr. 5  - 4½  til kanten.

Str.:  Medium

Til: Rosa


Rosa er meget tilfreds med modellen og har allerede bestilt en mere. :o)

Også denne lille babyjakke med hætte er færdig - der mangler kun snor i hætten og knapper -



Mønster:   "Babys bedste jakke" fra "Ingelise nr. 6/2004.

Garn: Mayflower "Easy Care BIG"  fv. 111  100 % merino uld.

Forbrug:   220 gram.

Pinde: Knit Picks nr. 4½ + 4 til rib.

Str.: 1 år.

Til: gavekassen.
 
 
Jeg må altså lige prale lidt af mig selv - i år har jeg købt ialt 2150 gram garn, hvoraf kun 100 g endnu ikke er brugt -
 
MEN MEN -
 
jeg har strikket af ialt 2470 gram garn - altså er det svundet lidt i lagergarnet.
Ikke meget, men lidt har også ret.

tirsdag den 14. juni 2011

STRIKJAKKE.

Også strikjakken er blevet færdig. Den har allerede været i brug og er dejlig, lun og let at have på.
Den bliver dejlig på en kølig sommeraften, eller en dag som idag - hvor vestenvinden stadig sender kolde vinde ind over Lønstrup.




Jakkens glatte bund og ærmer er strikket i bomuld/bambus og retrillerne i forskellige hvide og råhvide rester i bomuld, silke, viscose og hør som jeg havde på lager. Det er dejligt at der er forsvundet en den lagergarn - mit mål er at der forsvinder en del af dette i 2011,  men jeg køber dog stadig nyt, når jeg falder over noget godt.
Ideen til jakken er hentet fra dette billede fra en af Garngalleriets modeller.

 

onsdag den 4. maj 2011

NYT FRA STRIKKEKURVEN.


Før påske blev jeg færdig med endnu et babysæt - så Rosa kunne aflevere det hos Jeanett, der har fået den dejligste lille søn.
Sættet til Jens Peters kollega blev afleveret da vi kørte til Haderslev


og hans mor var så sød at sende os dette billede, så vi kunne se at han ikke var vokset fra det.


I denne uge er jeg blevet færdig med min sommertop - så nu glæder jeg mig til at få den brugt på Rhodos.



Jeg er nu gået i gang med min sommerjakke - strikket i lange baner -



Ideen har jeg fra denne model fra Garngalleriet, men min skal dog ikke være helt magen til.

søndag den 3. april 2011

BABYSTRIK FÆRDIGT.

Endelig lykkedes det mig at finde garn i den rigtige farve, så jeg kunne få strikket dette babysæt færdigt.



Mønster: Babysæt fra "Håndarbejdsbladet" nr. 4/10
Futterne er en gammel opskrift fra min mor

Garn: "Hjerte Blend" bomuldsgarn - 50 g = 150 m
Ialt 185 gram.

Pinde: Knit Picks nr. 2½ og 3

Str.: 0-3 måneder.

Til:

Sættet er strikket til en af Jens Peters tidligere kolleger, så nu håber jeg ikke den lille dreng er vokset fra sættet. Hvis han er, har jeg lovet "byttegaranti", men jeg har jo et andet sæt undervejs, så jeg håber ikke det bliver aktuelt.

onsdag den 2. marts 2011

SPÆNDENDE STRIK PÅ PINDENDE.

Februar måned har været katastrofal på strikkefronten.
To par futter, hvoraf det ene par stadig ikke er monteret og filtet og et par herresokker, er hvad det er blevet til.
Heldigvis har jeg endelig fundet bomuldsgarnet i den rigtige farve til en af de babytrøjer jeg er igang med, så nu kan den endelig blive færdig, bare babyen ikke er blevet for stor,
- men, men - jeg lod mig friste og købte garn til en sommertop/kjole, så nu håber jeg at der kommer gang i strikkepindende igen.

søndag den 30. januar 2011

TITLEN FORPLIGTER.

Bloggen er efterhånden kommet til at handle om næsten alt andet end strik - men, men - jeg strikker stadig. Dog har "Den voksne Tøs" været længe undervejs - først  drillede snoningerne og  da jeg var færdig (troede jeg) opdagede jeg en fejl 10 cm oppe og måtte pille op.
Nu er den færdig - men jeg er ikke helt tilfreds med den - jeg prøver lige at vaske den igen og håber at jeg så kan få den tørret i en bedere facon - ellers må jeg finde på noget andet, måske en grov lynlås.




Mønster: ”Den voksne tøs” – Dorthe Steen Nielsen

Garn: Duo Merino

Pinde: Knit Picks nr. 5

Str.: Large

Til: mig selv