FASTE LÆSERE

Viser opslag med etiketten Lønstrup Cafe-Bio. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lønstrup Cafe-Bio. Vis alle opslag

søndag den 9. december 2012

9. DECEMBER - JULEMARKED I CAFEEN.

9. dec.
JULETRÆET PÅ TORVET.

"Skikken med et juletræ på torvet kendes fra flere byer i Europa allerede i 1500-tallet... I Danmark lod dagbladet Politiken opstille det første udendørs juletræ på Rådhuspladsen omkring 1911."



Selvfølgelig har vi også et juletræ på "torvet" i Lønstrup - faktisk har vi 3 store træer i vores lille by. 
Dette på torvet - et hos købmanden og endnu et hos en af byens elektrikere.

Lørdag- søndag blev det årlige julemarked holdt i cafeen - faktisk var det 25 gang, og som altid var det hyggeligt at kigge forbi.


På torvet bagte spejderne pandekager og solgte juledekorationer.


Også i Vennebjerg Mølle blev der julet - og der blev budt på kaffe og julebag.
(billederne kommer senere - de er på Rosas mobiltelefon)

lørdag den 31. marts 2012

ITALIENSK VINSMAGNING.

Så blev den tid til endnu en hygglig aften med italiensk vin og antipasti.
ENR Vin i Vrå havde igen sammensat en aften med fotos - vin og antipasti.
Erik fortæller om vinen og Birte tryller i køkkenet.

Vi startede med en

Prosecco, spumante Superbio. Decordi, Emilia Romagna

en dejlig italiensk "champagne"

Ellers var der ikke nogle af vinene som virkelig faldt i min smag men de små antipasti var helt forrygende.

Monticello, Bianco IGT, 2008, San Floriano,  Marche
med

Sogliatine gorgonzola e mascaropone


Butterdejsmedaljoner med gorgonzolacreme.
***
Olie, salt og brød

***

L'Aquidolcia, rosato IGT, 2009, Casteovecchio, Toscana
med

Tartine all avocado


Tartine med avocado

***
Barbera d'Asti, DOCG, 2010, Boeri, Pimonte
med

Crostini con pesto di mandorle e prezzemole
Crostini med mandel-persillepesto

(her glemte jeg at fotografere - sorry.)

***

Cagnulari, DOC, 2008, Santa Maria La Palma, Sardinien
med

Fagottine piccanti


Krydrede skinkeruller med melon

***

Jago Ripasso, Valpolicella Classico DOC, 2008, Villa Spinosa, Veneto
med

Crostini con cannellini e olive nera


Crostini med hvide bønner og sorte oliven

***

Marsala Superiore, Oro Dolce, Pellegrino, Sicilien
med

Bacio di dama


Damekys.


Vi havde en rigtig hyggelig aften - og i selskab med Rosa der var hjemme på weekend.
Det var dejligt at have hende med til sådan et arrangement - selv om hun ikke drikker megen vin - og hende og hendes far blev enige om at de ville købe et lille "sommerhus" i det sydlige Toscana - så det vil jeg da glæde mig til. (HAHA)

Vi fik et par flasker Spumante med hjem til en lun sommeraften på terassen og en flaske af den fantastiske olivenolie - der smagte nøjagtig som nyslået græs lugter - og ufiltreret så der var små stykker af oliven i.


HELT FANTASTISK.

Jens Peter og Erik fik også en lille snak om italiensk øl - og da Erik kom med vin og olie om mandagen var der lagt en flase øl oven i kassen, så den glæder vi os til at smage her i påsken.

tirsdag den 27. marts 2012

PECHA KUCHA NIGHT - NU OGSÅ I LØNSTRUP.

Så kom Pecha Kucha bølgen til Lønstrup.


men hvad er så Pecha Kucha - det japanske ord for sniksnak.

PechaKucha går kort fortalt ud på at et antal deltagere hver viser 20 elementer, hvor de bruger præcis 20 sekunder per element. I alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder pr. person.




Det var "Huset" i Aalborg der havde arrangeret aftenen og vi havde besøg af

•Hans Peter Volsing, Lønstrup (Formand for Friskolen Skallerups bestyrelse, iværksætterkoordinator i Væksthus Nordjylland og fritidslandmand)

•Janice Hunter, Tornby (Keramiker)

•Helmi Sølvsten, Sønderlev (Forfatter)

•Andrew James Zealey, Nørlev (Maler)

•Smelt Mig, Frederikshavn (Street art kunstner)

•Michael Jensen, Sønderlev (Paleontolog)

•Anders Budolf Andersen, Lønstrup (Grafisk designer)

•Annette Scheibel, Aalborg (Ansvarlig for Husets galleri og PechaKucha)




der hver især havde spændende indlæg og gav os en dejlig oplevelse.


Det er svært at beskrive oplevelsen  - de skal opleves - men de korte - koncentrerede indlæg - gør selv uinteressante emner spændende.


Vi vil arbejde videre med konceptet og håber at Lønstrup i 2013 kan komme på verdenskortet over godkendte Pecha Kucha byer.


Er du blevet nysgerrig kan du se mere her og læse om Pecha Kucha og hvor du finder det - i omkring 500 byer verden over - her.

onsdag den 8. februar 2012

VAMPYR I FULDMÅNENS SKÆR.

Tirsdag var det tid til at tage vinterstøvlerne på og begive mig den halve kilometer ned af bakken til Lønstrup Cafe Bio og anden aften i selskab med Løkken-Vrå Folkeuniversitet.

Aftenens film var Carl Th. Dreyers første talefilm "Vampyr" fra 1932.



 
Vampyr er en gyserfilm, der foregår i nutiden. En ung mand, Grey (David i den franske version, Allan i den tyske), ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.


 Filmen er, til trods for at det er en talefilm, meget præget af stumfilmens teknikker - mellemtekster, og med meget lidt tale, og virker i høj grad gennem sine fantastiske billeder stadig facinerende, selv om den er meget anderledes end det vi er vant til i dag.


Aftenen sluttede med en snak om filmen hvor forskellige emner blev vendt og det gav mig lyst til at se filmen en gang til, for nye spørgsmål meldte sig.


Det er spændende hvordan en så gammel film, der er så anderledes, stadig kan give stof til eftertanke og spørgsmål. Han kunne altså noget den gamle Dreyer.


På vejen hjem lyste fuldmånen klart over byen, og lommelygten kunne blive i lommen.

onsdag den 25. januar 2012

CARL TH. DREYER.




Tirsdag aften startede Løkken-Vrå Folkeuniversitet et foredrags-og filmtema om en af Danmarks største filminstruktører - Carl Theodor Dreyer - i Lønstrup Cafe Bio.

Fra min ungdom husker jeg hans filmatisering af Kaj Munks "Ordet"


Måske det, allerede dengang, var hans formidable evne til, med enkle midler - lys og skygge - at fortælle sine historier,  der også greb mig dengang.
 Nu hvor jeg er meget optaget af foto, er hans evne til netop at bruge disse ting, en sand fryd for øjet. 

Foredragsholder Mads Hansen der er cand. mag i filmvidenskab bragte os, med humor, nærmere manden - eller som Mads selv udtrykker det i sit program:

    • Dreyers film kalder på sit publikums opmærksomhed. Jeg vil med en præsentation af manden og hans værker prøve at åbne døren til, at man kan lade sig overmande af det langsommelige og alvorstunge - at filmene er spiddende ironiske og serveret med masser af varme og glimt i øjet, og kun til tider, måske, lidt kedsommelige."

Næste gang, den 7. februar skal vi se filmen "Vampyr" og den 28. februar er det "Ordet" der er på programmet.

Uh, hvor jeg glæder mig.

Til jer der, måske ikke, kender Dreyer er her lige en lille smagsprøve fra hans film "Vredens Dag" - og der er meget mere at finde på YouTube.


mandag den 2. januar 2012

GODT NYTÅR


Traditionen tro blev nytårsaften fejret sammen med Jan og Gunhild - og som sidste år med lækker gourmetmad fra restaurant "Glashuset" her i Lønstrup.

Pighvar & skaldyrs bisque med mandelstegte koldvands kæmperejer, urter, persilleolie, samt vores populære nordiske brød

Rødtungeroulade med fyld af laks og rogn hertil grov salat, limedressing og sprøde rugbrøds tern

Medaljon af dansk ungkvægsmørbrad med rodfrugter, bagte rødløg, svampe,
timian kartofler, hertil rødvins glace


Lun chokolade fondant med hjemmelavet vanilje parfait og råsyltede bær.
Kransekage stykker med chokolade


Efter midnat og Champagne gik turen til Lønstrup Cafe Bio og nytårsfest med mange feststemte og glade mennesker.


Det meste af nytårsdag blev tilbragt på langs, men det blev da til en hurtig tur til havet.

Nu er vi klar til at tage fat på 2012.

søndag den 11. december 2011

EN DEJLIG SØNDAG.

Søndag morgen er jo helt speciel - der er adventsgaver fra Rosa og Claus.

I dag en dejlig bog med opskrifter på alverdens æbleskiver -


Hvad med en æbleskive med flydende chokoladeindhold eller æbleskiver med røget laks og dild. Der er mere end 40 forskellige variationer så nu må jeg ud og købe en elektrisk æbleskivebager.

Efter morgenmaden gik turen til havet  inden vi lagde vejen forbi Lønstrup Cafe-Bio hvor årets julemarked løb af stablen.
Der var som sædvanlig mange fine ting og gløgg og småkager.

 
 
På torvet solgte  spejderne "bag-selv-pandekager" og også ved møllen var der et julearrangement. Da Jens Peter var nødt til at køre mod Roskilde nåede vi dog ikke der forbi.
Sidst på eftermiddagen var der julesang i Lønstrup Kirke - en smuk oplevelse hvor de kendte julesalmer var ledsaget af akustisk guitar og iklædt lidt folkevisestemning.

 

mandag den 5. december 2011

ENDNU EN UGE ER GÅET

og den er gået stærkt.
 Jeg har haft travlt med at få de sidste adventsgaver gjort færdige til Rosa, Claus og Kristine kom hjem på decemberweekend, men de bliver først vist frem når de bliver pakket ud - de skulle jo nødig se dem her først.


Fredag aften startede vi weekendens hygge med en tur i Lønstrup Cafe-Bio, hvor de havde "Dirch" på programmet.


Vi er alle store Dirch Passer fans og vi blev ikke skuffede. Det var en rigtig god film, men jeg håber at hans liv har budt på lidt flere lyse dage end filmen viser, for som Kristine sagde - "ellers får man næsten dårlig samvittighed over at synes at han var sjov.

Nicolai Lie Kaas viste igen hvor fantastisk en skuespiller han er - især var jeg imponeret over scenen hvor han spiller Dirch - der spiller Kim Larsen. Det lykkedes ham at vise begge personer så man ikke var i tvivl.
Efter filmen sluttede vi aftenen af med the og franskbrød -


indtil de "Små" faldt i søvn.

Lørdag var vi til julemarked på Nordkraft i Aalborg - hvor der denne lørdag også var fødevaremarked - 
der var spændende boder - med godt kram - Rudolf med den røde tud og smuk julemusik.

I biografgangen stod to søde unge mennesker  som solgte moskusoksekød - så vi fik en højrebssteg med hjem til fryseren, så der er lækker mad til en weekend i januar.


Som altid når vi er sammen hygger vi os med god mad - denne gang hønsekødssuppe og tarteletter med kylling i asparges og da adventsgaverne blev åbnet om søndagen og Rosa og Kristine fik pandekagepander - var der pandekager med skinke og ost til frokost, inden de alle vendte hjem til deres.

 
I dag har Oscar og jeg slappet af, inden ugen står på flere julerier og syning af lidt nyt til vi skal til 50 års fødselsdag hos Clauses far på lørdag.
Jeg er også med i "Den Kreative Pakkekalender" - så det er vist på tide jeg får lavet min pakke klar.


søndag den 23. oktober 2011

GÆST HOS BABETTE.


Lørdag stod i de store oplevelsers tegn. Landsbyrådet i "Havtornens Rige" havde inviteret til et fantastisk arrangement.

I år er det 25 år siden at scener til Gabriel Axels filmatisering af  Karen Blixens "Babettes Gæstebud" blev optaget i og omkring Mårup Kirke i Lønstrup, med lokale statister.

Den oprindelige historie, i bogen, foregår i den lille nordnorske by Berlevåg, men i filmen, der i 1988 vandt den første danske Oscar, er scenen flyttet til den jyske vestkyst.

Dette skulle selvfølgelig fejres - og det blev det.



60 gæster mødte op til et spændende arrangement hvor en af statisterne fra filmen Tom Harpsø fortalte om dengang.






Derefter så vi filmen - i pausen blev der serveret smagsprøver på "Berlevågmad anno 1870" - klipfisk


men efter filmen blev den ægte Babettemiddag serveret.

 Skildpaddesuppe (forloren) -
Sherry Oloroso Dry Sac.

Blinis Demidoff -
Champagne Charmeroy Demi Sec

Vagtler i Sargofag -
Brice de France 2008
Cabarnet Sauvignon

Oste fra Auvergne -
Les Amphores, Vinsorbres 2009
Cotes de Rhone
-
Baba Kage
Rom "El Dorado" mørk gylden
fotografen (mig) glemte desværre at fotografere rommen.

I pausen mellem ost og kage fortalte den lokale præst Peder om de religiøse aspekter i filmen og tiden deromkring.

Kokkene bag det fortræffelige mad fik en velfortjent hyldest 
 

også det flotte serveringstrekløver



og sidst, men ikke mindst, aftenens arrangør -
ildsjælen bag mange dejlige arrangementer



Tove.


Det var en fantastisk aften med den smukke film, fantastisk mad og dejligt selskab - en aften der vil blive husket.




fredag den 24. juni 2011

EN SMUK AFTEN.


Noget forsinkede nåede vi til stranden. Talen var holdt og bålet tændt - men pyt. Vi nød duften af Skt. Hans i strandkanten, og der var faktisk ikke engang koldt


selv om der var bølger og vinden direkte ind fra havet.


Himlen var ufattelig smuk -


en dejlig aften.

Efter bålet gik turen først forbi Cafeen - og en af Peters Irish Coffee når den er ekstra god. Selv efter en kaffeefterfyldning var den dejlig ;o)
Inden vi, med blæsten og røglugten i håret vendte næsen hjem slog vi også vejen forbi Slugten og fik et par irsk/skotske toner i ørerne.

Jo, der var oplevelser for øjne, næse, ører og smagsløg - Sankte Hans,  Sankte Hans.


fredag den 22. april 2011

EN DEJLIG GOURMET-WEEKEND.

Lørdag kom Rosa og Claus hjem - men inden da nåede vi en tur på rav-jagt på stranden -



det blev dog kun til et enkelt stykke, men vi prøver igen en anden dag.

Som altid, når Rosa og Claus er hjemme, er det god mad der er i højsæde.

Denne gang stod forretten på røget laks i skjul af frisk, lækker stenbiderrogn - herefter grillet lammekølle med grønne kartofler og vi sluttede med at tage hul på den jordbærromtopf der blev lavet i sommer - serveret med økologisk vaniljeis.


Også søndag bød på lækker mad.
Sæsonen er startet og i en kort periode overlapper biografen og sommerforpagtningen af cafeen. Derfor blev filmaftenen indledt med gourmetlaks - lammekølle og tiramisu - inden vi så den italienske film

"Io sono l'amore"

en fantastisk flot film.

Således mættet både i krop og sjæl, blev vi klar til at tage hul på påskeugen - hvor nye oplevelser venter.