Langfredag måtte vi gå den tunge gang til dyrlægen med den træt og humørforladt kat, og desværre fik vi ham ikke med hjem igen. Jo, det gjorde vi, men ikke i live.
Hvordan kunne det gå så galt.
Efter vores tur til Tyskland var vi jo begge syge og der gik jo næsten 3 uger hvor vi lå underdrejet.
Vi talte godt nok lidt om at Oscar sov meget - men det gør katte jo. Han havde også tabt sig, men efter en tur på nyt foder, som han ikke kunne lide og fordi vi altid har fået at vide - også fra dyrlægen - at han var for tyk, slog vi det hen.
I ugen før påske blev vi dog enige om at han skulle en tur til dyrlægen efter påske, men pludselig gik det stærkt.
Han holdt næsten op med at spise - ikke bøffen fra mors tallerken, det var stadig guf, og da han langfredag ikke var til at lokke ud på en af sine elskede gåture, var vi klar over at der var noget helt galt.
Vi kørte straks til dyrlægen, og hun fandt en stor kræftsvulst ved den ene nyre.
Vi fik lidt tid alene med ham - til at sige farvel og var der mens han blev aflivet. Det gik stille og roligt, men gud hvor gjorde det ondt.
Det er nu mere end 3 uger siden, men først i dag har jeg kunnet skrive dette indlæg færdigt.
Det gør stadig afsindigt ondt, og vi savner ham helt vildt, men det eneste rigtige var jo at han fik fred.
Nu ligger han i haven og en dag vil vi kunne grine og glæde os over alle de skønne timer han gav os.
De sidste billeder af Oscar - på tur med far.
Heldigvis er er snart en ny lille kat på vej til Lønstrup, men herom senere.
