FASTE LÆSERE

lørdag den 31. marts 2012

ITALIENSK VINSMAGNING.

Så blev den tid til endnu en hygglig aften med italiensk vin og antipasti.
ENR Vin i Vrå havde igen sammensat en aften med fotos - vin og antipasti.
Erik fortæller om vinen og Birte tryller i køkkenet.

Vi startede med en

Prosecco, spumante Superbio. Decordi, Emilia Romagna

en dejlig italiensk "champagne"

Ellers var der ikke nogle af vinene som virkelig faldt i min smag men de små antipasti var helt forrygende.

Monticello, Bianco IGT, 2008, San Floriano,  Marche
med

Sogliatine gorgonzola e mascaropone


Butterdejsmedaljoner med gorgonzolacreme.
***
Olie, salt og brød

***

L'Aquidolcia, rosato IGT, 2009, Casteovecchio, Toscana
med

Tartine all avocado


Tartine med avocado

***
Barbera d'Asti, DOCG, 2010, Boeri, Pimonte
med

Crostini con pesto di mandorle e prezzemole
Crostini med mandel-persillepesto

(her glemte jeg at fotografere - sorry.)

***

Cagnulari, DOC, 2008, Santa Maria La Palma, Sardinien
med

Fagottine piccanti


Krydrede skinkeruller med melon

***

Jago Ripasso, Valpolicella Classico DOC, 2008, Villa Spinosa, Veneto
med

Crostini con cannellini e olive nera


Crostini med hvide bønner og sorte oliven

***

Marsala Superiore, Oro Dolce, Pellegrino, Sicilien
med

Bacio di dama


Damekys.


Vi havde en rigtig hyggelig aften - og i selskab med Rosa der var hjemme på weekend.
Det var dejligt at have hende med til sådan et arrangement - selv om hun ikke drikker megen vin - og hende og hendes far blev enige om at de ville købe et lille "sommerhus" i det sydlige Toscana - så det vil jeg da glæde mig til. (HAHA)

Vi fik et par flasker Spumante med hjem til en lun sommeraften på terassen og en flaske af den fantastiske olivenolie - der smagte nøjagtig som nyslået græs lugter - og ufiltreret så der var små stykker af oliven i.


HELT FANTASTISK.

Jens Peter og Erik fik også en lille snak om italiensk øl - og da Erik kom med vin og olie om mandagen var der lagt en flase øl oven i kassen, så den glæder vi os til at smage her i påsken.

tirsdag den 27. marts 2012

PECHA KUCHA NIGHT - NU OGSÅ I LØNSTRUP.

Så kom Pecha Kucha bølgen til Lønstrup.


men hvad er så Pecha Kucha - det japanske ord for sniksnak.

PechaKucha går kort fortalt ud på at et antal deltagere hver viser 20 elementer, hvor de bruger præcis 20 sekunder per element. I alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder pr. person.




Det var "Huset" i Aalborg der havde arrangeret aftenen og vi havde besøg af

•Hans Peter Volsing, Lønstrup (Formand for Friskolen Skallerups bestyrelse, iværksætterkoordinator i Væksthus Nordjylland og fritidslandmand)

•Janice Hunter, Tornby (Keramiker)

•Helmi Sølvsten, Sønderlev (Forfatter)

•Andrew James Zealey, Nørlev (Maler)

•Smelt Mig, Frederikshavn (Street art kunstner)

•Michael Jensen, Sønderlev (Paleontolog)

•Anders Budolf Andersen, Lønstrup (Grafisk designer)

•Annette Scheibel, Aalborg (Ansvarlig for Husets galleri og PechaKucha)




der hver især havde spændende indlæg og gav os en dejlig oplevelse.


Det er svært at beskrive oplevelsen  - de skal opleves - men de korte - koncentrerede indlæg - gør selv uinteressante emner spændende.


Vi vil arbejde videre med konceptet og håber at Lønstrup i 2013 kan komme på verdenskortet over godkendte Pecha Kucha byer.


Er du blevet nysgerrig kan du se mere her og læse om Pecha Kucha og hvor du finder det - i omkring 500 byer verden over - her.

I GANG IGEN.

Så er jeg tilbage på bloggen - pausen blev længere end det var ment, for pludselig ville min pc ikke mere.
Heldigvis har jeg min lille minipc - men den er næsten umulig at skrive indlæg og redigere billeder på. I stedet har jeg lånt JP's pensionerede pc, indtil jeg ved om min egen kan laves eller om den er død.


Det var godt med en lille pause - måske pga en eller anden virus den plagede mig et stykke tid - men ellers har jeg ikke ligget på den lade side,  så de næste par dage vil jeg samle op og fortælle lidt om hvad jeg har haft gang i.

mandag den 5. marts 2012

PAUSE.



Jeg holder en pause fra bloggen for en tid - jeg synes jeg er tom for ord- både i indlæg og kommentarer.

At der stadig er liv i mig kan i se  på Project 366 - her håber jeg stadig at jeg er aktiv.

Knus til jer alle i blogland til vi "ses" igen.