VAMPYR I FULDMÅNENS SKÆR.

Tirsdag var det tid til at tage vinterstøvlerne på og begive mig den halve kilometer ned af bakken til Lønstrup Cafe Bio og anden aften i selskab med Løkken-Vrå Folkeuniversitet.

Aftenens film var Carl Th. Dreyers første talefilm "Vampyr" fra 1932.

 
Vampyr er en gyserfilm, der foregår i nutiden. En ung mand, Grey (David i den franske version, Allan i den tyske), ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.


 Filmen er, til trods for at det er en talefilm, meget præget af stumfilmens teknikker - mellemtekster, og med meget lidt tale, og virker i høj grad gennem sine fantastiske billeder stadig facinerende, selv om den er meget anderledes end det vi er vant til i dag.


Aftenen sluttede med en snak om filmen hvor forskellige emner blev vendt og det gav mig lyst til at se filmen en gang til, for nye spørgsmål meldte sig.


Det er spændende hvordan en så gammel film, der er så anderledes, stadig kan give stof til eftertanke og spørgsmål. Han kunne altså noget den gamle Dreyer.


På vejen hjem lyste fuldmånen klart over byen, og lommelygten kunne blive i lommen.

TIT THIT.

I går var Kristine og Lotte på besøg sammen med lillepigen - som netop er blevet døbt Thit Marie.

 

 I sidste uge talte vi om farvebilleder kontra sort/hvid billeder - 

jeg er vild med sort/hvid - især til portrætter.

 

Thits mor blev glad for uglerne - så mon ikke Thit også gør det.

Oscar -

han var sur.

(dårligt billede)

Han kan ikke lide babyer.

EN EFTERMIDDAG MED OVERRASKELSER.

Jens Peter havde en aftale i Aalborg og da jeg vidste at der var en fotoudstilling på Nordkraft tog jeg med.
Annette havde desværre en anden aftale, så JP og jeg blev enige om at jeg tog med ham først og så ville han med på Nordkraft.
Vi ankom på Nordkraft netop som teatergruppen HMF Brændende Kærlighed var klar med deres forestilling.

"At fejle er at leve, sagde den gamle digter. Kun de afdøde kan ikke længere træde i spinaten.

Hmf Brændende kærlighed tager temaet perfektion op til et komisk, kærligt og satirisk eftersyn.

ALT er på skinner og der sættes af til den perfekte dag - intet mindre.

Fru Hvirvel, konditor Bent og Hr Berg er perfektionister på hver deres måde og har alle tre de inderligste og mest blankpolerede intentioner om at yde deres ypperligste. Men det går på ingen måde som man forventer det. Personerne er såre menneskelige og spænder selv de snore ud, som de - til deres egen store overraskelse - falder over.

PERFEKTIONISTERNE fremføres i Hmf Brændende Kærligheds velkendte stil:

Uden ord, med poesi og bid og masser af fysisk overskud og humør."

Helt uden for planen fik vi en forrygende, sjov og fantastisk velspillet forestilling.

Så var vi klar til fotoudstillingen "Upåagtede detaljer"

Niels Reiter præsentere sin fotokunst i udstillingen "Upåagtede detaljer”, som viser en række detaljer, der almindeligvis ikke fanges af øjet.

Hans fotoprints er kraftigt forstørret og overført til en baggrund af børstet aluminium, der alle måler 90x60 cm, som giver et ret enkeltstående udtryk for moderne kunst, som vil pryde enhver væg. 

Niels Reiter har bl.a. arbejdet som pressefotograf for Aarhuus Stiftstidende, og for et par år siden vandt han journalistforbundets freelancekonkurrence ”Det frie liv”.

Nogle anderledes, men spændende billeder der fremstår utrolig flot på den børstede stål.

Vi sluttede med lidt mundgodt og øl/vin på "Azzurra" hvor jeg også fik afprøvet mit kameras funktion at fotografere i monocrome.

SORT-HVID FOTO.

I den seneste tid har jeg, inspireret af hende her og hende her, leget lidt med foto i sort/hvid. Uh, hvor kan der hurtigt gå et par timer -

Her er  "Nøglen til Paradis"

eller ihvertfald til en lille kirke i Østjylland.