FASTE LÆSERE

torsdag den 20. juni 2013

EN ULDEN FORNØJELSE.


Tidligt mandag morgen hentede Tina (Knudegarn) mig og vi satte kursen mod Fyn.
Bilen var pakket med uld der skulle afleveres på Hjelholts Garnspinderi i Hesselager.





Tina har renset og sorteret garnet op i forskellige farver, og nu er det Henriks tur til at se hvad han kan få ud af det.




Garnet vi skulle have med retur var desværre ikke vasket og klar, men vi fik det da at se og fik en lille bunke med, så vi havde noget at gramse på på vejen hjem, og Henrik lovede at sende det så det er klar til weekenden.



Denne gang bliver det til en lys grå og en mellemgrå 1-trådet garn, og det er rigtig lækkert.

Det garn der allerede er i butikken er den 2-trådede i en råhvid og en grå.



Jeg er helt pjattet med den grå - den har en helt utrolig lækker farve, og jeg har allerede, i hovedet, designet vinterens trøje.

Det var spændende at se uldspinderiet og jeg håber at Tina kan lokke Henrik til at give os en rundvisning næste gang vi kommer.

Herhjemme er Tina begyndt at lave prøver på plantefarvning.
1. forsøg har været med Vild Kørvel, som jo vokser i vild overflod overalt.



Vild kørvel giver skønne, holdbare gule farver.



1. Råhvid Knudegarn i 1. farvebad
2. Hvid lammeuld fra Askeladen i 2. farvebad 
3. Råhvid Knudegarn i 3. farvebad

Der er plukket havtorn. så det bliver spændende at se hvilken farve den giver.

Jeg har også haft lidt at gøre for Knudegarn. 

Tina har nemlig bedt mig om at fotografere fårene - og som den store fotograf jeg er gik det helt godt: efter ca. 20 billeder var der ikke mere strøm på apparatet - jeg havde jo ikke tænkt på at det nok skulle lades op efter ferien.
Det blev dog alligevel til et par gode skud. 
Nu skal de forstørres og pynte på væggene i butikken, og jeg tænker at jeg vil lave nogle postkort.





10 kommentarer:

  1. Gramse gramse gramse... Det ser da vildt lækkert ud ;)
    Jeg har dyngevis af hjemmelavet garn fra da mine forældre havde får, og nu tænker jeg da om jeg sku' forsøge at farve noget af det. Jeg får jo aldrig strikket af flere kilo råhvidt uld ;)

    Hvor er billederne af fårene skønne; du er altså en knag med det kamera - når der er strøm på... He he... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så vildt lækkert - du må snart kigge forbi så vi kan gå ned og gramse.
      Du må i gang med plantefarverne - det er rigtig sjovt.

      Slet
  2. Uha hvor en dejlig dag i har haft,hvem gad ikke godt komme i gramseriget,der er jo lækker uld all over der,og jeg er altså også helt vild med den grå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en hård, men sjov tur og spændende at se hvad der sker på et spinderi.
      Det grå garn er bare så lækkert, jeg glæder mig til at se den entrådede.

      Slet
  3. Det ser bare så skønt ud... jeg må gramse det en dag, den grå er bare så skøn. Så mon ikke det kunne blive en tur i ferien, når manden alligevel skal arbejde :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da som en rigtig god ide - hvis han kan undvære dig, kunne du jo overnatte her - det kunne være hyggeligt.

      Slet
  4. Hvor spændende - tænk at komme til selveste Hjelholt uldspindere :-)

    Det grå garn er helt vildt flot - sikken et spil, der er i det. Jeg skal lige ha´ sommerferie, så må jeg vist op og kikke nærmere på tingene :-)

    Suverænt fine "fåre-portrætter", du har lavet ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg var meget overrasket over hvor lille spinderiet er, men det var spændende at se og der bliver lavet lækkert garn.
    Håber jeg er i butikken når du kigger op - det kunne være hyggeligt at mødes.
    En serie af billederne er nu sendt til tryk og snart må fotografen afsted igen - med fuldt opladet batteri.

    SvarSlet
  6. Sikken en tur I har været på, hvor ville jeg gerne have været med.
    Jeg håber, at der bliver chancer for en Lønstruptur (læs: garnbutik tur) næste gang turen går til Danmark, så jeg kan se dine skønne fårebilleder i fuld størrelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være rigtig hyggeligt at du kom forbi Knudegarn - men vi må nu også se at mødes - måske over en frokost eller en kop kaffe, så du må endelig give lyd fra dig.
      Stormfulde klem fra Vensyssel.

      Slet