FASTE LÆSERE

mandag den 12. august 2013

TO-TUR TIL VEJLE.

Søndag var Tina og jeg på tur til Vejle - til messen Nord-Fair - garn og tekstilmesse.
Jeg har altid drømt om at komme på en "rigtig" forhandlermesse - og her var jeg så.
Det var nøjagtig lige så spændende som jeg havde forestillet mig, og der blev købt spændende ting til "Knudegarn". 
Her er lidt af godterne fra Onions stand



Nyt til både store og små - og endelig flere skønne trøjer til drenge - fra Lene Holme Samsøe's "Børnestrik på pinde 3,5-4".

Jeg var heldig at få et af Onion's strikkekits med hjem, så nu er der slået op til 


Der blev også købt ind på andre stande - både garn og strikkekits, så det bliver nogle spændende uger, når de nye ting dukker op i butikken.

I butikken har Tina travlt med at farve garn - men det begynder at tynde ud i mængden af Knudegarn - den hvide 2-trådede er allerede udsolgt og der er kun lidt tilbage af den grå. Den entrådede er der heldigvis stadig en del tilbage af, og i september får hun nye forsyninger.


Det går forrygende med at sælge det plantefarvede garn - noget af det når jeg slet ikke at se, da jeg jo ikke kommer forbi hver dag, men jeg nåede da lige at se dette - selv om det meste var reserveret - et orange bundt, heldigvis til mig.

I dag bliver der slappet lidt af - strikket og gjort klar til week-endens "Sandemandstræf" - hvor JP's mor, søster, onkel og kusine med familie mødes her i Lønstrup.

14 kommentarer:

  1. Åh... det må være lissom at komme i himlen... med alt det garn!!!!!
    Jeg tror, jeg kunne få strikkestress af alle de muligheder...
    Er det en poncho eller en top, du har kastet dig over???

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig spændende og tænk dig at sidde med to bøger, der endnu ikke er udkommet - og ponchoen, som jeg strikker, er endnu ikke offentlig på Onions hjemmeside.
      Ja, det er altså en poncho, men da den er så tynd, vil jeg bruge den som en overdel, med en t-shirt under.
      Tina og jeg blev også enige om at nu var det vist slut med at sove, hvis vi skal nå alt det vi gerne vil. :-)

      Slet
  2. Hvor er du bare heldig... det er altid skønt at komme på messe for at se det nye inden andre. Jeg er vild med det orange garn du har bestillt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig godt - der var mange spændende ting, så nu skal pindene gløde.
      Jeg skyndte mig at "sætte mig på" 100 g af det orange - det er så flot.

      Slet
  3. Ser skønt ud :-) Er nu også lidt spændt på at høre, om det er en poncho eller tunika, du er i gang med?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en poncho, men da den er så tynd tror jeg den er ideel at bruge som overdel over en t-shirt, her i vinter.
      Den er endnu ikke på Onions hjemmeside, så jeg kan desværre ikke vise et bedere billede, men den er super skøn.

      Slet
    2. Den skal da helt klart på pindene, så snart den er "fremme" :-)

      Slet
    3. Hold øje med Knudegarns hjemmeside - der bliver de nye varer præsenteret, efterhånden som de dukker op i butikken.

      https://www.facebook.com/pages/Knudegarn/140763052773401

      Slet
  4. Hvor er dit indlæg guf for øjnene, det ser umådeligt indbydende ud det hele. Jeg ville også elske at gå rundt og kigge på en forhandlermesse, godt at det lykkedes for dig.
    Held og lykke med weekenden.
    Knus fra et regnvådt Holland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annette - det er indbydende og du må komme forbi engang.
      I dag, søndag, har vi også haft meget regn her i Lønstrup og også i fredags, men vi var så heldige at der var super vejr lørdag, så vi havde et rigtigt dejligt familietræf.
      Knus fra det nordjyske.

      Slet
  5. Hvor er det dejligt at høre, at det går så godt, at I ligefrem har udsolgt :-) Det må være spændende på sådan en stor messe - Onions stand ser meget, meget indbydende ud - jeg glæder mig til på et tidspunkt at se varerne og kommer da gerne og strikker en pind eller to sammen med dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo dejligt at der bliver udsolgt - men det nye garn må gerne snart komme.
      Det var spændende - og Onions stand var så fin, med meget lækkert garn - der jo også snart kommer i Knudegarn.
      Måske vi holder "Strikkecafe" en lørdag på et tidspunkt, så sender jeg dig en besked.

      Slet
  6. Jeg har også været så heldig at være med på forhandlermessen et par gange - en rigtig fed oplevelse :-) Det er altid skønt at komme hjem og vente på at alt det nye dukker op i butikken. Skønt orange garn du har fået, hvad mon det skal blive til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har endnu ikke bestemt hvad det orange garn skal bruges til - men det er så flot, at jeg bare måtte eje det.

      Slet