FASTE LÆSERE

torsdag den 27. marts 2014

NY TITEL.

JAAA - JEG SKAL VÆRE MORMOR


til ham/hende her.

Som nævnt i forrige indlæg havde Rosa og Claus dejlige nyheder da de kom hjem på weekend.

Selv om jeg var dårlig og inderst inde havde mest lyst til at aflyse, må noget have stoppet mig, så fredag eftermiddag dukkede Rosa og Claus op. Som sædvanligt gik snakken om deres nye lækre lejlighed, som de jo snart skal flytte ind i - og mit spørgsmål om hvad søren de nu skulle lave, når de var kommet på plads, blev besvaret med - "slappe af".

Jens Peter kom hjem, efter en lang arbejdsuge på farten, og da vi var færdige med at spise aftensmad - 
Rosa og Claus havde lavet pizza - ville han gerne tidligt i seng, men nej. 
Rosa og Claus satte sig i sofaen, Claus med en lille hvid kuvert i hånden, og de bad os om at sætte os.

- Da vidste jeg hvad de havde på hjerte, og ganske rigtigt - de første billeder af det lille vidunder, kom på bordet.

YES - JEG SKAL VÆRE MORMOR.

Sammen med billederne kom der en bestilling på et komplet baby begynder sæt, for "mor, du ved jo hvad man skal have".  Er hun ikke sød.

Derfor er jeg nu i fuld gang med at strikke lækre små bodyer i Askeladens lækre silkeuld - 12 stk. er der bestilt, samt huer, sokker og hvad jeg nu ellers kan finde på, og listen er laaaaang.
Også en enkelt lille djævlehue er det blevet til - her med "onkel" Oscar som model.


Det bliver spændende hvad han siger til en lille ny -

8 kommentarer:

  1. Tillykke, tillykke. Ja, så må der gang i strikkepindene. Og der er ikke noget mere hyggeligt end mini-strik :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak - strikkepindende gløder allerede.

      Slet
  2. Kære Marianne.
    Uha, jeg sad og fik hønsehud ;-), da jeg læste den glædelige nyhed fra Havtornens Rige. Børnebørn er livets dessert, jeg knus-elsker :-) de to tøser, jeg er farmor til.
    Dejligt at "få lov" til at strikke til den lille ny. Held og lykke til jer nord på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Anne-Mette, du kan også tro der er stor glæde heroppe, og jeg har travlt med strikkepindende.
      Det er jo ikke alle unge forældre der bryder sig om hjemmestrik, så det er jo dejligt at få en direkte bestilling.
      Husk at give lyd fra dig, hvis du kommer på disse kanter igen.

      Slet
  3. Stort tillykke til jer alle, det bliver så stort, at få sådan en lille kærling i familien :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge. Du kan tro jeg glæder mig til at blive en af bedsteforældre-klubben. Jeg har jo længe været misundelig på dig og Anne Marie.

      Slet
  4. Åhh.... så mange gange tillykke herfra. Det er så dejligt at strikke til småfolk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker. Du kan tro at der er gang i strikketøjet, og jeg glæder mig til at vise det frem, når de kommende forældre har set det.

      Slet