FASTE LÆSERE

tirsdag den 13. maj 2014

FARVEL TIL OSCAR.

Her kommer så det indlæg, som jeg havde håbet først skulle bringes om mange år, men sådan skulle det desværre ikke gå. 
Langfredag måtte vi gå den tunge gang til dyrlægen med den træt og humørforladt kat, og desværre fik vi ham ikke med hjem igen. Jo, det gjorde vi, men ikke i live. 

Hvordan kunne det gå så galt.

Efter vores tur til Tyskland var vi jo begge syge og der gik jo næsten 3 uger hvor vi lå underdrejet.
Vi talte godt nok lidt om at Oscar sov meget - men det gør katte jo. Han havde også tabt sig, men efter en tur på nyt foder, som han ikke kunne lide og fordi vi altid har fået at vide - også fra dyrlægen - at han var for tyk, slog vi det hen.

I ugen før påske blev vi dog enige om at han skulle en tur til dyrlægen efter påske, men pludselig gik det stærkt. 
Han holdt næsten op med at spise - ikke bøffen fra mors tallerken, det var stadig guf, og da han langfredag ikke var til at lokke ud på en af sine elskede gåture, var vi klar over at der var noget helt galt. 
Vi kørte straks til dyrlægen, og hun fandt en stor kræftsvulst ved den ene nyre.

Vi fik lidt tid alene med ham - til at sige farvel og var der mens han blev aflivet. Det gik stille og roligt, men gud hvor gjorde det ondt.

Det er nu mere end 3 uger siden, men først i dag har jeg kunnet skrive dette indlæg færdigt. 
Det gør stadig afsindigt ondt, og vi savner ham helt vildt, men det eneste rigtige var jo at han fik fred.

Nu ligger han i haven og en dag vil vi kunne grine og glæde os over alle de skønne timer han gav os.


De sidste billeder af Oscar - på tur med far.



Heldigvis er er snart en ny lille kat på vej til Lønstrup, men herom senere.


6 kommentarer:

  1. Han var så en flott gutt; kreften er grusomt. Men bra at du vil gi en lille kat ett fint hjem, det vil bli i Oscar's mening ❥✻❥
    Klem Beatrice

    SvarSlet
  2. Det er altid trist når ens kæledyr går væk. Men i gjorde det bedste for ham, for man skal ikke lade et dyr lide, Kun mennesker.

    Den lille ny ser bare så fræk ud, og mon ikke han kan bringe lidt liv i stuern r jp er på job, lige som jeg tror at han bliver lige så egen som oskar var.

    SvarSlet
  3. Trist og svært at sige farvel til vores kæledyr. (jeg gruer for det, når vi skal sige farvel til vores nu snart 10 år gamle hund). Men I tog den rigtige beslutning og jeg er sikker på, at I med tiden vil kunne glæde jer over den gode tid, I delte med Oscar.
    Lykke til med den lille ny firbenet :-)
    Et virtuelt kram herfra
    Anne-Mette

    SvarSlet
  4. Det er simpelthen forfærdeligt - vi har også prøvet det med vores hankat for et par år siden.
    Godt, at der kommer nyt liv i huset - har man først haft kat er de svære at undvære. Og hver eneste en er jo noget ganske særligt med deres helt egen personlighed :-)

    SvarSlet
  5. Det er hårdt, trist og svært at sige farvel til sin kat. Jeg føler med jer. Dejligt at I snart får en lille ny at forkæle. :-)

    SvarSlet
  6. Det gør så ondt og er så uendelig hårdt, at sige farvel til et elsket kæledyr. Det tog mig næsten et år, før jeg var i stand til at se billederne fra vores Cairnterrier, som vi måtte lade sove ind efter 13 gode år, så jeg føler med dig. Men heldigvis kommer der snart en ny lille uldtot i huset og selv om den aldrig kan erstatte Oscar, så er jeg sikker på, at det bliver dejligt.

    SvarSlet