FASTE LÆSERE

onsdag den 1. oktober 2014

SOMMEREN 2014.

Så gik sommeren - og  ja, den var jo helt fantastisk. Derfor gjorde det ikke noget at vi havde bestemt at springe ferierejsen over. 
Vi nød dagene i selskab med ham her. 


Vores lille Pinocchio, som vi hentede i Hjortkær ved Rødekro den 13. juni.
En smuk lille norsk skovkat, som i ser her i selskab med sine søskende - øverst hans far - Harley Davidson Felis Jubatus og nederst hans mor - DK Elmelund's Komtessen af Rudkøbning.
Hans stamnavn er DK Buum-Cats Permand, men her hos os hedder han altså Pinocchio og når det skal være rigtigt fint kalder vi ham "Greven af Lønstrup".
Hans små hvide søskende hedder Palle, Pelle og Petra og er alle endt nord for Randers.


Han er en skøn lille kat - Tog turen fra Hjortkær i fin stil. Heldigvis med et lille stop i Vejle hvor Rosa holdt fødselsdag - og hendes gravide mave var dejlig at ligge på.



Herhjemme har vi hygget os på terassen 

og har efterhånden lært hinandens sære vaner at kende. 
Det er godt nok anderledes at have en lille killing end det var at have vores elskede Oscar, som jeg stadigvæk savner dagligt, men der er nu også et godt bånd mellem os og Pinocchio, og han er den sødeste og blideste kat jeg nogensinde har kendt. 
Han tager besøg fra andre i stiv arm om det så er mennesker eller hunde og ikke en eneste gang har han krattet eller bidt efter os. Nå, nok om ham lige nu, der kommer helt sikkert mere.

I juni måned kunne vi sige tillykke til Kristine der afsluttede sin HF eksamen med maner,
og det var en stolt mor der stod klar med huen. Storesøster var vist lige så stolt, da hun skrev den sidste eksamenskarakter inden i hatten.

STORT TILLYKKE TIL KRISTINE - DET VAR SÅ FLOT.

Huen blev selvfølgelig fejret med en af Mettes fine kager og grillfest hos Kristine - desværre en af de få dage hvor vejret ikke var godt i Nordjylland, men som Kristine sagde - Hvor der er hjerterum, er der husrum.

Juli måned stod i musikkens tegn - Skagen Festival 


hvor især Perry Stenbeck (stort billede) rørte os med sit "Perry Stenbeck synger Cornelis Vreeswijk" - tænk at man efter utallige koncerter i de seneste 30 år, stadig kan sidde til en koncert med tårer i øjnene og en klump i halsen ... Det var en uforglemmelig oplevelse.

Dissing, Dissing, Las og Dissing gav os, i uge 29 som altid - en dejlig aften i Musikcafeen.

I august gik Rosa på barselsorlov og Kristine arrangerede "Babyshower", så vi var en lille håndfuld familie og veninder der fejrede hende med brunch og kage. 
Igen skulle Mette have lavet kagen, men hun var på ferie, så det blev Kristine der selv måtte i gang i køkkenet - men det slap hun selvfølgelig utroligt godt  fra, og var glad da søster skar kagen for.


Begyndelsen af september stod i Claus's tegn - han gennemførte en halv Ironman i Silkeborg og holdt en for tidelig fødselsdag


Så blev det endelig den 22. september og vi tog hul på et nyt kapitel i vores liv, nemlig som mormor og morfar til den dejligste lille "Knirke" som kl. 12.01 kom til verden på Kolding Sygehus - 3450 g og 52 cm - og en ren dejlighed.


9 kommentarer:

  1. Wauw..... sikken en masse dejlige begivenheder. Og rigtig skønne billeder-

    Jeg er især begejstret for kattene, hvor er de smukke. Lige til at nusse ;-))

    Kh. Majbrit (tidligere Momsestrik)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nogle dejlige katte, og Pinocchio kommer til at ligne sin flotte far mere og mere. Det bedste er dog hans blide sind. Han hverken bider eller kratter, men er bare en skøn legesyg killing.

      Slet
  2. Jeg siger som Strikkehygge: sikke nogle dejlige billeder og tillykke med jeres skønne nye kat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte - vi glæder os til at se ham i vinterpels.

      Slet
  3. Det har været en begivenhedsrig sommer i det nordjydske, tillykke med kat, studine og barnebarn.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en rigtig dejlig sommer, og jer er sikker på at også efteråret bliver fyldt med dejlige oplevelser, selvfølgelig med mange ture til Vejle og vores lille guldklump.

      Slet
  4. Sikken et dejligt indlæg, en rigtig dejlig sommer ser det bestemt ud til at have været - tillykke med den nye titel ☺️

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, jeg er så glad for min nye titel. Han er jo en rigtig lækker lille fyr, som jeg glæder mig til at lære at kende.

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet