NOGET NYT - NOGET GAMMELT .......

Vi fortsætter med traditionerne.

Selvfølgelig bar Rosa både noget nyt - kjolen -

Bruden starten en ny epoke i sit liv.

noget gammelt - smykkerne -

Glem ikke det gamle liv og tag alt det gode med over til det nye liv.

noget lånt - pynt på sløret -

Repræsenterer brudens nye status i den nye familiekreds.

Lånes bedst fra en lykkelig gift kvinde, i håbet om at få del i lykken.

og noget blåt - strømpebåndet -

Sløret er helt specielt.

Selve sløret sad oprindeligt foran på kjolen - men da den var for lang og det ville være alt for omstændigt at lægge blonden af, valgte vi i stedet at tage den helt af og bruge til slør. Faktisk blev kjolen, efter alles mening også endnu kønnere i sin enkelthed.

Blonden blev i stedet foldet til et slør og på den blev brudekronen, som Pia - Claus mor - bar til sit bryllup, ligeledes foldet og syet på sløret.

Som pynt blev brochen som jeg bar på min brudekjole sat på.

Jeg kan ikke forestille mig et smukkere slør og at det samtidig repræsenterer det lånte - fra to lykkeligt gifte kvinder - Lars og Pia i 28 år og Jens Peter og jeg 30 år - ja, det fuldender jo traditionen.

Rosa - og også Claus bar noget gammelt - og samtidig noget helt specielt - nemlig deres smykker.

Smykkerne er ikke blot gamle - men også et minde om de bedsteforældre som Rosa og Claus ikke længere har - men på denne smukke vis var de alligevel lidt med.

Rosas mormor og morfar - 

halssmykket fik mormor lavet af deres vielsesringe på deres 30 års bryllupsdag - heraf perlen.

Claus farmor - 

det lille ravhjerte fik Rosa af Claus farmor - i et halssmykke, men i dagens anledning, båret i et armbånd.

Rosas farfar - bedstefar.

manchet- og brystknapperne som Claus bar, har han fået af bedstefar, der selv bar sættet på sin bryllupsdag.

Tak Rosa og Claus for denne smukke gestus.

BRYLLUPSKAGEN.

Heldigvis har Kristine en veninde der er supergod til at lave fine kager, så straks da invitationen til brylluppet kom, sendte hun en bestilling til Mette. 
Mette havde tidligere lavet kagen til Kristines 25 års fødselsdag, så vi vidste jo at det var gode sager.

Kagen blev lavet torsdag og transporteret til Kristines køleskab og fredag, da vi satte kursen mod Aarhus var det med Kristine og bryllupskage bag i bilen

Det gik heldigvis uden problemer - Kagen nåede hel frem, og toppen blev sat på.

Toppen er fra Willow Tree og hedder

 "Together" - True Partners in love and life," 

og det passer virkelig til Rosa og Claus.

En lagkagekniv skulle der jo også til, så Kristine blev sendt på indkøb og faldt for denne fine kniv. 
Da jeg så den vakte den minder, for mønstret - Benedikte - var jo netop det min mors "fine bestik" var i, og nu skal kniven have indgraveret initialer og dato, så de har den som et ekstra minde om en dejlig dag.

Bryllupskagen faldt i god jord hos brudepar og gæster - det er jo ingen hemmelighed at Claus er meget glad for kager.

Den øverste kage er nu gemt i fryseren, så Rosa og Claus kan nyde den på deres 1 års bryllupsdag - så pyt med at den næsten fylder hele den lille fryser.

RÅDHUS ELLER KIRKE

Rosa og Claus havde valgt Aarhus Rådhus som rammen om deres vielse.
Det var mit første rådhusbryllup og mange havde fortalt om hvor alt for hurtigt det gik - 2 min, sagde nogen, så jeg var spændt.

Vi havde en hyggelig tid i rådhushallen, før der blev kaldt til bryllupssalen.

Her holdt giftefogeden en kort, men meget fin tale, og tilføjede, at hun glædede sig over at se, at der var gjort så meget ud af det, selv om det "kun" var på rådhuset.

 

Så blev der vekslet ringe

og skrevet under med de nye navne.

Fra Rosa Sandemand og Claus Tychsen Christensen -til

Rosa og Claus Tychsen Sandemand.

Udenfor rådhuset blev de modtaget af Claus kolleger i den uni-fine-form - og der var både ris og hampfrø i massevis.

Der var også "nogen" - Claus brødre måske - der havde nået at pynte bilen.

HERE COMES THE BRIDE.

Hvis i føler jer lidt snydt efter sidste indlæg - gommen gjorde i hvert fald.
Derfor skal i da lige have et par billeder.

Hun er jo lidt svær at se, så

Gommen så nu heller ikke værst ud

Det var lige en lille forsmag - der kommer (meget) mere.

VIL I SE KJOLEN ?

Ja, det vil gommen sikkert også gerne, men ligesom ham, må i vente til den store dag.

I får dog et lille sneak-peek - hvis i lover ikke at sladre.

Som i kan se var det ikke en let beslutning - der blev tænkt og vurderet, men på smilene til sidst kan i jo se at det lykkedes. 

Hun bliver så smuk -

og hun er

MIN DATTER.

DER KOM EN MAIL ...

Eller rettere - der kom en sms, hvor Claus inviterede os til sin 30 års fødselsdag, lørdag den 21. september. 

Endelig havde de fundet ud af datoen, så vi kunne invitere gæst fra Tyskland den sidste weekend i september - troede vi -

For som sagt -

DER KOM EN MAIL 

Lidt senere kom der en sms til - denne gang fra Rosa:

"mor, hvad skal du på lørdag ?"

Selvfølgelig - der skulle jo købes kjole.

Pludselig var de resterende lørdage i september optaget,  og indrømmet, jeg fik lidt sved på panden - der var jo kun lidt mere end 14 dage til den store dag, men spørg om jeg glæder mig 

HELT VILDT.

FØDSELSDAG I ODENSE ZOO.

Da vi nu var på Fyn, inviterede Kristine os med en tur i Odense ZOO. 
Vejret var jo dejligt og vi havde et par hyggelige timer.

Dyrene dovnede 

dog ikke dovendyret

Den var for en gangs skyld vågen og på tur.

KRISTINE 26 ÅR.

Om søndagen kunne Kristine fejre sin 26 års fødselsdag. Det er jo ikke hvert år, man er så heldig at have en fotograf med til fødselsdag - og Mette sørgede for at hun blev pyntet, efter alle kunstens regler.

Fotografen forelskede sig, for øvrigt, totalt i Kristine og hendes utrolige mimik - så det kom der en større fotoserie ud af -

og han har da ret - hun er både smuk og dejlig.

SEPTEMBER I FESTERNES TEGN.

Ja, september kommer virkelig til at stå i festernes tegn her i familien.

Anne og Sven startede op den første weekend i måneden, med rubinbryllup på Coops kursuscenter i Middelfart - lige for foden af lillebæltsbroen

Alle gæster var inviteret til at overnatte og det blev en dejlig fest hvor vi fejrede brudeparret med fuld musik

og i det stiveste puds.

Tak til Bernt for lån af de fine billeder.

SEPTEMBERS HIMMEL

Så blev det september - min yndlingsmåned, når den viser sig som den gør i år. 

Jeg elsker duften af marker der bliver høstet og septembers blå himmel-
I år har jeg samlet ind til plantefarvning - bl.a. Rejnfan

og nydt godt af gavmilde giveres dejlige frugt.

Jeg nyder de stille uger - efter en måned med gæstebud, som for eksempel

SANDEMANDSTRÆF 2013 - 

her i Lønstrup.

Tak til jer alle for en dejlig dag og til Kenny for de skønne billeder - 

men det lykkedes ikke at få opklaret om Kristine er ved at falde i vandet, eller om Sven lugter af armsved.

TO-TUR TIL VEJLE.

Søndag var Tina og jeg på tur til Vejle - til messen Nord-Fair - garn og tekstilmesse.
Jeg har altid drømt om at komme på en "rigtig" forhandlermesse - og her var jeg så.
Det var nøjagtig lige så spændende som jeg havde forestillet mig, og der blev købt spændende ting til "Knudegarn". 
Her er lidt af godterne fra Onions stand

Nyt til både store og små - og endelig flere skønne trøjer til drenge - fra Lene Holme Samsøe's "Børnestrik på pinde 3,5-4".

Jeg var heldig at få et af Onion's strikkekits med hjem, så nu er der slået op til 

Der blev også købt ind på andre stande - både garn og strikkekits, så det bliver nogle spændende uger, når de nye ting dukker op i butikken.

I butikken har Tina travlt med at farve garn - men det begynder at tynde ud i mængden af Knudegarn - den hvide 2-trådede er allerede udsolgt og der er kun lidt tilbage af den grå. Den entrådede er der heldigvis stadig en del tilbage af, og i september får hun nye forsyninger.

Det går forrygende med at sælge det plantefarvede garn - noget af det når jeg slet ikke at se, da jeg jo ikke kommer forbi hver dag, men jeg nåede da lige at se dette - selv om det meste var reserveret - et orange bundt, heldigvis til mig.

I dag bliver der slappet lidt af - strikket og gjort klar til week-endens "Sandemandstræf" - hvor JP's mor, søster, onkel og kusine med familie mødes her i Lønstrup.

STREGER I SAND - FÆRDIGT STRIK

Nu er jeg klar til at det bliver koldt - men det må nu godt vente længe endnu.

Jeg er blevet færdig med min første "Knudemodel" - "Streger i sand", men selvfølgelig skulle min trøje strikkes i plantefarvet garn - og selvfølgelig skulle mit garn farves i HAVTORN - hvad ellers ?

Trøjen er blevet så lækker, men indtil vejret kræver det, hænger den til pynt i "Knudegarn".

Stregerne i min trøje minder mig om skrænten ned mod byen her i Lønstrup - hvor man kan se hvordan den er skredet.

HOV -

Så gik resten af juli, og vi er allerede i gang med august.
Hverdagen har nu indfundet sig - Jens Peter er tilbage på arbejde igen.
Vi har nydt sommeren både herhjemme og sammen med gode venner og familie - Danmark er jo fantastisk når der er sommer.

Nu håber jeg at jeg igen får lidt tid til at blogge, for der er da også nyt strik at vise frem.

Fra en dejlig tur på Rubjerg Knude for at fotografere får.

TIDEN FLYVER AFSTED

- og jeg når slet ikke at få blogget. Jeg forsøger at følge lidt med i hvad der sker rundt om hos jer andre - engang imellem falder der måske også en  lille kommentar, men ellers . . . . der sker en masse - strik - gæster - musik og meget andet.

Skagen Festival stod på årets program - og sikke da en festival. Skønt vejr, dejlig mad og forrygende musik.

Vi startede fredag aften i Kulturhus Kappelborg til Songwriters' circle.

Allan Taylor - Tommy Sands og Tom Donovan fortalte historier, sang og spillede og det var en dejlig aften. Desværre måtte vi, som det efterhånden er hvert år, igen i år sige farvel til to fantastiske mennesker. 

Hans Grassvoldt mistede livet under en tourne' i Danmark og i juni døde Nick Kier fra det tidligere McCalmans af kræft. Gruppen af folkemusikere i himmelen er efterhånden lige så stor som den "gode gamle" på jorden, men heldigvis kommer der nye til, selv om det af og til virker som om at det er en uddøende race.

RIP - Hans og Nick - og tak for mange gode timer i jeres selskab.

Lørdag blev der tid til et besøg i Christel Seyfarths dejlige butik i Skagen - og der blev studeret farver til efterårets store project.

-og jeg fik da også vist min frakke frem.

Som altid blev der også tid til god mad og øl -

inden eftermiddagens Ceilidh - hvor et bredt udvalg af festivalens musikere gav et par numre.

Her er det Leif Ernstsen og Bente Kure der gi'r den gas.

Lørdag aften var vi klar i Skagen Badmintonhal

Sands Family

Dougie Maclean

og sidst men ikke mindst 

Annisette og Savage Rose

satte et forrygende punktum på en dejlig festival. Når hun går på scenen er der ingen der kan se og mærke at hun er 65 år.

Søndagen blev brugt på en hyggetur på havnen - inden vi igen satte kursen mod Lønstrup.