FASTE LÆSERE

søndag den 21. marts 2010

OCIMUM BASILICUM CITRIODORUM - CAPSICUM ANNUUM

De latinske gloser klinger fint i øret og bag dem gemmer sig citronbasilikum og peber.
Idag fik jeg sået både disse to, samt  kanelbasilikum, alm. basilikum, timian og oregano - de sidste 3 fra et fint lille sæt købt i A-Z.  Jeg fik, endelig, også plantet vores rosengeranium om - sidst jeg ville have det gjort, var pottemulden dybfrossen.






Nu er der heldigvis tø - sneen er næsten væk og se hvad der gemte sig i hækken - lidt erantis, vintergækker og dorthealiljer.







Havet viste tænder, for der står en strid blæst ind fra vest, så efter en frisk gåtur er vi godt blæst igennem og klar til en kop the og lidt mundgodt.

Jens Peter har fået hængt endnu en lampe op i køkkenet, så nu har vi vist lys alle de steder der er brug for det.
Nu skal der hænges persienner op.
Ja, vi mennesker er nogle sjove skabninger - Nu har vi i lang tid sukket efter solen og nu hvor den så endelig skinner - lukker vi den ude. Nej, den får nu lov til, både at varme og stråle, men det er nu rart at kunne lukke lidt ned, når der skal ses håndbold i tv.


1 kommentar:

  1. Hej Marianne,
    Godt at du tilmeldte dig min blog, så jeg ad den vej også fandt din. Hvor er det dejligt med et frisk pust fra skønne Lønstrup.
    Hilsen
    Annette

    SvarSlet