FASTE LÆSERE

lørdag den 8. maj 2010

ULDFESTIVAL I SALTUM.


Dagen idag har stået i uldens tegn. Årets uldfestival i Saltum løb af stablen.

Connie og jeg startede med kaffe og rundstykker hos hende og derefter gik turen til "Perlestrik" i Hjørring, efter garn til Karen Noe's "Yotakas tunika".


Nu lyder det måske lidt mærkeligt at købe garn i Hjørring, når det nu er i Saltum der er uldfestival.
Grunden er at jeg allerede havde valgt garn til tunikaen i Hjørring - Cotton 8 - merceriseret bomuld og silke (fra lageret, købt i Viborg for flere år siden).





Som sædvanligt - fristes man næsten til at sige - var der piv-koldt i Saltum, men turen gik i skarpt trav rundt i de forskellige telte og til "Bindestuen".
Da jeg jo allerede havde brugt min garnkvote  ;o), blev det ikke til køb af garn, men til gengæld lidt "godt til ganen" - fyldt lammeculotte, pesto med ramsløg og paté med havtorn.



Flere af byens borgere havde valgt at holde loppemarkeder ved hoveddøren, og her fandt jeg en sød lille terrin - 14 cm i diameter - som lige egner sig til dessertsovse,


så selv om det ikke blev til garn i Saltum er jeg alligevel ret godt tilfreds med dages høst.

Sommertrøjen som jeg startede på den 15. april er blevet gjort færdig og ligger lige nu til tørre, så jeg har allerede kastet mig over tunikaen - som ellers er tænkt som feriestrik, nu hvor turen snart går til Rhodos og sol og varme

Aftensmaden var rigtig lækker og pateen venter til frokosten i morgen.

2 kommentarer:

  1. Ej for søren I to knaldperler ;) - var I forbi oppe ved skolen? Jeg så jer ikke, men nu holdt jeg jo selvfølgelig også workshop fra 10.30 - 13... Ja, der er pivkoldt i Saltum - jeg sidder også her med stort silke/uld-tørklæde og drikker tranebærsaft for at blive klar til endnu en kold da på standen :)

    SvarSlet
  2. Næste år må jeg vist fylde en bil og futte af sted :-) Det lyder til at have været en rigtig god dag og jeg ville da gerne have hilst på Dorte igen ( stod på en stand ved siden af Knitalot i Middelfart :-D )

    SvarSlet