FASTE LÆSERE

fredag den 25. januar 2013

FÆRDIGT STRIK.

ENDELIG - årets første strik er af pindende. Det har den været i en uges tid, og jeg har nærmest boet i trøjen siden.



Nu vil du nok sige - "den har vi da set før" - og du har næsten ret. Den er nemlig et kopi af min gamle, højt elskede trøje fra  2010, men den er efterhånden stiv, skæv og forvasket af den megen brug. Da jeg ikke kunne forestille mig at undvære den og stadig havde mønstergarn tilbage, bestemte jeg mig for at kopiere den. Dog er bomuldsgarnet skiftet ud med uld/bomuld fra Holst garn, og det er den absolut ikke blevet ringere af - tvært imod. (Se fakta i "Strik 2013)
Nu da trøjen er færdig, har jeg igen kastet mig over FlowerPower Frakken, men jeg er også begyndt på Geils "Ærmeling", som jeg altid gerne har villet have i min garderobe. Da "Bettekun" sælger ud af Geils og det derfor var nedsat, sendte jeg bud efter mønster og garn. Det er dejlig tv-strik og cafe-strik, så den skrider lidt langsomt fremad, men pyt.




Udenfor er det knagende frost, men jeg holder mig inden døre.
I går var jeg til undersøgelse på "Dianostisk Center" på Hjørring Sygehus - endelig har jeg fået en læge der har taget mine smerter alvorligt og ligeså på sygehuset. Ikke mindre end først 10 og efterfølgende 5 glas blev fyldt med blod -, og jeg fik en grundig undersøgelse, der i næste uge skal efterfølges af en CT-scanning og en tarmundersøgelse.
Mange tanker myldrer derfor rundt i mit hoved, somme tider gode og somme tider frygtsomme, men det er dejligt at der endelig sker noget og glæder mig til at de, forhåbentlig, finder ud af hvad der er galt og at det så er muligt at gøre noget.
Jeg har stadig ondt og er utrolig træt, så jeg hygger mig med mit strikketøj og har "Uendelige Verden" som lydbog kørende. I weekenden står den på frokost hos vores naboer og fra mandag til onsdag er JP i Leipzig, så jeg glæder mig til at januar er gået og håber på at februar giver svar og forbedringer.

2 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring, Marianne - jeg håber, der hurtigt bliver gjort noget for dig. Din trøje er bare så flot!

    SvarSlet
  2. Tak Gitte - det ser foreløbig ud til at gå hurtigt - men det kommer jo nok an på hvilke resultater de når til.

    SvarSlet