FASTE LÆSERE

mandag den 9. august 2010

SOMMERFERIE I HARZEN 1. DEL.

Efter et smut til Aarhus søndag, satte vi kursen mod Harzen mandag formiddag.

Når vi kører sydpå gør vi altid holdt på rastepladsen Holmmoor nord for Hamburg da de har en Marché-restaurant .
Normalt passer det med morgenmad, men denne gang var det ved frokosttid, så det blev til en omgang frisklavet kylling, svampe og grønt på en bund af rösti – super, super godt.



Desværre var der ikke plads til kage – selv om de så indbydende ud.



Herefter fortsatte turen mod Goslar, hvor vi ankom hen på eftermiddagen.


Desværre havde de gæster som havde boet på det værelse der var tiltænkt os, raseret det – så 1. nat tilbragte vi på et lille enkeltværelse – dog heldigvis med en ok seng.


Vi gik en tur i den smukke gamle by – der er på UNESCOS liste over bevaringsværdige steder – og ikke uden grund.

 Smukke bindingsværkshuse – skifertage og mange udsmykninger.


Vi fandt et sted at spise – vildsvin, men dog ikke det bedste vi har smagt, men vi gik da ikke sultne i vores lille seng.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar