FASTE LÆSERE

lørdag den 24. juli 2010

GAMMEL GÆLD.

Torsdag blev en stille dag - men også en dag hvor det blev tid til at tilbagebetale en "gammel gæld" - men først en lille historie.

"Det er tirsdag aften - vinter og kulde - men inden døre varme og hygge i strikkeselskab med Connie.
Jens Peter er taget til badminton i Aalborg, men så ringer telefonen.
Det er JP der fortæller at bilen er gået i stykker på motorvejen og at han nu er på vej til Vrensted med Autohjælp - så han kommer hjem med bussen.
Lidt senere ringer han igen - klokken er omkring 20.00 - men ak og ve - den sidste bus kørte fra Vrensted kl. 17.30 - ja, vi er langt  ude på landet. Han vil nu forsøge at gå de godt 20 km hjem.
Jeg bliver nu noget bekymret - det er en tur på små mørke veje - vinter og han er ikke klædt på til den lange tur. Connie viser sig som en sand ven og selv om jeg ved at hun hader at køre på små mørke veje, foreslår hun at vi da "selvfølgelig" henter ham.
Så en lille time senere sidder vi alle tre og nyder en god kop kaffe og Jens Peter er en glad mand.
Han lover Connie at jeg giver frokost en dag - vi bestemmer at det skal vente til det bliver sommer i Lønstrup og ja, det er jo nu.
Efter en smuttur til Løkken - uden Jens Peter - finder vi ned til havet - Cafe "Havblik" byder på frokost: Fiskefrikadeller med lækker hjemmerørt remoulade og skøn agurkesalat.


"TAK CONNIE  - FORDI DU REDDEDE JENS PETER EN KOLD VINTERAFTEN."

4 kommentarer:

  1. Tak til Connie for hendes hjælp den vinteraften - håber maden smagte dig.

    SvarSlet
  2. Ja, det må man sige var en sand vennetjeneste, men det havde nu osse været umenneskeligt at lade JP gå rundt derude i mørket.
    Et smut i Løkken siger du....betyder det at du skal i gang med tunikaen i NORO ?????
    Knus og go søndag til jer fra mig

    SvarSlet
  3. Ja, godt Connie reddede ham for der var koldt og MØRKT.
    Garnforretningen i Løkken var lukket - og det var Connie der skulle bytte garn - Noro må vente for jeg er først lige færdig med Karen Noe, og så har jeg jo den sorte, du ved. Den SKAL være færdig før jeg begynder på nyt.
    Knus igen fra mig.

    SvarSlet
  4. Vi sad trygt indendøre, så selvfølgelig kunne jeg ikke lade den stakkels mand i stikken helt ude på Lars Tyndskids mark en mørk og stormfuld vinteraften. Tak for en dejlig frokost. Knus Connie

    SvarSlet