Min vej faldt selvfølgelig forbi "Nordkraft" - hvor "Årets pressefoto" var at finde, med mange fine billeder - dog lidt for mange med krig og ødelæggelser.
Desværre havde jeg ikke tid til at blive til eftermiddagens fernisering, for jeg ville gerne have hørt hvad ideen var - men, ja, jeg kan da se at jeg har plads til masser af malerier og billeder endnu. ;-)
Udendørs er bagsiden af Nordkraft ved at være færdig og i baggrunden begynder det nye musikhus at tage form.
Også på den anden side af Nordkraft er der sket nyt. Aalborgs tivoli "Karolinelund" er lukket og alle forlystelser er pillet ned. I stedet er dørene åbnet for en bypark.
Endnu er der ikke meget at se -
men jeg fandt da en flok flittige bier.
"Platform 4" er flyttet ind i den gamle restaurant og er i fuld gang med at udsmykke muren omkring parken.
Aftenen bød på Tupperware-party hos Kristine - i ugen hvor Tupperware kan fejre 50 år i Danmark. Det er sjovt at tænke på at Kristine nu er 3. generation der holder party og at se hvordan der stadig er nye, spændende ting.
Snart står den grønne hakker og de 3 røde skåle i mit køkken.
En dejlig og indbringende dag var slut og endnu en nat hos Kristine ventede.
Masser af gode billeder fra en spændende dag..God mandag til dig..;-D
SvarSletDet er sjovt at se Aalborg som "turist" - og der sker virkelig meget nyt i byen - og med et kamera i hånden - ja, så ved du hvordan det går.
SvarSletKlem og også en god mandag til dig.
Dejlig tur du tog os med på! Ja, det er sjovt at tænke sig, at Tupperware har været elsket i så mange år. God uge til dig, Marianne :-)
SvarSletJa, det er godt kram - men jo også lidt dyrt.
SletTupperware stiftede jeg første gang bekendstskab med helt tilbage i halvfjerserne, hvor jeg anskaffede mig de første bokse. Og de holder endnu!! Utroligt.
SvarSletDejlig tur gennem Aalborg.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletJa, og de gode gamle bokse findes endnu - men jeg er nu også imponeret over hvor mange nye ting de finder på.
Sletja byen forandrer sig hastigt i disse år - og det er de gamle vartegn, der har stået for skud !
SvarSletUnderligt at Karolinelund ikke er her mere - og havnefronten der ikke er til at kende igen. Må vist ned og se udstillingen på Nordkraft.
hilsen Mona
Jeg synes at udviklingen i Aalborg er til det bedre - jeg er vild med den nye havnefront, men selvfølgelig er det da lidt trist at Tivoli er lukket. Tror dog at den var for lille til at det kunne løbe rundt, så nu må vi håbe at det lykkes at skabe nye gode ting i Karolinelund.
SletNordkraft er et spændende sted - vi kigger ofte ind når vi kommer til byen og har haft mange spændende oplevelser.