FASTE LÆSERE

søndag den 13. januar 2013

OP TIL OVERFLADEN IGEN.

Endelig er jeg blogklar igen, så først et tilbageblik på nytårsaften.

Den forløb helt som vanligt og ønsket - med hyggeligt selskab, lækker mad og et besøg i biograf-cafeen.

Maden var som ventet utrolig lækker


Glashusets Cremede Fiskesuppe
med citrusbagt vesterhavstorsk.
#
halvtør Gewürtztraminer fra Peter Zemmer, Alto Adige


Koldrøget Krondyrfilet
på frisk æblesalat med tranebær & ristede hasselnødder.
#
Capo Gallo, fyldig rødvin fra Girolamo, Apulien


Medaljon af Kænguru & Dansk Kalvefilet
svampeterrin, bagte løg, pommes rissolles med krydderurter & tranebærsky tilsmagt med timian
#
Chianti Riserva ”La Quercia” fra Castelvecchio, Toscana


Glashusets Chokoladebrownie
med mynteparfait, syltede skovbær, lys chokoladeganache, hindbærcoulis & sprød nougat.
#
Recioto, Valpolicella Classico, Veneto

Som sædvanlig var der meget mere mad end vi halvgamle størrelser kunne spise, så kænguruen blev gemt til dagen efter, og det lykkedes os så at komme gennem desserten. Hertil fik vi en sød rødvin - vi havde prøvet det da vi spiste i Glashuset lige før jul og den er helt forrygende - så har du lyst til at prøve noget nyt til dessert er det et godt forslag.


Vi startede det nye år som vi plejer - stille og roligt og med lidt ondt i hovedet. Jens Peter havde stadig en uges ferie og det skulle nydes - troede jeg.
Den 3. havde jeg en tid hos lægen - for de stadige smerter i især armene, og den enorme træthed - nu skulle der findes ud af hvad der er galt.
Da jeg jo ved at det ikke nytter at tage smertestillende, og så gå til lægen med netop smerter som årsag stoppede jeg allerede den 2. med ipren/panodil. Nå, da jeg vågnede den 3. havde jeg smerter især i højre arm - ja, jeg kunne knap nok løfte kaffekruset - men jeg kom afsted til Hjørring og hos lægen fik jeg taget diverse blodprøver.
Herefter gik turen til Ikea i Aalborg og selv om jeg nu kunne tage en omgang smertestillende, blev det bare værre og værre - vi kom hjem igen og nu kunne jeg skrige bare der blev rørt ved min arm. Om natten måtte JP op og vende mig i sengen og først da jeg gik i gang med en fast smertelindring gik det langsomt bedre. 
Svaret på blodprøverne viste at alt  var i orden, så jeg måtte ind til en ny omgang prøver. Rosa kom heldigvis hjem og nursede mig og det blev også til en tur til Hirtshals og en frisk tur langs vandet.


Nu venter jeg svar på de seneste blodprøver - det går heldigvis bedre med armen, men de "gamle" smerter er der stadig og nu vil jeg have et svar på hvorfor.
I dag har jeg strikket for første gang i år - ja, så galt har det været - og der er jo hele tre store ting der venter på at blive gjort færdige:


Kristines "Desiqual-strik"


min sorte "copy-cat"


og sidst, men ikke mindst - min flower-power-frakke.

Så ikke mere bloggen lige nu - tilbage til strikketøjet.

10 kommentarer:

  1. Godt nytår til dig ,
    sikken lækker menu I var igennem.
    Og lækkert strik også. Er den flower power jakke fra Seyfarth ?
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Også godt nytår til dig, Mona. Det var, som sædvanligt, rigtig lækker mad fra Glashuset i Lønstrup.
      Ja, det er Flower Power Frakken fra Seyfarth jeg er i gang med - et rigtig skønt stykke strikketøj, hvor hver en maske er en fryd at strikke.

      Slet
  2. Det er da som altid en fantastisk menu I har fået; det sku' man vist gi' sig selv lov til at prøve ;) Hvis ikke jeg havde været så dårlig, havde vi snakket om at vi ville ha' været en tur på Caféen; vi var jo kun os selv nytårsaften.
    Hvor er det da træls med alle dine smerter; jeg kender det jo kun alt for godt selv. Har du fået målt dine D-vitaminværdier? D-vitaminmangel kan gi' voldsomme smerter især i armene, men lægerne er ikke altid flinke til at måle det ved blodprøver.
    Og når ikke du kan strikke er det da helt galt, så jeg håber du snart får svar på hvad det er.
    Go' bedring og knus...
    Britta

    SvarSlet
    Svar
    1. Maden fra Glashuset kan kun anbefales. Ja, det var netop D- og Bvitamin der blev kontrolleret i de første prøver, men de var fine. Dvit = 104. Nu har jeg som sagt fået taget en ny blodprøve, så må vi se hvad den siger. Det hår heldigvis bedre og jeg er i gang med strikketøjet igen. Kunne læse påsken blog at det heller ikke er så godt hos dig. Jeg ringer til dig en af dagene - måske du kunne kigge over til en kop kaffe. Knus herfra.

      Slet
  3. Håber de finder ud af hvad der er galt med armen. God bedring..

    SvarSlet
  4. De ekstreme smerter i armen er heldigvis væk igen, men de seneste blodprøver viste at der er noget galt - sikkert gigt - så nu venter jeg på indkaldelse til sygehus og yderligere undersøgelser.

    SvarSlet
  5. Det er rigtig lækker menu du disker op med. Desværre bor jeg Ikke sådan lige om hjørnet. Smerterne i armen håber jeg nogen finder en forklaring på og endnu bedre, at de kan afhjælpes.

    SvarSlet
  6. Restauranten er et besøg værd hvis du engang kommer til Lønstrup - også deres frokostkort med bl.a. rugmelspanerede rødspættefiletter er dejlig.
    Nu bliver jeg sendt videre i systemet og håber på at det gir pote.

    SvarSlet
  7. Uhm, sikke en lækker menu! Rigtig god bedring, Marianne! Klem

    SvarSlet