L - som i Lønstrup - den lille by ved havet.
Lønstrup er en lille by med 553 indbyggere - på toppen af Danmark.
Lønstrup er et gammelt fiskerleje. Naturen er barsk med stejle sand- og lerklinter.
Lønstrup blev et kendt sted den 11. august 1877. Den dag trak det sammen til et voldsomt uvejr, og ved middagstid startede et skybrud som varede 1½ time.
Den lille Lønstrup Bæk blev til en kløft 360 meter lang, 15 meter bred og 4,5 meter dyb.
Bækslugten, som blev dannet ved denne lejlighed, gennemskærer stadig byen.
Tidligere levede mange familier af fiskeri i Lønstrup. Nu er der kun fritidsfiskerne der er tilbage på byens bådplads.
Lønstrup består hovedsageligt af een lang gade, som snor sig gennem de stejle klinter.
På de store græs- og marehalmsklædte bakkedrag i Lønstrups nordlige del finder man de såkaldte "sommervillaer", som blev opført i årene omkring 1920, da Lønstrup var en populær badeby.
Midt i byen og ved byens torv ligger Lønstrups gamle
biograf, som om sommeren en café med levende
musik, og om vinteren fremvises der fortsat film.
Lønstrup er kendt for sine mange kunsthåndværkere–
glaspustere, keramikere, smykkekunstnere og
gallerier.
I sommersæsonen fyldes området i og omkring
Lønstrup med op til 10.000 turister om ugen -
og du er også velkommen.














































