"Et billede som får dig til at smile."
Er dette billede af Kristine og Rosa – og kjolen.
Smile glad -
fordi det er mine to skønne piger – Kristine er ca. 5 mdr. og Rosa omkring 2½ år.
De hygger sig en kedelig februareftermiddag i hinandens selskab.
Rosa har pyntet sig i min gamle kjole – åh, så fin hun var.
Smile vemodigt –
fordi det også minder mig om min mor. Hun syede kjolen til mig til et afdansningsbal i den lokale danseskole.
Hun ville have moret sig over at se Rosa i kjolen, men hun nåede desværre aldrig at opleve de to guldklumper.
Smile drømmende –
når jeg tænker på det afdansningsbal hvor jeg mødte min første store kærlighed.
Hans mor udvalgte mig til at danse med ham og jeg forelskede mig – en forelskelse der holdt i mange, mange år – men som aldrig blev til andet end et par klumpede forsøg på at bringe det videre.
Ja, ét billede kan indeholde mange historier – og så fra smil til latter:
Billedet af mig i kjolen – da den ikke længere var ”fin” afdansningsbalskjole.
Hej Marianne.
SvarSletHvor er de kære dine/Jeres 2 piger. Rosa kan jeg sagtens genkende, men det er svært at se (for mig), at det er Kristine. Ja,tiden flyver....
K.H. Lone