FASTE LÆSERE

fredag den 21. januar 2011

ABC SCANDINAVIA - "L"

L - som i Lønstrup - den lille by ved havet.


Lønstrup er en lille by med 553 indbyggere - på toppen af Danmark.

Lønstrup er et gammelt fiskerleje. Naturen er barsk med stejle sand- og lerklinter.


Lønstrup blev et kendt sted den 11. august 1877. Den dag trak det sammen til et voldsomt uvejr, og ved middagstid startede et skybrud som varede 1½ time.

Den lille Lønstrup Bæk blev til en kløft 360 meter lang, 15 meter bred og 4,5 meter dyb.



Bækslugten, som blev dannet ved denne lejlighed, gennemskærer stadig byen.



Tidligere levede mange familier af fiskeri i Lønstrup. Nu er der kun fritidsfiskerne der er tilbage på byens bådplads.


Lønstrup består hovedsageligt af een lang gade, som snor sig gennem de stejle klinter.






















På de store græs- og marehalmsklædte bakkedrag i Lønstrups nordlige del finder man de såkaldte "sommervillaer", som blev opført i årene omkring 1920, da Lønstrup var en populær badeby.



Midt i byen og ved byens torv ligger Lønstrups gamle
biograf, som om sommeren en café med levende
musik, og om vinteren fremvises der fortsat film.



Lønstrup er kendt for sine mange kunsthåndværkere–
glaspustere, keramikere, smykkekunstnere og
 gallerier.



I sommersæsonen fyldes området i og omkring
Lønstrup med op til 10.000 turister om ugen -


og du er også velkommen.

torsdag den 20. januar 2011

DAG 20.

"Et billede som får dig til at smile."



Er dette billede af Kristine og Rosa – og kjolen.



Smile glad -
fordi det er mine to skønne piger – Kristine er ca. 5 mdr. og Rosa omkring 2½ år.
De hygger sig en kedelig februareftermiddag i hinandens selskab.
Rosa har pyntet sig i min gamle kjole – åh, så fin hun var. 


Smile vemodigt –
fordi det også minder mig om min mor. Hun syede kjolen til mig til et afdansningsbal i den lokale danseskole.
Hun ville have moret sig over at se Rosa i kjolen, men hun nåede desværre aldrig at opleve de to guldklumper.


Smile drømmende –
når jeg tænker på det afdansningsbal hvor jeg mødte min første store kærlighed.
Hans mor udvalgte mig til at danse med ham og jeg forelskede mig – en forelskelse der holdt i mange, mange år – men som aldrig blev til andet end et par klumpede forsøg på at bringe det videre.


Ja, ét billede kan indeholde mange historier – og så fra smil til latter:


Billedet af mig i kjolen – da den ikke længere var ”fin” afdansningsbalskjole.

onsdag den 19. januar 2011

2 ER BLEVET TIL 4

Så er de to firkanter blevet til fire - det går langsomt fremad.



Jeg overvejer allerede hvordan det skal ende - skal alle firkanterne syes direkte sammen, eller skal der en mørk kant omkring.



Jeg har leget lidt med billederne i Photoscape - her går det hurtigt med at få 16 firkanter.


Hvad synes du - med eller uden kant.

DAG 19.


"Dine kælenavne og grunden til at du har dem." 

 
I dag har jeg ingen kælenavn, men som barn blev jeg kaldt ”den bette murerklat” – rigtig gættet – min far var murer.


Forleden da jeg fik invitation til klassefest med min gamle folkeskoleklasse var det til Marianne Murer, så det hænger lidt ved endnu.

Her er et billede af ham som er skyld i mit kælenavn/øgenavn – fotograferet med sit svendestykke –
"Murer-Gunnar"


tirsdag den 18. januar 2011

DAG 18.

"Den sidste film du så."


i 2010 -

- var klassikeren ”Øst for Paradis” med James Dean i hovedrollen.



Selv om filmen er fra 1955 er det stadig en film der er værd at se.

Nu starter det nye år i Lønstrup Cafe Bio – 1. film er den nye Goden Globe vinder ”Hævnen”, som jeg glæder mig til at se.
Programmet byder ellers på blandt andet:


”Sandheden om mænd” – ”Eksperimentet” – ”En ganske rar mand” – ”Fish Tank” – ”Forår, sommer, efterår, vinter” og forårssæsonen slutter med ”Lo sono l’amore”.


Kendte og ukendte film – men vi har aldrig været skuffede når vi forlod biografen -

mandag den 17. januar 2011

DAG 17.

"Noget du har lavet helt selv".



For en del år siden var min store interesse kurveflet - peddigrørsflet - og jeg synes at denne kurv viser at det ikke kun er for pensionister.
Jeg underviste en del i kurveflet, men da jeg begynte som kirketjener gled det ud.
Jeg har stadig en del flettematerialer, og mon ikke jeg genoptager fletningen en skønne dag.

UGE 3 - MACRO.


"Behåret kartebolle med svirrefluer"

Fotograferet i "Altenau Kräuterpark" i Hartzen.

søndag den 16. januar 2011

DAG 15 OG DAG 16.



"Nævn de 10 første sange på din Ipod,
når den er på shuffle."

Her må jeg igen melde pas - ingen musik på min Ipod, men derimod lydbøger. Lige nu er det Ken Follets "Jordens Søjler" og Bjarne Reuters "Løgnhalsen fra Umbrien."


"Et billede af dig fra i dag".



Idag var vi på besøg hos Kristine -
mens hende og hendes far havde travlt med skruer og boremaskine hyggede jeg mig med mig strikketøj.



fredag den 14. januar 2011

DAG 14.

"Et billede af dig og din familie."


Billedet er taget på Zugspitze, Tyskland i april 2009.

ABC SKANDINAVIA - "K"

K - som i "katten".


Skønne katte på Rhodos -



og en enkelt sulten hund.





Mit eget pragteksemplar - Oscar


Skål og god fredag.


torsdag den 13. januar 2011

DAG 13.

"Mit celebrity crush".


Uha - har jeg sådan en - njaaa, ham her ville jeg da gerne rende ind i her i Lønstrup.





SYMASKINEN SNURRER.

Endelig er der kommet lidt gang i symaskinen, og jeg  er begyndt på


"Project 2011 - sengetæppe."



Så nu klippes der strimler - og syes sammen.

Hvordan det ender - hvornår det ender - om det ender
 ja, nu må vi se.


Lige en tilføjelse: hver firkant er 20 x 20 cm.

onsdag den 12. januar 2011

DAG 11 OG DAG 12.

"En you-tube video du specielt godt kan lide."



Må tilstå at jeg sjældent bruger youtube, så jeg kan umuligt vælge en – det skulle da lige være en tutorial, men der har jeg nu ingen favoritter.


"Hvordan fandt du blogspot og
hvorfor blogger du."

Jeg startede min første blog ”Mariannes Meritter” i 2007 – dengang primært for at dele strikkeideer med andre – men min nuværende blog har udviklet sig til at handle om mangt og meget - og meget lidt strik.


Hvordan jeg fandt frem til blogspot – ja, det har jeg glemt –


Jeg blogger, da jeg her lærer en masse nye mennesker at kende – får mange gode fif og ideer, oplever andre sider af livet og hvem ved – får gode venner IRL.

Jeg bruger også bloggen som en slags dagbog – og nu hvor den kan printes er det en dejlig måde at gemme sine oplevelser på.

Jeg forsøger at fokusere på det positive jeg er omgivet af – det hjælper mig på de dage hvor humøret er i bund.

HIMMELSK # 18

"Stairways to Heaven"


"Himmeltrappen" på Lindos Akropolis, Rhodos - 2010.

tirsdag den 11. januar 2011

UGE 2 - MORGENMAD.


Dagens start
- youghurt med havregryn og råsyltede solbær
og en dejlig varm kop kaffe.

mandag den 10. januar 2011

DAG 10.

"En madvare du kunne leve af."


Uha, jeg er alt for madglad til at kunne leve af en madvare - elsker mange former for mad - og et er sikkert - vegetar bliver jeg aldrig - jeg elsker kød.


Om sommeren grov-spiser jeg af nye kartofler og jordbær


og om vinteren er der ofte stegte løg og æbler eller ovnstegte grøntsager på menuen.

søndag den 9. januar 2011

DAG 9.


"Noget du er stolt af, fra sidste måned."


Rosa startede i job allerede inden hun var færdig på "TEKO" - blev færdig med sig opgave 14 dage før tid, da hun lige skulle nogle dage til Düsseldorf for at arbejde - gik til eksamen - fik 10 - gik på job dagen efter og 2 dage efter gik turen til Zürich.

LAD DE SMÅ BØRN KOMME TIL MIG


Lørdag den 08-01-11 var vi til barnedåb med Storm - Lisbeth og Kenneths dejlige dreng.
Vi havde nogle hyggelige timer - først i Sdr. Tranders Kirke og senere til frokost og kageorgie.




Her er Storm og den stolte "bedstemoster."

lørdag den 8. januar 2011

DAG 8.

"Dine mål/gøremål i denne måned, og hvorfor."

Januar er startet stille og roligt – vejret har været dårligt og der er isglat udenfor, så til dagligt hygger jeg mig inden døre.

I dag har vi været til barnedåb – herom senere – og ellers er der ikke mange større aktiviteter ud af huset her i januar.

Jeg strikker videre – håber på at komme til at læse lidt flere bøger og så vil jeg i gang med at sy et sengetæppe.



Jeg har fundet dette billede – så på mandag finder jeg symaskinen frem.

fredag den 7. januar 2011

DAG 7.

"Et billede af dig og din nærmeste ven."



Min bedste veninde er Tove, som jeg har kendt siden vi startede i 1. klasse i 1963.



Billedet her har jeg måttet konstruere – det er altid mig der fotograferer og Tove hader det, så jeg har faktisk kun et enkelt billede af os sammen og det er et dårligt billede.

Derfor har jeg lavet dette billede fra et ”klassefoto” fra da vores folkeskoleklasse mødtes i 2006.

ABC-SCANDINAVIA - J

 J som i Januar




Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden.
Månedens gamle danske navn glugmåned er afledt af ordet glug, som betyder kighul. Det der kigges ind i, er naturligvis det nye år.




 


Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 4 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med 1 time og 31 minutter.


torsdag den 6. januar 2011

DAG 6.

Et billede af dig selv fra 2007"




onsdag den 5. januar 2011

DAG 5.

"En hjemmeside du bruger ofte"


Lige nu er det "Digital Photography Scool" og ellers er jeg storforbruger af "Google".



En god "Hellig Tre Kongers aften" til alle -
i morgen er julen slut.

HIMMELSK # 17


En himmelsk mundfuld på toppen af Zugspitze - Tysklands højeste bjerg - 2962 m.


Et utroligt smukt sted på en kold, klar forårsdag. 

tirsdag den 4. januar 2011

UGE 1 - "KULDE".



Mon ikke de små måger fryser om næbbet –
min fotofinger var i hvert fald stivfrossen –
efter en tur til Limfjorden. 
 
 

52 UGER I 2011 - 52 BILLEDER



Ville gerne deltage i "2011 Project 365" - hvor du tager et billede hver dag - men jeg ved at det ikke holder.

I aftes fandt jeg denne guide på DGS - "Digital Photography Scool"  - til temaer i de 365 dage - et tema pr. uge.

Dem vil jeg nu bruge som min fotoudfordring i 2011 -hvor jeg håber virkelig at lære mit Canon EOS 1000 D at kende.
Der er mange spændende tips og tutorials på denne side - så nu skal jeg til at bruge andet end AUTO.

Håber at i har lyst til at følge med i min tur - eller måske endda selv hoppe med på legen.

DAG 4.

"Et billede du har taget "

– uha, den var svær.

Jeg tager jo et hav af billeder –
så det må blive en serie billeder jeg har taget.




I sommeren 2007 var vi i München, hvor vi bl.a. besøgte Alliance Arena – byens fodboldstadion – og samtidig et utroligt bygningsværk – en stålkonstruktion beklædt med en 0,2 mm ETEF folie (Ethylen-Tetrafluoro-Ethylen)



 Om aftenen er Arenaen belyst i fantastiske farver – et fabelagtigt syn.





mandag den 3. januar 2011

DAG 3

"Hvad lavede du idag ?"


1. hverdag i det nye år – vasketøjskurven truede med at gå over sine bredder og vægten skreg på nye batterier.

Det skulle de vist have været for længst,  for siden efteråret har jeg taget omkring 4 kg på - ØV -
nå,  jeg må op på hesten igen og har endnu engang tilmeldt mig på



Der er bestilt blomster til min onkel og tantes diamantbryllup i morgen.




Nu venter aftensmaden og senere i aften 1. del af ”Jordens Søjler” – en af mine yndlingsbøger, der nu også er en tv-serie i 4 dele.




Kreative aktiviteter har der ikke været meget af – men mon ikke strikketøjet holder mig ved selskab i aften.


Så var der lige ham her – han nød endelig at have mig helt for sig selv.