Normalt plejer vi at tage afsked med sommeren på Tønderfestivalen - det havde vi fravalgt i år.
Vi drog alligevel mod syd - over grænsen - til Hamburg, hvor vi mødtes med Kristine, Rosa og Claus.
Da vi i sin tid flyttede Rosa og Claus tilbage til Danmark var vores "belønning" en middag på en speciel restaurant i Hamburg.
Den var desværre lukket den dag vi nåede Hamburg, så vi blev enige om at gemme besøget til en anden gang.
Det var så nu - og det var her:
En 3-retters menu i en restaurant i total mørke.
Vi ankommer til restauranten - i belyste lokaler får vi menukortet og kan vælge mellem forskellige menuer:
fisk, fjærkræ, lam, vegetarisk og en overraskelsesmenu-
Derefter bliver vi lukket ind i en sluse - hvor vi møder vores tjener der er blind. Han fortæller os om det vi nu skal opleve og i gåsegang bliver vi - med hænderne på hinandens skuldre og med tjeneren forrest - ledt ind i mørket og vist på plads ved vores bord.
Tjeneren fortæller om hvordan der "ser ud" på bordet - hvor der ligger en rund dækkeserviet - knive, gafler og skeer.
Vi bestiller drikkevarer og mens vi venter på dem, forsøger vi at få lidt styr på hvor vi er og ikke mindst - hvor er de andre.
Rosa har prøvet det før og ved at det er vigtigt at vi er bevidste over hvem der sidder hvor i forhold til en selv, så vi mærker os frem og snakker om hvor vi sidder.
Vi får serveret vores drikkevarer og er klar til middagen.
Tjeneren kommer og beder os holde fast på vores glas - han kan jo heller ikke se hvor det er.
Skønne dufte fortæller os at der er mad på bordet og snakken går livligt om hvad det er vi spiser.
Næste ret kommer på bordet - hold om glasset - og igen er det lugtesansen der fortæller os hvad og hvor.
Forretten blev spist med fingrene, men hovedretten - med lam i store stykker kræver kniv og gaffel.
Det lykkes at få skåret kødet i mindre stykker, men det er nu lettest at bruge fingrene.
Tjeneren "holder godt øje" med os - og selv kurven med brød - midt på bordet - lykkes det at finde.
Det er mærkeligt at sidde der i total mørke - hele tiden venter jeg på at "om lidt må jeg da have vænnet mig til mørket og kan begynde at se lidt" - men nej - der er totalt mørkt. Kun duftene og lyden af de andre gæster.
Hvor mange andre gæster der er i lokalet er uvist, men de er der - i periferien - for du er nødt til at bruge dine sanser på hvad der foregår lige omkring dig.
Vi når tiL desserten - den er kold - men den smager dejligt.
Da vi alle er færdige og klar til at gå skal vi kalde på tjeneren. Ingen af os kan huske hans ikke helt almindelige navn og vi sidder indbyrdes og kommer med forskellige bud.
"Forsøger i at kalde på mig" lyder pludselig en stemme i mørket og igen er tjeneren klar til at hjælpe.
Som da vi gik ind - går vi ud - i gåsegang med tjeneren først. "Pas på trinet" spøger han - og panikken breder sig - "Ha, Ha - det var en vits" griner han.
Vi når slusen - lyset tændes og vi vænner os langsomt til lyset. Vi skal alle lige sunde os inden vi siger farvel til tjeneren og
"PÅ GENSYN".
Ude i lyset får vi at se hvad vi havde spist - det var ikke alt vi havde gættet/kunnet smage - men vi var helt sikkert blevet en kæmpe oplevelse rigere.
Under besøget på restauranten sendte jeg mange tanker til min far som endte sine dage som blind og min beundring for hvordan han klarede det og smerten over at vi kunne have hjulpet ham bedere voksede - alle der arbejder med blinde skulle prøve - bare en dag i en blinds verden - for os var det en sjov oplevelse der fik en ende - for dem - de blinde - virkeligheden.
Vil du vide mere om "Unsicht-Bar" som findes i Köln, Berlin og Hamburg så kig her - og kommer du forbi, så kig ind - det er en fantastisk oplevelse.
Tak til Rosa og Claus for at dele den med os.
