Velkommen til det nye år på bloggen.
Nytårsaften forløb som aftner gør når de er allerbedst.
Maden smagte forrygende - men vi kendte jo til "Glashuset" - så det var ventet.
Vi er dog ikke vant til 4 retter, så efter hovedretten var vi mætte, og har først spist desserten idag.
- Jordskokkesuppe med soufflébolle af unghane, samt purløgssmør -
- Kold torskeryg på sprøde salater, hertil dybvandsrejer, grønne asparges, marainerede rodfrugter samt hjemmerørt dilddressing -
- Kalvemørbrad marineret med italiensk trøffel, hertil pommes rissolles med krydderurter, rødvins/trøffel-glace, samt bønner i bacon og svampeflan -
- Hjemmebagt chokoladekage, hertil råsyltede solbær,
samt vanilje-limecreme -
Efter midnat gik turen til Lønstrup Cafébio og hygge med masser af feststemte mennesker.
Turen hjem var Bambi på glatis - men vi kom heldigvis hjem i god behold.
Dagen idag forløber i fred og ro. Efter "morgenmad" blev det lige til en hurtig tur til havet - men der er spejlglat, så vi vendte hurtigt hjem til kaffe og dessert.
Nu er Jan og Gunhild kørt hjem - vi slapper af, inden vi skal spise rester fra i går og så skal vi vist tidligt i seng.
Heldigvis er der søndag i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar