FASTE LÆSERE

torsdag den 20. januar 2011

DAG 20.

"Et billede som får dig til at smile."



Er dette billede af Kristine og Rosa – og kjolen.



Smile glad -
fordi det er mine to skønne piger – Kristine er ca. 5 mdr. og Rosa omkring 2½ år.
De hygger sig en kedelig februareftermiddag i hinandens selskab.
Rosa har pyntet sig i min gamle kjole – åh, så fin hun var. 


Smile vemodigt –
fordi det også minder mig om min mor. Hun syede kjolen til mig til et afdansningsbal i den lokale danseskole.
Hun ville have moret sig over at se Rosa i kjolen, men hun nåede desværre aldrig at opleve de to guldklumper.


Smile drømmende –
når jeg tænker på det afdansningsbal hvor jeg mødte min første store kærlighed.
Hans mor udvalgte mig til at danse med ham og jeg forelskede mig – en forelskelse der holdt i mange, mange år – men som aldrig blev til andet end et par klumpede forsøg på at bringe det videre.


Ja, ét billede kan indeholde mange historier – og så fra smil til latter:


Billedet af mig i kjolen – da den ikke længere var ”fin” afdansningsbalskjole.

1 kommentar:

  1. Hej Marianne.

    Hvor er de kære dine/Jeres 2 piger. Rosa kan jeg sagtens genkende, men det er svært at se (for mig), at det er Kristine. Ja,tiden flyver....

    K.H. Lone

    SvarSlet