FASTE LÆSERE

fredag den 19. juli 2013

TIDEN FLYVER AFSTED

- og jeg når slet ikke at få blogget. Jeg forsøger at følge lidt med i hvad der sker rundt om hos jer andre - engang imellem falder der måske også en  lille kommentar, men ellers . . . . der sker en masse - strik - gæster - musik og meget andet.

Skagen Festival stod på årets program - og sikke da en festival. Skønt vejr, dejlig mad og forrygende musik.

Vi startede fredag aften i Kulturhus Kappelborg til Songwriters' circle.



Allan Taylor - Tommy Sands og Tom Donovan fortalte historier, sang og spillede og det var en dejlig aften. Desværre måtte vi, som det efterhånden er hvert år, igen i år sige farvel til to fantastiske mennesker. 
Hans Grassvoldt mistede livet under en tourne' i Danmark og i juni døde Nick Kier fra det tidligere McCalmans af kræft. Gruppen af folkemusikere i himmelen er efterhånden lige så stor som den "gode gamle" på jorden, men heldigvis kommer der nye til, selv om det af og til virker som om at det er en uddøende race.
RIP - Hans og Nick - og tak for mange gode timer i jeres selskab.

Lørdag blev der tid til et besøg i Christel Seyfarths dejlige butik i Skagen - og der blev studeret farver til efterårets store project.


-og jeg fik da også vist min frakke frem.

Som altid blev der også tid til god mad og øl -

inden eftermiddagens Ceilidh - hvor et bredt udvalg af festivalens musikere gav et par numre.

Her er det Leif Ernstsen og Bente Kure der gi'r den gas.



Lørdag aften var vi klar i Skagen Badmintonhal




Sands Family


Dougie Maclean

og sidst men ikke mindst 


Annisette og Savage Rose

satte et forrygende punktum på en dejlig festival. Når hun går på scenen er der ingen der kan se og mærke at hun er 65 år.

Søndagen blev brugt på en hyggetur på havnen - inden vi igen satte kursen mod Lønstrup.

søndag den 30. juni 2013

- OG HUN SAGDE JA

Fredag den 28. juni blev en stor dag for Rosa og Claus.
Dagen kom hvor Claus blev færdig på Politiskolen, og beviset på, at han nu kan kalde sig politiassistent.





Her er de smukke unge mennesker - dejlige er de.

Dagen var ikke slut endnu - vi var inviteret til kaffe i Sjællandsgade. 
Først havde de to været ude at spise - alene- og det var der en helt speciel grund til. 
Claus havde nemlig været på knæ og friet til Rosa - 

og hun sagde ja.


Beviset er denne smukke håndlavede ring, som nu pyntede på en stadig, let rystende hånd.
Jens Peter var indviet i hemmeligheden, for som det sig hør og bør, havde Claus spurgt pænt om lov til at fri til vores datter.

Et stort tillykke til jer to - i klæder hinanden, og vi glæder os til brylluppet -
mon der går 11 år inden i tager det skridt.

lørdag den 29. juni 2013

HEKSEKEDLEN.



Heksene havde travlt inden Skt. Hans -bålene blev tændt - for der blev farvet garn hos Knudegarn i Lønstrup.




Heksekedlen tryllede både lyst og gråt garn til skønne farver.


Da eftermiddagen var gået blev heksene enige om at aflyse turen til Bloksbjerg - der er alligevel så koldt på toppen, så vi blev hjemme.


Aftenen fortsatte på Cafe Carlsson - der serverede en dejlig Skt-Hans menu





og bød på musik af det nordjydske band 
Pråstada-band.
Efter middagen fandt vi sammen med et hyggeligt par fra Hjørring - som havde samme interesse for folkemusik som os, så der blev lavet aftale om at vi skal mødes over en øl i Skagen.
Vi sprang båltalen over, men den smukke aftenhimmel lokkede os alligevel en tur ned på stranden



og da bålet stadig brændte, fik vi også det med.





En dejlig Skt. Hans 2013.

torsdag den 20. juni 2013

EN ULDEN FORNØJELSE.


Tidligt mandag morgen hentede Tina (Knudegarn) mig og vi satte kursen mod Fyn.
Bilen var pakket med uld der skulle afleveres på Hjelholts Garnspinderi i Hesselager.





Tina har renset og sorteret garnet op i forskellige farver, og nu er det Henriks tur til at se hvad han kan få ud af det.




Garnet vi skulle have med retur var desværre ikke vasket og klar, men vi fik det da at se og fik en lille bunke med, så vi havde noget at gramse på på vejen hjem, og Henrik lovede at sende det så det er klar til weekenden.



Denne gang bliver det til en lys grå og en mellemgrå 1-trådet garn, og det er rigtig lækkert.

Det garn der allerede er i butikken er den 2-trådede i en råhvid og en grå.



Jeg er helt pjattet med den grå - den har en helt utrolig lækker farve, og jeg har allerede, i hovedet, designet vinterens trøje.

Det var spændende at se uldspinderiet og jeg håber at Tina kan lokke Henrik til at give os en rundvisning næste gang vi kommer.

Herhjemme er Tina begyndt at lave prøver på plantefarvning.
1. forsøg har været med Vild Kørvel, som jo vokser i vild overflod overalt.



Vild kørvel giver skønne, holdbare gule farver.



1. Råhvid Knudegarn i 1. farvebad
2. Hvid lammeuld fra Askeladen i 2. farvebad 
3. Råhvid Knudegarn i 3. farvebad

Der er plukket havtorn. så det bliver spændende at se hvilken farve den giver.

Jeg har også haft lidt at gøre for Knudegarn. 

Tina har nemlig bedt mig om at fotografere fårene - og som den store fotograf jeg er gik det helt godt: efter ca. 20 billeder var der ikke mere strøm på apparatet - jeg havde jo ikke tænkt på at det nok skulle lades op efter ferien.
Det blev dog alligevel til et par gode skud. 
Nu skal de forstørres og pynte på væggene i butikken, og jeg tænker at jeg vil lave nogle postkort.





søndag den 16. juni 2013

OG SÅ BLEV ROSA 18 ÅR -

IGEN - IGEN.

Vi nåede at komme tilbage fra en dejlig ferietur til Cypern



tids nok til at fejre Rosas 18 års fødselsdag - for tiende gang.

I første omgang blev det til en hurtig-tidlig omgang morgenmad, inden hun skulle på arbejde 


så vi brugte dagen sammen med farmor, mens Claus fik ro til at læse til eksamen.

Da Rosa kom hjem inviterede de os på "Memphis Roadhouse" i Christiansgade i Aarhus.


Et spændende sted med rigtig lækker mad.


Til forret "Popcorn Shrimp" og hoveret "Combo Platter" - min med "Kansas City Style Ribs" og "North Carolina Pulled Pork" og desværre ingen plads til dessert.
Jeg kan godt lide deres måde at servere mad og drikkevarer på - en sjov og anderledes måde, og maden smagte dejligt.

Tak til Rosa og Claus for en god middag og en hyggelig aften.


og hun ser da dejlig ud - uanset alderen.

fredag den 31. maj 2013

KNUDEGARN - EN SKØN BUTIK I LØNSTRUP

I morgen slår Tina dørene op til nye lokaler for "Knudegarn" - masser af lækkert garn venter på at skifte ejer.



I løbet af sommeren er der planer om bl.a. strikkecafe
lige her


Tina er ikke alene på adressen, men deler den med Anja, der indtil i morgen har haft sin forretning/værksted "Kajoli" i Nr. Lyngby, så der er basis for at bruge mange timer (og penge) her.



lørdag den 25. maj 2013

POWER-PUFF GIRLS ARE READY TO FLY



Så er Power Puff Girls klar til Karneval 2013 i Aalborg -og sliddet bag symaskinen var det hele værd.
Heldigvis lader det også til at vejrguderne er med pigerne.

Godt karneval, piger - 
hyg jer og pas godt på hinanden.

søndag den 19. maj 2013

FLOWER POWER ER LØS I LØNSTRUP

Jeg begyndte i august 2012 og har holdt lange pauser undervejs, men nu er jeg færdig med min Flower Power Frakke - og nu er sommeren kommet.
Den er alligevel blevet luftet - for om aftenen er der ikke for varmt til den.



Jeg er lidt i tvivl om den alligevel er blevet for stor - men enten må den en ekstra tur i vaskemaskinen ellers må jeg jo strikke mig en ny.
Det har været en fryd at strikke den, men monteringen var en hård omgang.

onsdag den 15. maj 2013

TAK FOR LYKØNSKNINGER



Tak for alle lykønskningerne i går - både her og på facebook.
Da Jens Peter kom hjem fra badminton blev dagen fejret med en flaske hvidvin og et par lækre rejemadder.

tirsdag den 14. maj 2013

DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD

og det har vi nu gjort i 30 år.


Vi er blevet fejret efter alle kunstens regler


på dagen


og under vejs.

Sølvbrylluppet blev fejret på Bornholm - i vejr der ligner det vi har nu. Billederne fra da, har desværre forputtet sig og billeder fra i dag - ja, dem må i også undvære.
Vi fejrer dagen med et glas vin i aften, når JP kommer hjem fra arbejde og badminton, og så tager vi fat på de næste 30 år.

mandag den 13. maj 2013

INGEN TID TIL BØN

selv om det var "Store Bededag"s-ferie.
Kristine havde nemlig sat mig i arbejde. Aalborg Karneval nærmer sig og hun og et par veninder manglede lige dresset, så mor måtte i arbejde.

Vi startede dog festen med en omgang af Krastrup Søgaards fantastiske grillpølser - lavet på Kristines nye gasgrill - 



og selvfølgelig med hendes hjemmelavede agurkesalat.

Derefter gik jeg igang med mønster og stof og da det blev lørdag kunne 3 "Powerpuff-kjoler" meldes klar til brug.



De sidste dage i ferien blev tilbragt i Lønstrup, og mens jeg havde travlt bag symaskinen, havde resten af familien travlt i have og på terrassen.
Rosa havde købt blomster i Aarhus og de blev plantet, så der nu er lidt nyt liv på terrassen.



Kristine plantede krydderurter og der blev ordnet i bede og rundt om huset.



Om lørdagen blev der tid til en tur til uldfestivalen i Saltum - næste år venter jeg med at tage afsted til om søndagen, for uha, hvor var der dog mange mennesker.
Jeg fik dog hilst på et par kendte ansigter og der kom da også lidt med hjem - 


  • ramsløgssalt og -pesto
  • lidt sjov til ørerne
  • skønne knapper fra Birthe Sahl
  • "Blikfang" - strikketøj til ferien - der ikke fylder i kufferten

Ups - en kær sjæl - tak fru Hansen - har gjort mig opmærksom på at jeg ikke længere har helt styr på helligdagene; 

"Ikke for at pære i noget, men det er altså Kristi Himmelfartsdag vi lige har passeret fru Sandemand."


Selvfølgelig skal du pære i det, Bente - når jeg ævler.



lørdag den 4. maj 2013

EN TUR TIL SKAGEN - OG TRISTE NYHEDER FRA AALBORG ZOO

Sidst på formiddagen gik turen til Skagen - billetsalget til årets festival i juli startede i dag. 



De ønskede billetter er nu i hus og der er bestilt overnatning. Den gamle pensionist - campingvognen får endnu en chance.
Vi fik super gode billetter - "dårligste plads" er på 3. række - så vi kan være sikre på både at kunne se og høre hvad der sker på scenen.

Efter at have købt de ønskede billletter gik turen mod Skagens nyeste forretning.




Udefra ser den ikke ud af meget - men det vågne seer vil allerede have spottet et Christel Seyfarth sjal i vinduet, og ja - Christel har åbnet forretning i Skagen - og indenfor er der fyldt med skønne, skønne sager.


Færdige sjaler, jakker, frakker og trøjer 


Strikkekits der ligger klar til salg


og skønne garner i alverdens farver venter på at blive rullet op.

Jeg fik købt et par farver, som jeg er løbet tør for inden min frakke kan blive gjort færdig, så nu er det bare om at komme videre. Jeg glæder mig helt vildt til at den er færdig - den har været skøn at strikke, men er nu noget sej at montere - dog, selv om det var et dyrt strikkekit, har jeg sparet masser af penge -  en færdigstrikket frakke koster 5.500 kr og jeg har nydt hver eneste maske.

Efter indkøbene gik turen til Greens Cafe og en "letvægter" - en lækker bolle med røget laks og avocado.



Efter en tur på havnen gik turen atter hjemad.

På vejen hjem havde vi tændt for radioen og de havde en trist nyhed fra Aalborg ZOO - en af havens isbjørne - en 2 1/2 år gammel hun var blevet aflivet, efter at være faldet i en af de grave der adskiller dem fra publikum.
Det kunne bare ikke passe - Aalborg ZOO har ingen 2 1/2 år gammel hun. 
Frem med mobilen og her gik den sørgelige sandhed op for os. 
Vores kære lille Augo, som vi har fulgt med stor glæde, var den hun der var faldet i graven, og ja, da de havde fået ham aflivet fandt de ud af at HAN - faktisk var en HUN.
Hun havde desværre brækket begge forben og kunne derfor ikke reddes.



Kære lille Augo - der siden vi så "ham" sidst, var blevet meget stor - vi vil savne din kåde leg i vandet, der vil være en stor tom plads der hvor du plejer at fjolle rundt.