For en tid siden var der lidt snak her i blogland om hvilke bøger man læste for sine børn.
I vores familie var favoritten "Troldepus" - de små skønne bøger som er skrevet af Dines Skafte Jespersen.
Vi havde/har en hel del på lydbånd - de bedste indlæst af Jens Okking - og hørte dem altid når vi kørte afsted på campingferie. Også om aftenen i campingvognen faldt vi i søvn til dem.
Da Jens Peter og jeg første gang tog afsted på ferie, uden børn, talte vi om hvor vidt vi skulle have Troldepus med på ferie, men blev enige om at lade ham blive hjemme. Vi savnede ham dog lidt i mørket på de tyske motorveje.
I søndags blev jeg ringet op Rosa. Hun kunne fortælle at CD'er med Troldepus kunne købes i Kvickly og jeg blev sendt afsted efter dem.
Vi planlægger nu en hygge-camping-Troldepus week-end, for selv om pigerne nu er 22 og 24 år - Troldepus bliver vi aldrig trætte af.
Så til jer med mindre børn - afsted til Kvickly.
Troldepus var også en stor favorit her - det er de første bøger jeg kan huske jeg har læst (foruden diverse pixibøger ;-) )
SvarSletPS. Jeg har altså ikke glemt dig mht. vinterferien, men der er lige opstået nogle ting jeg skal have styr på - mere om det senere ;-)