FASTE LÆSERE

mandag den 1. februar 2010

KLONK -

det er lyden når ens hoved ryger direkte ned i fliserne.



I går sneede det igen her i det nordjyske - men Oscar, der da vi boede i Aalborg var 100% indekat fra oktober til april - har fået smag for udendørslivet, selv i snevejr. Da han stadig er "kat i snor" måtte Jens Peter ud og lufte kat.
Jeg ville lige smutte efter og tage et billede af den skøre kat, stak lige fødderne i mine vandrestøvler og var på vej ud af døren med fotografiapparater i hånden.
Måske trådte jeg i mit snørebånd, måske gled jeg på trappen, for pludselig fløj jeg gennem luften - landede på maven - hørte fotografiapparatet klaske mod fliserne - og så denne lyd "KLONK" da min pande klaskede mod fliserne.


Jens Peter fik mig op at stå og fik mig hjulpet ind - hold k.... hvor gjorde det ondt - utroligt så hurtigt ømhed i hele kroppen pludselig indtræffer.
Heldigvis er jeg sluppet med et blåt mærke i panden og på det ene knæ og jeg er lidt øm, så her mandag og tirsdag vil jeg sne inde (selv om ny sne først kommer i morgen.)


Jens Peter er i København - mon han når hjem i morgen ?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar