FASTE LÆSERE

fredag den 3. september 2010

EFTERÅR I NYE FARVER.

Her til morgen har jeg siddet og leget med nye farver på bloggen - farver der skulle symbolisere efterår og høst, men jeg er endnu ikke tilfreds, så måske skifter siden snart karakter igen.

Det er dog ikke kun bloggen der har skiftet farve, men også bilen.
Ikke at den gamle volvo er blevet omlakeret, nej den er skiftet ud med en ny.


Ja, ny er den nu ikke - kun ny for os, men dejlig - og selv om jeg nok ikke ville have valgt farven hvis jeg skulle have købt den fra ny, tror jeg nu nok at vi skal vænne os til den.

Vi indviede den med en tur til Hadsund - for at hente campingvognen, som vi jo måtte efterlade i søndags.

Autohjælpen var ikke at træffe da vi kom derned, så ventetiden blev brugt på havnen i Hadsund, hvor vi nød den dejlige aften med aftensmad på "Davinci" -



Ravioli med gorgonzola og hasselnødder - og en dejlig stout.
Det var super godt - absolut ikke sidste gang vi lægger vejen der forbi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar